Produktresumé
Rundorme i mave-tarm-kanalen.
Store strongylider:
Strongylus vulgaris: Voksne og 4. larvestadie i arterier
Strongylus edentatus: Voksne og 4. larvestadie i væv
Strongylus equinus: Voksne
Små strongylider: Voksne stadier:
Cyathostomum spp.
Cylicocyclus spp.
Cylicodontophorus spp.
Cylicostephanus spp.
Gyalocephalus spp.
Hårorm:
Trichostrongylus axei: Voksne
Haleorm: Oxyuris equi: Voksne og larver
Spolorm:
Parascaris equorum: Voksne
Intestinale trådorm:
Strongyloides westeri: Voksne
Stormundede maveorm:
Habronema muscae: Voksne
Filarier:
Onchocerca spp. (microfilariae)
Lungeorm:
Dictyocaulus arnfieldi: Voksne og larver
Mavebremselarver:
Gastrophilus spp.: Orale og mave-larvestadier
Oral anvendelse.
Dosering:
En enkelt indgift af 200 mikrogram ivermectin pr kg legemsvægt.
Hvert vægtmærke på applikatoren giver nok pasta til at behandle 100 kg legemsvægt (hvilket svarer til 1,07 g af veterinærlægemidlet og 20 mg ivermectin).
Den applikator, som indeholder 6,42 g pasta, er tilstrækkelig til at behandle op til 600 kg legemsvægt ved den anbefalede dosisstørrelse.
Den applikator, som indeholder 7,49 g pasta, er tilstrækkelig til at behandle op til 700 kg legemsvægt ved den anbefalede dosisstørrelse.
Vejledning i brug:
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt. Der må ikke være foder i dyrets mund. Applikatoren placeres mellem de forreste og bageste tænder, hvorefter pastaen presses ud på tungen. Straks efter løftes dyrets hoved i nogle sekunder, således at synkning sikres.
Genbehandling kan foretages under hensyntagen til den epidemiologiske situation, dog med mindst 30 dages interval.
Heste:
Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Hævelse* Kløe* |
* For enkelte heste med kraftige infektioner af Onchocerca mikrofilarier og antages at skyldes den pludselige død af et stort antal mikrofilarier. Symptomerne forsvinder efter få dage, men symptomatisk behandling kan være nødvendig.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Må ikke anvendes til hunde og katte, da alvorlige bivirkninger kan forekomme.
Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Se også pkt. 3.12 "Tilbageholdelsestid(er)".
Ivermectin forøger effekten af GABA agonister.
Strategier der bør undgås, da de kan medføre en øget risiko for udvikling af resistens overfor anthelmintika:
- For hyppig og gentagen brug af anthelmintika fra den samme klasse over en længere tidsperiode.
- Underdosering, der kan skyldes undervurdering af legemsvægt, fejl ved administration af produktet, eller manglende kalibrering af doseringsudstyr (hvis anvendt).
Formodede kliniske tilfælde af anthelmintika resistens, bør yderligere undersøges under anvendelse af passende tests. Hvor resultaterne af sådanne test(s) sandsynliggør resistens overfor et bestemt anthelmintika, bør der anvendes et anthelmintika fra en anden klasse og med en anden virkningsmekanisme.
Resistens overfor ivermectiner er rapporteret hos Parascaris equorum i heste. Derfor bør brugen af dette produkt baseres på lokal (regional, besætning) epidemiologisk information vedrørende følsomhed hos nematoder, under hensyntagen til anbefalinger vedrørende begrænsning af udvikling af yderligere resistens overfor anthelmintika.