Liste over giftige planter

En række vildtvoksende planter indeholder stoffer, der kan fremkalde forgiftninger hos husdyr. Almindeligvis undgår husdyr giftige planter, hvis der er nok foder til stede. En større hyppighed af forgiftningstilfælde kan derfor specielt ses efter lange tørkeperioder, dels som følge af foderknaphed, og dels fordi de giftige planter i udtørret tilstand ikke vrages af dyrene. Endvidere kan en del planter forårsage forgiftninger, når de er høstet og tørret som hø. Der kan også optræde forgiftninger af dyr umiddelbart efter at de er sat på græs, formodentligt som følge af manglende erfaring med planterne.

Det er vanskeligt at diagnosticere planteforgiftninger, da symp-tomerne ofte er uspecifikke og varierende. Ofte melder virkningerne sig først efter nogen tid, hvor dyrene kan være flyttet fra græsgangen. Der er stor forskel på planternes giftighed. Nogle planter medfører akut død efter indtagelse af få bidder, bl.a. gifttyde, skarntyde og taks. Andre plantearter resulterer i en kronisk forgiftning, hvor indtagelsen strækker sig over længere tid. Ørnebregne og engbrandbæger resulterer oftest i en sådan gradvist forløbende forgiftning.

Indholdet af giftstoffer kan variere med årstiden, f. eks. har blade og kviste af eg det højeste indhold af tanniner om foråret. Giftindholdet kan være begrænset til dele af planten, som det er tilfældet med arter i kartoffelfamilien, hvor bær og grønne plantedele er giftige, og kvalkved, hvor kun bærrene er giftige.

Der er stor forskel på dyrenes tolerance over for giftige planter. Generelt er drøvtyggere mindre følsomme end heste og svin, fordi en del giftige forbindelser nedbrydes af mikroorganismer i vommen. Der er dog eksempler på, at mere ufarlige stoffer spaltes til giftstoffer i vommen, og drøvtyggerne derfor er mere følsomme over for de pågældende stoffer end en-mavede dyr.

Svampegifte og andre årsager til sygdom
En del forgiftningstilfælde skyldes ikke planterne selv, men svampe, der gror på planterne, således meldrøjesvampen, der vokser på rug og forskellige græsarter. Den har været anset som årsag til »græssyge« hos heste, men der er fortsat usikkerhed herom. Græssyge optræder især på Saltholm, men er også konstateret andre steder i Danmark. Også en række mugsvampe, der kan optræde hyppigt på frisk græs i varme, fugtige perioder og hyppigt forekommer i dårligt bjerget hø, kan medføre forgiftning.

Giftstoffer i planter
De giftige planter kan inddeles efter typer af giftstof (nogle planter indeholder flere forskellige giftige forbindelser). I danske planter består de hovedsagelig af alkaloider eller glykosider. Desuden forekommer nitrater, oxalater, fotosensibiliserende stoffer, proteiner/aminosyrer og tanniner.

Detaljeret beskrivelse af giftige planter

Agern og blade af eg (Quercus spp.)

Kilder: Frugt af egetræ (stilk-eg og vinter-eg).
Species: Især kvæg, men heste, får og svin er også følsomme.
Virkningsmekanisme: Indeholder op til 8% tanniner (garvesyre), der i vommen omsættes til pyrogallol.
Akutte symptomer: Først depression og anoreksi, derpå kolik og forstoppelse afløst af voldsom blodig diarré og dehydrering. I senstadiet nyresvigt og ødemer
Obduktion: Tarmulcerationer, glomerulonefritis
Behandling: Fjernelse fra græsgange med agern. Symptomatisk.

Ager- og kær-padderok (Equisetum arvense og E. palustre)

Kilder: Ager-padderok findes især langs veje, marker, skovkanter og på skrænter. Kær-padderok vokser på våde enge og ved søer og vandhuller, og er hyppigst i Østdanmark. Giftvirkningen bevares ved tørring. Forgiftning optræder stort set kun som følge af indtagelse af hø med en større mængde padderok i. Kær-padderokken kan blive inficeret med en snyltesvamp, der danner alkaloider, som angives at gøre den giftig selv i mindre mængder.
Species: Heste og kvæg, sjældnere hos får.
Virkningsmekanisme: Padderok indeholder thiaminase, der nedbryder vitamin B1 og kan derfor medføre vitaminmangel.
Akutte symptomer: Nedsat appetit, vægttab, forstoppelse
Behandling: Fjernelse fra græsgangen. Symptomatisk.

Almindelig pigæble (Datura stramonium)

Kilder: Findes vildt nær bebyggelse og ved affaldspladser. Hele planten er stærkt giftig. Forgiftning af hest og kvæg sker oftest ved at planten kommer med ved høst af hø og majs til foder
Species: Alle
Virkningsmekanisme: Indeholder tropan alkaloider (hyoscyamine, scopolamine, og atropine) som er et antikolinergikum
Akutte symptomer: Takykardi, udvidelse af pupiller, mundtørhed, disorientering, og inkoordiation, kramper, delirium, koma. For heste er kolik et dominerende symptom
Behandling: Intravenøs physostigmin.

Benbræk (Narthecium ossifragum)

Kilder: Højmoser, heder og langs søbredder.
Species: Kvæg og får.
Virkningsmekanisme: Indeholder saponiner der kan give lever-skader hos lam.
Akutte symptomer: Fotosensibiliserende stof som kan give svære skader på øjnene.
Behandling: Neutraliserende midler såsom aktivt kul. Fjernelse af dyret fra græsgangen.

Bidende ranunkel (Ranunculus acer)

Kilder: Forekommer ofte i store mængder på enge.
Species: Kvæg og heste.
Virkningsmekanisme: Indeholder protoanemonin, der er en skarp, brændende giftig saft, der uskadeliggøres ved tørring. Den vrages normalt af dyrene.
Akutte symptomer: Kan forårsage kolik og betændelse i munden på heste.
Behandling: Fjernelse af giften eventuelt med neutraliserende eller ventrikeltømmende middel.  Støttende eller symptomatisk behandling.

Cycas revoluta (cycad palm, sagopalme, knoglepalme, cycas circinalis, zamia floridana, cardboard palm, coontie palm, fern palm)

Kilder: Hele planten er giftig, men plantens frø indeholder den største koncentration af de giftige stoffer.
Form: Der er isoleret tre toxiner fra planten; Cycasin, b-N-methylamino-Lalanine og et uidentificeret højmolekylært stof.
Species: Hund, kvæg, får, heste, grise.
Letal dosis: Den letale dosis for en hund kan være et par frø.
Virkningsmekanisme: Cycasin er kendt for at være neurotoksisk, hepatotoksisk, carcinogen, mutagen og teratogen. b-N-methylamino-Lalanine minder om effe kten af glutamat ved at ovestimulere N-methyl-D-spartate receptorer, resulterende i degeneration af neuroner. Det uidentificerede stof er i kvæg mistænkt for at forårsage baglemmeparalyse grundet axonal degeneration i det centrale nervesystem.
Akutte symptomer: Opkast, diarré, abdominale smerter, anoreksi, neurologisk dysfunktion, tremor, krampe, gastroenteritis, forhøjede leverenzymer, kronisk leversvigt.
Behandling: Tømning af mave-tarmkanal.Neutraliserende midler såsom aktivt kul. Genopret væske- og elektrolytbalancen intravenøst. Blodtransfusion ved leversvigt.

Engbrandbæger (Senecio jacobaea)

Kilder: Vejkanter, græsmarker, sandede overdrev. Frisk plante og hø.
Species: Især hest og kvæg. Også får og svin kan påvirkes af giftstofferne.
Letal dosis: Hest og kvæg: Frisk plante svarende til 4-8 % af legemsvægten. Får og ged: Frisk plante svarende til 200-300 % af legemsvægten.
Toksisk dosis: 50-100 g frisk plante over en periode på 7-8 uger kan give leverskader.
Virkningsmekanisme: Indeholder pyrrolizin-alkaloider, der medfører forstørrelse og degeneration af leverceller.
Kroniske symptomer: Kliniske fund varierende og uden specielle karakteristika: utrivelighed, depression, ikterus, nervøse symptomer.
Obduktion: Forstørret og cirrhotisk lever, ascites, lungeødem, blødninger i tarm, hjerte og serøse hinder
Behandling: Symptomatisk.

Ergotalkaloider, meldrøje

Kilder: Rug inficeret med ergot-svampen (Claviceps purpura).
Form: Ergotamin, ergometrin i sclerotia
Species: Alle
Letal dosis: Kendes ikke
Omsætning: Slaphed, kramper, spasmer, hyperekscitabilitet, ataksi
Virkningsmekanisme: Stimulerer CNS, stimulerer tonus i glat muskulatur førende til blodtryksstigning, ødelægger endothelet i kapillærerne, der fører til trombose
Akutte symptomer: Kloniske kramper, spasmer, hyperekscitabilitet, ataksi
Kroniske symptomer: diarré, forfangenhed, stivhed af led i distale lemmer, kolde ekstremiteter, tørt gangræn
Analyse: Foderprøver kan analyseres for indhold af sclerotia
Behandling: Ingen specifik. Kramper kan behandles med klor-promazin, 0,5-1 mg/kg IV eller diazepam, 0,5-1 mg/kg IV. Magnesiumsulfat PO.

Gifttyde (Cicuta virosa)

Kilder: Rod og stængel af plante. Giftig i frisk og tør tilstand. Forekommer i rørsumpe ved søer og vandløb.
Species: Kvæg angives at være mere følsomme end får, geder og svin over for giftstofferne i skarntyde. En dosis på omkring 5 g frisk plantemateriale pr./kg ko angives som dødelig. Også heste er følsomme.
Letal dosis: Rod eller stængel 50-100 mg/kg. Selv et lille stykke rod kan være fatalt for heste.
Virkningsmekanisme: Rod og i mindre grad stængel indeholder cicutoxin, en acetylenforbindelse, der er krampefremkaldende. Cicutoxin er stærkt giftig og hurtigvirkende.
Akutte symptomer: Brækning, miosis, kolik, kramper, asfyksi og akut død.
Obduktion: Intet
Behandling: Behandling bør sigte mod at fjerne giften, f.eks. at tømme maven. Symptomatisk.

Høst-Tidsløs (Colchicum autumnale)

Kilder: Efterårsplante som vokser ved lysåbne eller letskyggede voksesteder med en fugtig og næringsrig bund i enge eller på skråninger. Alle dele af planten er giftige, også efter tørring.
Species: Kvæg og hest.
Virkningsmekanisme: Indeholder alkaloidet colchicin, som er et gastrointestinalt toxin og forårsager multiorgansvigt.
Akutte symptomer: Opstår 48 timer efter indtagelse og inkluderer salivation, dysfagi, kolik, abdominale smerter, diarré samt tenemus.

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)

Kilder: Ferske og salte enge, vandløbsbræmmer, vejkanter. Skal anmeldes til kommunen
Virkningsmekanisme: Indeholder et fotosensibiliserende stof, furocoumariner, der påvirker ved hudkontakt, men som ikke er giftig at indtage
Species: Kvæg, får, geder og heste kan normalt æde Kæmpe-bjørneklo uden problemer. I få tilfælde kan dyr uden pigment i huden få vabler og/eller eksem omkring munden ved at græsse på arealer med bjørneklo
Akutte symptomer: Dyrene er normalt beskyttet med hår og tyk hud, men skader kan forekomme især omkring munden. Symp-tomerne forstærkes, når områder med udslet/vabler udsættes for sollys
Behandling: Fjern dyrene fra arealet med bjørneklo. Undgå at dyrene opholder sig i direkte sollys.

Liljekonval (Convallaria majalis) 

Species: Især hund, kat og høns.
Virkningsmekanisme: Indeholder ca. 20 alkaloider, hvoraf de vigtigste er de kardiotoksiske: convallosid, convallatoxol, convallamaroside, convallarin og convallamarin
Akutte symptomer: Brækning, diarré, arytmi, bradykardi, ataksi kramper
Obduktion: Uspecifikke patologiske fund
Behandling: Symptomatisk.

Natskygge (Solanum nigrum)

Kilder: Sort og bittersød natskygge (roemarker, majsmarker). Mængden af giftstoffer i planterne afhænger af klima, jordbund og plantens udviklingstrin. Unge stærkt voksende planter med grønne frugter indeholder således mere giftstof end ældre planter med sorte modne bær. Ensilering nedsætter toksiciteten.
Species: Alle husdyrarter.
Letal dosis: Dødelig dosis til kvæg er 35-200 kg frisk plante.
Virkningsmekanisme: Indeholder alkaloiderne solanin og solanidin.
Akutte symptomer: Salivation, brækning, diarré, depression, ataksi, respirationslammelser.
Obduktion: Gastroenteritis
Behandling: Symptomatisk.

Nerie/Oleander (Nerium oleander)

Kilder: Busken vokser fugtige steder og langs vandløb. Ved indtagelse er alle dele af planten giftig, også efter tørring
Species: Hund, hest, får og kvæg. Alle græssende dyr.
Letal dosis: Marsvin: 540 mg/kg kropsvægt
Virkningsmekanisme: Indeholder kardiale glykosider, oleandrin og oleandrigenin som forårsager glykosid forgiftning som påvirker tarmsystem, hjerte, og det centrale nervesystem
Akutte symptomer: Opkast, blodig diarré, abdominale smerter, kolik, hos hest, irregulær hjerterytme, krampe samt koma
Behandling: Induceret opkastning/afføringsmiddel eller behandling med anti-digtalis Fab.

Prikbladet perikon (Hypericum perforatum)

Kilder: Overdrev, lysåbne krat, vejkanter. Giften – hypericin – findes i hele planten, men mest i blomsterne.
Species: Særligt heste er følsomme over for hypericin, men også får og kvæg påvirkes.
Virkningsmekanisme: Indeholder et fotosensibiliserende stof hypericin, der gør dyrene overfølsomme over for specielt ultraviolet lys. Virkningerne viser sig oftest efter 1-2 ugers indtagelse.
Subakutte symptomer: fotosensibilisering, pruritus og erythem, blindhed, kramper, diarré, hypersensitivitet til kontakt med koldt vand, død.
Behandling: Fjern dyrene fra græsmarken og sollys. Kortikosteroider gives parenteralt, topikal behandling med bredspektret antibiotikum.

Rhodrodendron spp. (Ericacea)

Kilder: Friske planter
Species: Alle
Virkningsmekanisme: Indeholder andromedotoxin (grayano-toxin,acetylandromedol). Toksinet bindes og modificeres funktionen af natriumkanalerne i cellemembranen. Medfører blodtryksfald, respirationsdepression og depression af CNS. Respirationsdepressionen resulterer i død
Akutte symptomer: Salivation, brækning, kolik, depression af respirationen, koma, død efter flere dages sygdom
Obduktion: Ukarakteristisk
Behandling: Symptomatisk. Ventrikeltømning, aktivt kul. Væsketerapi. Atropin ved svær bradykardi. Isoproterenol ved hjerteblok.

Rød Fluesvamp (Amanita muscaria)

Kilde: Indeholder det giftige stof muskarin.
Species: Hund, kat.
Letal dosis af muskarin: I.V. 0,23 mg/kg (mus)
Virkningsmekanisme: Muskarin er en muskarin-receptor agonist som har dets toksiske effekt ved ureguleret at binde til acetylcholin receptorer i det perifere nervesystem.
Akutte symptomer: Salivation, inkontinens, tåreflåd, diarré, dyspnø, opkast, bronkokonstriktion, bradykardi, hypotension, miosis, abdominale smerter.
Behandling: Tømning af mave-tarmkanal.Neutraliserende midler såsom aktivt kul. Atropin som kompetitiv inhibering af muskarin.

Skarntyde (Conium maculatum)

Kilder: Findes ved hegn
Letal dosis: Kvæg 4 kg, hest 2 kg
Virkningsmekanisme: Indeholder alkaloidet coniin. Fremkalder først stimulation senere lammelser af ganglier og motoriske endeplader
Akutte symptomer: Svaghed, miosis, ataksi, respirationslammelser
Obduktion: Ingen patologiske fund
Behandling: Symptomatisk.

Strand-vingel (Tall fescue, Lolium arundinaceum)

Kilder: Græsart inficeret med endofytten Epichloe coenophiala (også kendt som Neotyphodium coenophialum) som producerer ergot-alkaloider. 80-100 % er ergopeptidet ergovaline.
Species: Kvæg, får, hest, ged
Letal dosis: Vides ikke.
Virkningsmekanisme: Ergot-alkaloider virker ved vasokonstriktion, hvorved specielt blodtilførslen til lemmerne kompromiteres.
Akutte symptomer: Mulige symptomer omfatter dårlig vægtøgning, forhøjet kropstemperatur, reducerede undfangelse satser, agalakti, ru pels, fedt nekrose, tab af switch og ørepropper, halthed, kramper, tør koldbrand.
Behandling: Intravenøs eller intra-arterial infusion af natrium nitroprussid eller nitroglycerin har vidst sig som effektiv behandling.

Taks (Taxus baccata)

Kilder: Prydbusk, hækplante mv. Frisk og tør plante
Species: Hest og kvæg
Letal dosis: 0,5 g/kg
Virkningsmekanisme: Indeholder alkaloidet taxin, som hæmmer hjertets ledningssystem.
Akutte symptomer: Skælven, dyspnø, koma, hurtigt forløb
Obduktion: Udspilet løbe, forstørret milt og lever, venstre hjertekammer blodfyldt
Behandling: Symptomatisk.

Tragthat (Clitocybe)

Kilde: Indeholder det giftige stof muskarin.
Species: Hund, kat
Letal dosis af muskarin: I.V. 0,23 mg/kg (mus)
Virkningsmekanisme: Muskarin er en muskarin receptor agonist som har dets toksiske effekt ved ureguleret at binde til acetylcholin receptorer i det perifere nervesystem.
Akutte symptomer: Salivation, inkontinens, tåreflåd, diarré, dyspnø, opkast, bronkokonstriktion, bradykardi, hypotension, miosis, abdominale smerter.
Behandling: Tømning af mave-tarmkanal.Neutraliserende midler såsom aktivt kul. Atropine som kompetitiv inhibering af muskarin.

Trævlhat (Inocybe)

Kilde: Indeholder det giftige stof muskarin.
Species: Hund, kat
Letal dosis af muskarin: I.V. 0,23 mg/kg (mus)
Virkningsmekanisme: Muskarin er en muskarin-receptor agonist som har dets toksiske effekt ved ureguleret at binde til acetylcholin receptorer i det perifere nervesystem.
Akutte symptomer: Salivation, inkontinens, tåreflåd, diarré, dyspnø, opkast, bronkokonstriktion, bradykardi, hypotension, miosis, abdominale smerter.
Behandling: Tømning af mave-tarmkanal.Neutraliserende midler såsom aktivt kul.

Vårbrandbæger (Senecio)

Kilder: Frisk plante og hø. Findes på marker og i grøfter
Species: Især hest og kvæg
Letal dosis: Hest og kvæg: Frisk plante svarende til 4-8 % af legemsvægten. Får og ged: Frisk plante svarende til 200-300 % af legemsvægten
Toksisk dosis: 50-100 g frisk plante over en periode på 7-8 uger kan give leverskader.
Virkningsmekanisme: Indeholder pyrrolizin-alkaloider, der medfører forstørrelse og degeneration af leverceller.
Kroniske symptomer: Kliniske fund varierende og uden specielle karakteristika: utrivelighed, depression, ikterus, nervøse symptomer.
Obduktion: Forstørret og cirrhotisk lever, ascites, lungeødem, blødninger i tarm, hjerte og serøse hinder
Behandling: Symptomatisk. Evt. methionin 15 g i 1 l isotonisk glucose.

Ørnebregne (Pteridium aquilinum)

Kilder: I skove på morbund, i krat og på heder. Friske planter og hø. Hele planten er giftig, en del af giftstofferne er stadig virksomme efter tørring.
Species: Hest og kvæg
Virkningsmekanisme: Indeholder enzymet tiaminase og dertil en række andre giftige forbindelser, der kan give forskellige symptomer.
Toksisk dosis: Angives for kvæg angives at være 3 kg. pr. dag i en måned.
Akut forgiftning: Forgiftningen kan have et akut forløb i form af vitaminmangel hos heste og svin eller blodig diarré hos kvæg og får.
Kroniske symptomer: Hest: Ataksi, kloniske spasmer, opistoto-nus, bradykardi. Kvæg: anoreksi, enteritis, depression, ødem i halsregion, respirationsbesvær
Obduktion: Hest: Ukarakteristisk. Kvæg: Blødninger i væv, ukoaguleret blod
Histologi: Aplastisk anæmi
Behandling: Hest: Tiamin (vit. B1) 100 mg daglig. Kvæg: Blodtransfussion min. 5 l.