Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer

Program Vet. injektionsvæske er beregnet til forebyggelse af loppeformering hos kat, ved at hæmme udviklingen af loppeæg til voksne lopper i 6 måneder.

 

Produktet virker på loppens æg og larvestadier. Effektive blodkoncentrationer af lufenuron opnås indenfor 21 dage.

Dosering og indgivelsesmåde

Den anbefalede dosis er 10 mg lufenuron per kg legemsvægt, når det administreres parenteralt.

 

Kattens vægt i kg

mindre end 4

4 eller derover

Dosis

1 Program Vet. 40 mg

engangssprøjte

1 Program Vet. 80 mg

engangssprøjte

 

For at opnå fuld effekt af produktet, skal hele engangssprøjtens indhold injiceres subkutant, for eksempel dorsalt foran skulderbladene.

 

Engangssprøjten skal rystes kraftigt for at rekonstituere suspensionen, og herefter skal injektionen straks foretages.

 

Engangssprøjten må ikke genbruges.

Bivirkninger

Bivirkninger er meget sjældent rapporteret. I sjældne tilfælde kan injektion med lægemidlet forårsage smerter, ødem eller alopeci på injektionsstedet. Det kan især forårsage en lille smertefri hævelse på injektionsstedet, som almindeligvis forsvinder inden for 6 uger efter administration. I sjældne tilfælde kan der opstå letargi få timer efter injektionen, hvilket hurtigt forsvinder.

 

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Kontraindikationer

Bør ikke anvendes til hunde. Hjælpestoffet Polyvinylpyrrolidon (Povidon) er et potent histaminudløsende stof hos hund. En alvorlig reaktion, som ikke ses hos kat, kan forekomme hos hund.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ingen kendte.

Særlige advarsler

Hvis katten har en loppeinfestation fra starten af behandlingen, anbefales det at anvende et loppe adulticid. Det er vigtigt, at alle katte (undtagen ikke fravænnede killinger) i en husstand behandles med Program Vet. for at stoppe loppeinfestationen. Hunde i den samme husstand bør behandles som anbefalet af dyrlægen.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Drægtighed, diegivning eller æglægning
Overdosering
Tilbageholdelsestid
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakokinetiske egenskaber
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Hjælpestoffer
Uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Emballage
Særlige forholdsregler ved bortskaffelse af rester af lægemidlet eller affald
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
UDLEVERINGSBESTEMMELSE