Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse og behandling af loppe- og luseangreb hos hund og kat samt flåtangreb hos hund. Behandling af flåtangreb hos kat.

 

Produktet kan indgå i behandling af loppebetinget allergisk dermatitis.

Dosering og indgivelsesmåde

Administrationsområde: Spray til udvortes brug.

 

Brugsanvisning: Spray hele dyrets pels fra 10-20 cm afstand. Spray imod hårretningen og vær opmærksom på, at hele pelsen bliver fugtig. Gnid dyrets pels så det sikres, at Frontline Vet. kommer i kontakt med huden. Lad pelsen tørre naturligt, brug ikke håndklæde.

 

Dosering: 3-6 ml (7,5-15 mg aktivt stof)/kg legemsvægt, afhængig af pelsens længde; jo længere hår, jo højere dosering. Dette sv.t. hhv. 6-12 pumpeslag for 100 ml flasken og 2-4 pumpeslag for 250 og 500 ml flaskerne pr. kg legemsvægt.

 

Frontline Vet. beskytter effektivt imod lopper i 1-2 måneder afhængig af parasitbelastningen i miljøet.

 

Frontline Vet. beskytter effektivt mod flåter hos hund i op til 4 uger.

Bivirkninger

Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner (hudmisfarvning, lokal alopeci, pruritus, erythem) samt generel pruritus eller alopeci. Ligeledes er hypersalivation, reversible neurologiske symptomer (hyperæstesi, depression, nervøse symptomer) opkastning og respiratoriske symptomer observeret i meget sjældne tilfælde.

 

Præparatet bør ikke overdoseres.

 

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Kontraindikationer

Bør ikke bruges til syge (systemiske lidelser, feber …) eller afkræftede dyr.

 

Bør ikke anvendes til kaniner, da bivirkninger endda med dødelig udgang kan forekomme.

 

Må ikke anvendes sammen med andre loppemidler med topikal eller peroral administration, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at dette er uden risiko.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ingen.

Særlige advarsler

Undgå sprayning i øjnene. Da der ikke foreligger sikkerhedsundersøgelser for gentagen behandling af katte, bør katten behandles højst hver 4. uge ved flåtangreb.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Drægtighed, diegivning eller æglægning
Overdosering
Tilbageholdelsestid
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakokinetiske egenskaber
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Hjælpestoffer
Uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Emballage
Særlige forholdsregler ved bortskaffelse af rester af lægemidlet eller affald
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
UDLEVERINGSBESTEMMELSE