Produktresumé
Rundorme i mave-tarmkanalen.
Store strongylider:
Strongylus vulgaris
Voksne og 4. larvestadie i arterier
Strongylus edentatus
Voksne og 4. larvestadie i væv
Strongylus equinus
Voksne
Små strongylider, voksne stadier:
Cyathostomum spp.
Cylicocyclus spp.
Cylicodontophorus spp.
Cylicostephanus spp.
Gyalocephalus spp.
Hårorm:
Trichostrongylus axei
Voksne
Haleorm:
Oxyuris equi
Voksne og larver
Spolorm:
Parascaris equorum
Voksne
Intestinale trådorm:
Strongyloides westeri
Voksne
Stormundede maveorm:
Habronema muscae
Voksne
Filarier:
Onchocerca spp. (microfilariae)
Lungeorm:
Dictyocaulus arnfieldi
Voskne og larver
Mavebremselarver:
Gastrophilus spp.
Orale og mave-larvestadier
En enkelt indgift af 200 mikrogram ivermectin per kg legemsvægt.
Hvert vægtmærke på applikatoren giver nok pasta til at behandle 100 kg legemsvægt
(hvilket svarer til 1,07 g pasta og 20 mg ivermectin).
Den applikator, som indeholder 6,42 g pasta, er tilstrækkelig til at behandle op til 600 kg legemsvægt ved den anbefalede dosisstørrelse.
Den applikator, som indeholder 7,49 g pasta, er tilstrækkelig til at behandle op til 700 kg legemsvægt ved den anbefalede dosisstørrelse.
Vejledning i brug.
Hestens vægt bør bestemmes nøjagtigt for korrekt brug af pastaen.
Der må ikke være foder i dyrets mund. Applikatoren placeres mellem de forreste og bageste tænder, hvorefter pastaen presses ud på tungen. Straks efter løftes dyrets hoved i nogle sekunder, således at synkning sikres.
Genbehandling kan foretages under hensyntagen til den epidemiologiske situation, dog
med mindst 30 dages interval.
Enkelte heste med kraftige infektioner af Onchocerca mikrofilarier har udvist reaktioner
med hævelser og kløe efter indgift af lægemidlet. Disse symptomer antages at skyldes den pludselige død af et stort antal mikrofilarier. Symptomerne forsvinder efter få dage, men symptomatisk behandling kan være nødvendig.
Bør ikke anvendes til hunde og katte, da alvorlige bivirkninger kan forekomme.
Bør ikke anvendes ved kendt overfølsomhed over for lægemiddelstoffet.
Se også pkt. 4.11 (Tilbageholdelsestid).
Strategier der bør undgås, da de kan medføre en øget risiko for udvikling af resistens
overfor anthelmintika:
• For hyppig og gentagen brug af anthelmintika fra den samme klasse over en længere
tidsperiode.
• Underdosering, der kan skyldes undervurdering af legemsvægt, fejl ved
administration af produktet, eller manglende kalibrering af doseringsudstyr (hvis
anvendt).
Formodede kliniske tilfælde af anthelmintika resistens, bør yderligere undersøges under anvendelse af passende tests. Hvor resultaterne af sådanne test(s) sandsynliggør resistens overfor et bestemt anthelmintika, bør der anvendes et anthelmintika fra en anden klasse og med en anden virkningsmekanisme.
Resistens overfor ivermectiner er rapporteret hos Parascaris equorum i heste. Derfor bør brugen af dette produkt baseres på lokal (regional, besætning) epidemiologisk information vedrørende følsomhed hos nematoder, under hensyntagen til anbefalinger vedrørende begrænsning af udvikling af yderligere resistens overfor anthelmintika.