Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer

Reduktion af reproduktionsforstyrrelser forårsaget af Porcint Reproduktions og Respiratorisk Syndrom (PRRS) virus (europæisk stamme) i inficeret miljø: vaccination reducerer antallet af for tidlige faringer og antallet af dødfødte.

Dosering og indgivelsesmåde

En dosis på 2 ml injiceres dybt intramuskulært i halsmuskulaturen bag øret i henhold til følgende vaccinationsprogram:

 

Basisvaccination:

Gylte og polte:

2 injektioner med 3-4 ugers interval, mindst 3 uger før løbning.

 

Søer:

2 injektioner med 3-4 ugers interval (vaccination af samtlige søer i besætningen inden for et kort tidsrum anbefales).

 

Revaccination:

En injektion ved 60.-70. dag i hver drægtighed, fra den første drægtighed efter basisvaccination.

 

Anvend sædvanlig aseptisk teknik. Brug af automatsprøjte anbefales.

Bivirkninger

Vaccination kan inducere et forbigående ødem (på max. 3 cm) af højst en uges varighed eller en mindre lokal reaktion (granulom) uden påvirkning af dyrets almentilstand og reproduktionsevne. Større reaktioner (op til 7 cm i diameter) er af og til observeret efter hyppige gentagne revaccinationer.

 

Vaccination kan undtagelsesvis give anledning til hypersensitivitetsreaktion. I sådanne tilfælde bør relevant symptomatisk behandling administreres.

 

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter

Kontraindikationer

Ingen kendte.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der foreligger oplysninger, som viser, at vaccinen kan gives samme dag som, men via et andet injektionssted, med inaktiverede vacciner mod parvovirus, influenza og Aujeszkys sygdom, eftersom der ikke er iagttaget nogen uønsket effekt på det serologiske respons.

 

Der foreligger ingen oplysninger om sikkerhed og effekt af vaccinen ved samtidig brug med andre lægemidler til dyr end dem, der er nævnt ovenfor. En eventuel beslutning om at anvende vaccinen umiddelbart før eller efter brug af et andet lægemiddel til dyr skal derfor tages med udgangspunkt i det enkelte tilfælde.

Særlige advarsler

I PRRS-inficerede besætninger er viral infektion heterogen og varierer over tid. I denne sammenhæng er iværksættelse af et vaccinationsprogram et værktøj til at forbedre de reproduktive parametre og kan bidrage til sygdomskontrol i forbindelse med sanitære foranstaltninger.

 

Kun raske dyr må vaccineres.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Drægtighed, diegivning eller æglægning
Overdosering
Tilbageholdelsestid
IMMUNOLOGISKE EGENSKABER
Immunologiske egenskaber
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Hjælpestoffer
Uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Emballage
Særlige forholdsregler ved bortskaffelse af rester af lægemidlet eller affald
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
UDLEVERINGSBESTEMMELSE