Produktresumé
Heste:
Moderate til stærke smerter, fx koliksmerter.
Som et sedativ i kombination med detomidin i forbindelse med kirurgiske indgreb og diagnostiske undersøgelser.
Hunde:
Moderate til stærke smerter og sedation efter forskellige kirurgiske indgreb så som ortopædiske indgreb og bløddelskirurgi.
Brugt som et præ-anæstetikum vil det kunne reducere den nødvendige mængde af natriumthiamylal og dermed reducere risikoen for respirationsdepression.
Heste:
Smertelindring: 1 ml (10 mg) i.v. pr. 100 kg hest. Kan gentages om nødvendigt.
Sedation i kombination med detomidin: En dosering af detomidin på ca. 0,012 mg/kg gives i.v. efterfulgt indenfor 5 minutter af ca. 0,025 mg/kg Torbugesic i.v.
Hunde:
Smertelindring og sedation: 0,2-0,3 ml/10 kg administreres intravenøst, intramuskulært eller subcutant. Bør gives før afslutning af anæstesien.
For opnåelse af analgesi i opvågningsfasen kan dosis gentages efter behov.
Hvis Torbugesic anvendes som et præ-anæstetikum bør dosis reduceres
til 0,1-0,2 ml/10 kg
indgivet 15 minutter før anæstesimidler.
Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme smerte efter intramuskulær injektion.
Hest
Den mest almindelige bivirkning er let ataksi, der kan vare i 3-10 minutter.
Ved kombination med detomidin kan der forekomme let til alvorlig ataksi, men kliniske studier har vist, at det ikke er sandsynligt at heste kollapser. Der skal tages normale forsigtighedsregler for at undgå selvskadende adfærd.
Butorphanol kan også i meget sjældne tilfælde give bivirkninger mht. motilitet i mave-tarm-kanalen hos heste, selvom transsittiden i mave-tarm-kanalen ikke reduceres. Disse bivirkninger er dosisrelaterede og generelt lette og forbigående.
Butorphanol kan i meget sjældne tilfælde medføre excitatoriske, lokomotoriske virkninger (pacing).
Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme depression af det kardiopulmonære system, når det anvendes i kombination med alfa2-adrenoceptoragonister. Resultatet kan i sjældne tilfælde være fatalt.
Hund
Forbigående ataksi, anorexi og diarré er rapporteret som sjældent forekommende.
Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme respiratorisk- og kardiel depression (udtrykt ved fald i respirationsfrekvens, udvikling af bradykardi og fald i diastolisk blodtryk). Depressionsgraden er dosisafhængig.
Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme reduktion af motilitet i mave-tarm-kanalen.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Må ikke anvendes til dyr med alvorlig lever- eller nyredysfunktion.
Anvendelse af butorphanol er kontraindiceret ved hjerneskader eller organiske hjernelæsioner og til dyr med obstruktive lungesygdomme, hjertedysfunktion eller spastiske tilstande.
Hest
Kombination af butorphanol/detomidinhydrochlorid
Kombinationen bør ikke anvendes til heste med allerede eksisterende
hjerterytmeforstyrrelser eller bradykardi.
Kombinationen vil medføre en reduktion i gastrointestinal motilitet og bør som følge heraf ikke anvendes i tilfælde af kolik forbundet med forstoppelse.
Kombinationen Torbugesic Vet. og detomidinhydrochlorid er kontraindiceret til anvendelse hos heste med emfysem på grund af risikoen for depressiv virkning på det respiratoriske system.
Se også pkt. 4.7 (Drægtighed, diegiving eller æglægning).
Ved brug af butorphanol i kombination med visse alpha2-adrenoceptoragonister (romifidin eller detomidin til heste, medetomidin til hunde) forekommer der synergistiske virkninger, hvor det vil være nødvendigt med en mindre dosis butorophanol (se pkt. 4.9 - Dosering og indgivelsesmåde).
Butorphanol er hostestillende og bør således ikke anvendes i kombination med et slimløsende middel, da det kan medføre akkumulation af slim i luftvejene.
Butorphanol har antagonistiske egenskaber ved opiat-my (µ)-receptoren, som kan fjerne den analgetiske virkning hos dyr, der allerede har fået rene opioid-my (µ)-agonister (morphin/oxymorphin).
Samtidig anvendelse af andre midler med indvirkning på centralnervesystemet må forventes at forstærke virkningen af butorphanol, og denne form for lægemidler bør anvendes med forsigtighed. Der bør anvendes en mindre dosis butorphanol, når disse midler bruges samtidigt.
Butorphanol er beregnet til anvendelse hvor kortvarig analgesi er påkrævet. For information om varigheden af den analgesi, der kan forventes efter behandling, se pkt. 5.2 (Farmakokinetiske egenskaber). Et alternativt lægemiddel bør anvendes i tilfælde, hvor længerevarende analgesi sandsynligvis er påkrævet. Ved mangel på tilstrækkelig analgetisk virkning, bør anvendelse af et alternativt analgetikum, såsom et andet egnet opioid analgetikum og/eller et non-steroidt antiinflammatorisk lægemiddel overvejes. Øgning af dosis øger ikke nødvendigvis intensiteten eller varigheden af analgesi. Ved ethvert alternativt analgetikum bør der tages højde for butorphanols virkning på opioidreceptorer, som beskrevet i pkt. 4.8 (Interaktion med andre lægemidler).
Let sedation kan forekomme, hvis veterinærlægemidlet anvendes som eneste middel.
