Produktresumé
Via drikkevand
Aktiv immunisering af kyllinger for reduktion af infektion samt kliniske symptomer på coccidiose forårsaget af Eimeria acervulina, Eimeria brunetti, Eimeria maxima, Eimeria mitis, Eimeria necatrix, Eimeria praecox og Eimeria tenella.
Indtræden af immunitet: Udvikles i løbet af 10 dage efter vaccinationen.
Varighed af immunitet: Mindst 36 uger når fuglene er placeret under omstændigheder, der
tillader recirkurlation af oocyster.
Spray på kyllinger
For aktiv immunisering af kyllinger mod coccidiose forårsaget af Eimeria acervulina, Eimeria brunetti, Eimeria maxima, Eimeria mitis, Eimeria necatrix, Eimeria praecox og Eimeria tenella:
- for at mindske udskillelsen af oocyster hos Eimeria acervulina, Eimeria brunetti, Eimeria maxima, Eimeria necatrix, Eimeria praecox og Eimeria tenella
- for at mindske graden af vægtøgning hos Eimeria acervulina, Eimeria brunetti, Eimeria mitis, Eimeria necatrix, Eimeria praecox og Eimeria tenella
Indtræden af immuniteten: 21 dage efter vaccination.
Varighed af immuniteten: 10 uger.
Oral administration af en engangsdosis (0,004 ml vaccine) enten som spray på kyllinger eller i drikkevandet. En enkelt dosis vaccine (0,004 ml ufortyndet vaccine) gives til kyllinger, der er mellem daggamle og til og med 9 dage gamle.
Spray på kyllinger
Den fortyndede vaccine skal gives med en dosis på 0,21 ml pr. kylling i et kabinet, som giver en grov spray. Alle studier er foretaget med et klækkeri-spraykabinet fra SprayCox. Det anbefales, at et sådant kabinet bruges ved administration af denne vaccine.
Beregning af vaccines fortyndingsgrad og brugsvejledning.
Punkt | Vejledning |
1 | Kabinettets forbrug bestemmes i forhold til det volumen, der gives pr. 100 kyllinger.
|
2 | Gang dette volumen med 50 for at beregne det totale volumen af den fortyndede vaccine, der er nødvendig for at give 5000 doser (eller gang med 10 for 1000 doser).
|
3 | Eksempel: For at tilberede 5000 doser fortyndet vaccine anvendes i alt 0,21 x 5000 = 1050 ml fortyndet vaccine fordelt som følger: 1. 20 ml Paracox-8 Vet. vaccine (1 hætteglas) 2. 500 ml solvens (1 flaske) 3. fyld op med vand til 1050 ml
Eksempel: For at tilberede 1000 doser fortyndet vaccine anvendes i alt 0,21 x 1000 = 210 ml fortyndet vaccine fordelt som følger: 1. 4 ml Paracox-8 Vet. vaccine (1 hætteglas) 2. 100 ml solvens (1 flaske) 3. fyld op med vand til 210 ml
|
4 | Vandet der anvendes til fortynding af vaccinen skal være friskt, koldt og fri for forurening. Solvensen indeholder et rødt farvestof og xanthangummi, begge for at opnå bedre effekt af vaccinen.
|
5 | Anvend en ren beholder til forberedelse af vaccinen, tilsæt solvensen og den beregnede mængde vand til beholderen. Bland solvens og vand til en ensartet opløsning. Flasken med solvens skylles efter med vand for at få hele mængden af solvensen ud.
Omryst hætteglasset med vaccinen grundigt i 30 sekunder for at sikre resuspendering af oocysterne. Overfør hele indholdet til beholderen med solvens og vand og bland grundigt.
|
6 | Den fortyndede vaccine hældes over i spraykabinettets reservoir og kabinettet indstilles til at give en jævn, grov spray over kyllingerne.
|
7 | Det tilsikres at hele den indre overflade af boksen med kyllinger modtager en jævn ensartet dosering. For at undgå at oocysterne bundfælder omrøres kabinettets reservoir regelmæssigt under vaccinationsproceduren
|
8 | Efterlad kyllingerne i boksen i mindst 30 minutter i et godt oplyst område for at kyllingerne kan få tid til at pudse fjer.
|
Via drikkevand
Inden vaccinationen gennemføres, må kyllingerne ikke have haft tilgang til drikkevand i 1-2 timer.
Vaccinen gives direkte i drikkevandet. Der bør bruges grundigt rengjorte og fyldte vandtrug. Det anbefales kun at bruge en og samme type vandtrug og at kyllingerne er vant til at drikke af disse.
Beregning af vaccines fortyndingsgrad.
Punkt | Vejledning |
1 | Pakningen skal rystes omhyggeligt i 30 sekunder før brug for at sikre en homogen fordeling av oocysterne.
|
2 | Mængden vaccine i hvert vandtrug beregnes på følgende måde:
Totalt antal kyllinger pr. sektion × 0,004 = mængden vaccine pr. vandtrug Totalt antal vandtrug pr. sektion
|
Milde læsioner af fx Eimeria acervulina og Eimeria tenella (læsion score på +1 eller +2 i henhold til det numeriske rankningssystem af Johnson og Reid, 1970) er af og til set hos kyllinger 3-4 uger efter vaccination. Læsioner af denne grad vil ikke påvirke kyllingernes vækst.
Ingen.
Beskyttelsen efter vaccination forstærkes af naturlig smitte med coccidier, derfor vil tilførsel af stoffer med coccidiostatisk effekt på ethvert tidspunkt efter vaccination kunne afkorte perioden med effektiv beskyttelse. Dette er særligt vigtigt i de første 4 uger efter vaccinationen.
Der foreligger ingen oplysninger om sikkerhed og virkning ved brug af vaccinen sammen med andre vacciner. Det er derfor ikke anbefalet at andre vacciner gives 14 dage før eller efter vaccination med dette veterinære produkt.
Kun raske dyr må vaccineres.