Produktresumé
Til beroligelse, immobilisering og anæstesi ved diagnostiske eller kirurgiske indgreb.
Til intramuskulær og intravenøs anvendelse.
Anæstesi med ketamin alene er mulig, men kombineret anæstesi anbefales for at undgå psykomotorisk uro. Ketamin alene kan anvendes ved intravenøs injektion, men intramuskulær injektion er den anbefalede administrationsvej.
Ketamin skal injiceres langsomt, når det administreres intravenøst.
Ketamin kan udvise stor individuel variation i virkning fra dyr til dyr, og derfor skal dosisindgivelseshastigheden tilpasses til det enkelte dyr, afhængigt af faktorer som alder, sygdom samt dybden og varigheden af den påkrævede anæstesi.
Før ketamin administreres, skal det sikres, at dyret er tilstrækkeligt sederet.
Forlængelse af virkning kan opnås ved eventuel gentagen administration af reduceret initialdosis.
Nedenstående doseringer angives som en rettesnor, men det kan være nødvendigt at justere dem, afhængigt af patientens fysiske tilstand og brugen af sedativa og præmedicinering:
Dosering med ketamin alene:
Beroligelse: 5-10 mg/kg i.m.
Immobilisering: 10-20 mg/kg i.m.
Anæstesi: 20-40 mg/kg i.m eller
5-10 mg/kg i.v (kortere anæstesi).
Ved kombination med xylazin:
Før ketamin administreres, skal det sikres, at dyret er tilstrækkeligt sederet.
Beroligelse: 5-10 mg/kg + 0,5 mg xylazin /kg i.m.
Anæstesi: 10-15 mg/kg + 0,5-1 mg xylazin /kg i.m.
Patienten bør være fastende før operationen (min. 6 timer).
Salivation og vomitus, respirationsdepression, øget muskeltonus og postoperativ forvirring er meget sjældent rapporteret i spontane bivirkningsindberetninger.
Spontan motorisk ekscitation, som kan forekomme især i begyndelsen af anæstesi og under opvågning, er meget sjældent rapporteret i spontane bivirkningsindberetninger.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr får bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 ud af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 ud af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Må ikke anvendes til dyr, der er overfølsomme over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne.
Må ikke anvendes alene til større operationer på grund af manglende muskelafslapning.
Må ikke anvendes til dyr med lever- eller nyreinsufficiens.
Må ikke anvendes til dyr med svær hjertedekompensation, tilsyneladende højt blodtryk, højt intraokulært eller intrakranielt tryk eller glaukom.
Må ikke anvendes til dyr, der viser symptomer på forgiftning af organiske phosphorderivater.
Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit/risk-forholdet hos dyr med diabetes mellitus, da ketamin øger blodglukoseniveauet.
Anbefales ikke til dyr, som skal have foretaget myelografi.
I kombination med xylazin kan der forekomme opkastning. Derfor skal katten være fastende inden anæstesi.
Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika (halothan) kan øge halveringstiden for ketamin.
Neuroleptanalgetika, sedativer, morfinanaloger, cimetidin og chloramphenicol potenserer ketamin-anæstesi.
Barbiturater, opiater og diazepam kan forlænge opvågningstiden. Virkningen kan være additiv, så dosisreduktion af et eller begge stoffer kan være nødvendig.
Der er en potentiel øget risiko for hjertearytmi, når ketamin anvendes i kombination med thiopental eller halothan. Samtidig intravenøs indgivelse af spasmolytika kan fremprovokere et kollaps.
Theophyllin i kombination med ketamin kan medføre øget risiko for epileptiske anfald.
Når detomidin anvendes sammen med ketamin, er opvågningen langsommere, end når ketamin anvendes alene.
Til meget smertefulde og større kirurgiske indgreb samt til at opretholde anæstesien er det nødvendigt at kombinere med injektions- eller inhalationsanæstetika. Da muskelrelaksation, som kræves under kirurgiske indgreb, ikke kan opnås med ketamin alene, skal der yderligere samtidigt gives muskelrelaksantia.
For at forbedre anæstesien eller forlænge virkningen, kan ketamin kombineres med α2-receptoragonister, anæstetika, neuroleptanalgetika, beroligende midler og inhalationsanæstetika.
Det er blevet rapporteret, at en lille andel af dyrene ikke responderer på ketamin som anæstesimiddel ved normal dosering.
