Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer for hver dyreart, som lægemidlet er beregnet til

Diabetes mellitus.

Administrationsveje og dosering

Caninsulin Vet. gives subkutant en eller to gange dagligt, alt efter hvad der er passende. Skift injektionssted dagligt. Før første ibrugtagning rystes hætteglasset/cylinderampullen grundigt, indtil der opnås en homogen, ensartet mælkehvid suspension. Det skum, som dannes på overfladen af suspensionen under omrystning, skal have tid til at lægge sig, inden produktet anvendes. Ved næstfølgende injektioner er det tilstrækkeligt at vende hætteglasset/cylinderampullen forsigtigt flere gange for at opretholde en homogen, ensartet mælkehvid suspension inden brug. Der kan dannes agglomerater i insulinsuspensioner. Produktet må ikke anvendes, hvis det efter grundig omrystning fortsat indeholder agglomerater.

Ved brug af hætteglas bør en insulinsprøjte til 40 IE/ml anvendes.

Cylinderampul er beregnet til brug sammen med VetPen. I VetPen-pakningen forefindes en indlægsseddel med detaljeret instruktion for anvendelse.

En daglig injektion er tilstrækkelig til at reducere blodsukkerniveauet hos de fleste hunde med diabetes. Imidlertid kan varigheden af effekten variere, hvilket kan gøre det nødvendigt at administrere insulin to gange dagligt til nogle hunde med diabetes.

Til katte med diabetes er det nødvendigt at administrere Caninsulin Vet. to gange dagligt.

 

Dosis er individuel, da den afhænger af det enkelte dyrs insulinproduktion.

 

Stabiliseringsfase

 

Hund: Opstart af insulinterapi foretages med en dosis på 0,5 IE/kg kropsvægt en gang dagligt nedrundet til det laveste antal hele enheder. Eksempler er angivet i nedenstående skema:

 

Hundens kropsvægt

Startdosis pr. hund

5 kg

2 IE en gang dagligt

10 kg

5 IE en gang dagligt

15 kg

7 IE en gang dagligt

20 kg

10 IE en gang dagligt

 

Vedligeholdelsesdosis findes ved efterfølgende at øge eller sænke den daglige dosering med ca. 10 % baseret på udviklingen i de kliniske symptomer på diabetes samt på resultater af serielle blodglukosemålinger. Justering bør normalt ikke ske hyppigere end hver 3. - 7. dag.

 

Hos nogle hunde vil insulinets virkningstid kræve behandling to gange dagligt. I disse tilfælde reduceres dosismængden pr. injektion med 25 %, således at dagsdosis er mindre end fordoblet. Eksempelvis vil en hund på 10 kg, der doseres med 5 IE én gang dagligt, ved behov for 2 daglige injektioner, initialt få justeret sin dosis til 3 IE pr. injektion. De to daglige injektioner bør gives med 12 timers interval. Yderligere dosisjustering bør foretages løbende efter behov, som beskrevet tidligere i afsnittet.

 

For at opnå balance mellem blodglukoseniveau og effekt af Caninsulin Vet. bør fodring af hunden synkroniseres med den daglige behandling og fordeles på to daglige rationer. Mængden og kvaliteten af foder bør holdes konstant. Hos hunde der behandles en gang dagligt, bør anden foderration tildeles på tidspunktet for maksimal insulineffekt. Hos hunde som behandles to gange dagligt, bør fodring ske i forbindelse med indgift af Caninsulin Vet. Fodring bør ske på samme tidspunkt hver dag.

 

Kat: Startdosis er 1 IE eller 2 IE pr. injektion baseret på glukosekoncentrationen i blodet ved baseline, som vist i følgende tabel. Til katte skal Caninsulin Vet. gives to gange dagligt.

 

Kat: Glukosekoncentration i blod

Kat: Startdosis

< 20 mmol/l eller < 3,6 g/l (<360 mg/dl)

1 IE to gange dagligt

> 20 mmol/l eller > 3,6 g/l (>360 mg/dl)

2 IE to gange dagligt

 

Sammensætningen og mængden af dagligt foder skal være konstant.

 

Vedligeholdelsesdosis findes ved efterfølgende at øge eller nedsætte den daglige dosering i forhold til de målte glukosekoncentrationer i blod. Justering bør normalt ikke ske hyppigere end hver uge. En ændring på 1 IE pr. injektion anbefales. Ideelt indgives ikke mere end 2 IE pr. injektion de 3 første uger af behandlingen. På grund af dagsvariationen i blodets glukosekoncentration og variationen af insulinresponset, som ses med tiden, er større og hyppigere stigninger i doseringen ikke at anbefale.

 

Vedligeholdelsesfase hos hunde og katte

Når først vedligeholdelsesdosis er fundet og dyret er stabiliseret, skal der fastlægges et langtidsbehandlingsprogram. Formålet er at behandle dyret på en sådan måde, at man minimerer behovet for variationer i doseringen af insulin. Dette inkluderer klinisk monitorering for at påvise evt. under- eller overdosering af insulin, samt tilpasning af dosis hvis nødvendigt. Omhyggelig stabilisering og monitorering hjælper med at begrænse de kroniske problemer, som er knyttet til diabetes, inklusive grå stær (hunde), fedtlever (hunde og katte) osv.

 

Kontrolundersøgelser bør udføres hver 2.- 4. måned (eller hyppigere hvis der er problemer) for at følge dyrets tilstand samt ejerens optegnelser og biokemiske parametre (som blodglukose og/eller fruktosaminkoncentration). Justering af insulindosis skal baseres på tolkningen af de kliniske symptomer understøttet af laboratorieresultater.

 

Somogyi overswing”, også kaldet ”rebound” hyperglykæmi, er en reaktion på overdosis af insulin, som ikke er stor nok til at fremkalde en potentiel livstruende hypoglykæmi. Når hypoglykæmi begynder at udvikles, udløses en hormonel reaktion, som resulterer i, at der frigives glukose fra leverens glukosedepoter. Der opstår en rekyleffekt, hvor der i stedet opstår hyperglykæmi. Dette kan også vise sig som glukosuri i en del af behandlingens 24-timers cyklus. Der er fare for, at Somogyi overswing fejltolkes som tegn på, at insulindosis skal øges i stedet for nedsættes. Dette kan undgås ved at basere beslutningen om dosisændring på en serie blodglukosemålinger frem for en enkelt prikmåling.

Det er meget vigtigt, at dyrets ejer kan genkende tegn på hypo- eller hyperglykæmi og forstår at reagere på passende vis.

Bivirkninger

Hund og kat:

 

Sjælden

(1 til 10 dyr ud af 10 000 behandlede dyr):

Hypoglykæmi.

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Reaktioner omkring injektionsstedet.

Allergiske reaktioner.

 

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også afsnit 16 i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

Kontraindikationer

Må ikke gives intravenøst.

 

Caninsulin Vet. er et insulinpræparat med mellemlang virkningstid og er ikke beregnet til behandling af dyr med symptomer på diabetisk ketoacidose.

 

Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for porcint insulin eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ændringer i insulinbehovet kan skyldes brug af lægemidler, som ændrer glukosetolerancen, såsom kortikosteroider, tiazid-diuretika, progestagener og -2-agonister, såsom medetomidin, dexmedetomidin, xylazin og amitraz. Blodsukkerniveauet bør nøje følges, således at dosis kan tilpasses det aktuelle behov. Endvidere kan ændringer i foder eller motionering kræve tilpasning af insulindosis.

Særlige advarsler

Hos kat kan kliniske symptomer på diabetes forsvinde spontant.

Hos tævehunde kan høje progesteronkoncentrationer, f.eks. efter progesteronbehandling eller i forbindelse med diøstrus, medføre kliniske tegn på diabetes mellitus. Hvis progesteronkilden, f.eks. ovarierne, fjernes (ved kirurgisk ovariektomi/ovariehysterektomi) vil det i disse tilfælde være muligt, at de kliniske symptomer på diabetes forsvinder.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter, som lægemidlet er beregnet til
Særlige forholdsregler vedrørende brugen
Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning
Symptomer på overdosering (og, hvis relevant, nødforanstaltninger og modgift)
Særlige begrænsninger og betingelser for anvendelse, herunder begrænsninger for anvendelsen af antimikrobielle og antiparasitære veterinærlægemidler for at begrænse risikoen for udvikling af resistens
Tilbageholdelsestid(er)
FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER
ATCvet-kode
Farmakodynamiske oplysninger
Farmakokinetiske oplysninger
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Væsentlige uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige forholdsregler vedrørende opbevaring
Den indre emballages art og indhold
Særlige forholdsregler vedrørende bortskaffelse af ubrugte veterinærlægemidler eller affaldsmaterialer fra brugen heraf
NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)
DATO FOR FØRSTE TILLADELSE
DATO FOR SENESTE ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉET
KLASSIFICERING AF VETERINÆRLÆGEMIDLER