Produktresumé
Til aktiv immunisering af pattegrise fra 3 dages alderen for at reducere lungeforandringer forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae hos slagtesvin.
Immunitetsstart: 18 dages efter vaccination.
Immunitetsvarighed: 26 uger efter vaccination.
Aktiv immunisering af smågrise fra 3 ugers alderen for at reducere hoste og vægttab
forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae hos slagtesvin.
Immunitetsstart: 3 uger efter vaccination.
Immunitetsvarighed: 23 uger efter vaccination.
Beholderen omrystes inden anvendelse. 2 ml af vaccinen administreres aseptisk dybt
intramuskulært på halsen. Kanylens længde og diameter skal tilpasses dyrets alder.
Vaccinationsprogram
Der gives en enkelt dosis á 2 ml.
Der bør vaccineres inden risikoperioden for infektion indtræder. Infektion forekommer
sædvanligvis inden for den første levemåned.
Lokale vævsreaktioner på injektionsstedet i form af forbigående hævelse (max. diameter 2,5 cm) er meget almindelig (mere end 1 ud af 10 dyr) og kan vare op til 3 dage.
Forbigående rektal temperaturstigning (op til 1,9ºC over baseline) kan optræde i op til 4
dage efter vaccination.
Som en del af de immunologiske reaktioner kan der optræde infiltration af inflammatoriske celler og/eller fibrose i muskelvævet omkring injektionsstedet. Denne reaktion kan vare ved i mindst 14 dage efter vaccinationen.
Som ved alle vacciner kan overfølsomhedsreaktioner, inklusiv shock og død, forekomme i sjældne tilfælde. Der gives en passende behandling med fx glucokortikoid intravenøst eller adrenalin intramuskulært.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede
rapporter).
Der foreligger ingen oplysninger om sikkerhed og virkning ved brug af vaccinen sammen med andre veterinærlægemidler. Beslutningen om at anvende denne vaccine før eller efter andre veterinærlægemidler skal derfor træffes efter en individuel vurdering.