Produktresumé
Til aktiv immunisering af modtagelige kyllinger mod infektiøs bursitis-virus (IBD/Gumboro).
Vaccinen reducerer de kliniske tegn på IBD og svære bursalæsioner.
Beskyttelsesindtræden: 14 dage
Varigheden af immuniteten demonstreres ved en prøve efter 28 dage. Antistofferne kan forefindes i op til 15 uger.
Der gives én dosis (min. 103 EID50) pr. dyr gennem drikkevandet ved 7-dages-alder eller derefter.
Fastlæggelse af vaccinationstidspunktet afhænger af et antal faktorer, inklusive status for maternelle antistoffer, type fugl, smittetryk, hus- og managementforhold.
Maternelle antistoffer (MA) kan potentielt hindre optagelse af levende IBD-vacciner. Den optimale alder for vaccination afhænger derfor både af MA-niveauet mod IBD i flokken og vaccinens evne til at blive optaget i nærvær af disse MA'er ("gennembrudstiter"). En høj homogenicitet i flokkens MA-niveau er vigtigt for at kunne definere vaccinationstidspunktet, samtidig med at det garanterer en bedre virkning af vaccinen. For at kunne forudsige den alder, hvor MA-niveauet er reduceret tilstrækkeligt til at tillade effektiv vaccination, anbefales det at foretage en serologisk undersøgelse af serum fra mindst 24 kyllinger og anvende "Deventer Formula" for intermediære vacciner. For kyllinger fra fuldt vaccinerede eller naturligt inficerede avlsdyr kan vaccinationstidspunktet være 14-dages-alder eller senere. Serologisk negative fugle kan vaccineres fra 7-dages-alderen.
Det kan være nødvendigt at foretage en yderligere vaccination 7 dage efter den første, især i flokke, hvor antistofniveauet varierer meget mellem de enkelte kyllinger (dvs. CV større end 30 %), eller hvis kyllingerne kommer fra forskellige leverandører.
Slagtekyllinger:
- uden maternelle antistoffer – vaccineres fra 7-dages-alderen
- med maternelle antistoffer – vaccineres fra 14-dages-alderen
Æglæggere/avlsdyr:
- uden maternelle antistoffer – vaccineres fra 7-dages-alderen
- med maternelle antistoffer – vaccineres fra 3-4-ugers-alderen
Dosering og indgivelsesvej:
Gennem drikkevandet:
Bestem antallet af vaccinedoser og den nødvendige vandmængde (se nedenfor). Del ikke store vaccineflasker til vaccination i mere end 1 hus eller 1 drikkesystem, da dette kan medføre blandefejl.
Kontrollér, at alle rørledninger, slanger, trug osv. er absolut rene og fri for rengørings- og desinfektionsmidler osv.
Drikkevandet skal være koldt, rent og fri for rengørings- og desinfektionsmidler for at sikre anvendeligheden af vaccinen. Brug kun frisk vand, fortrinsvis fri for klor og metalioner. Fedtfattigt skummetmælkspulver (dvs. < 1 % fedt) kan tilsættes vandet (2-4 g/l) eller skummetmælk (20-40 ml/l vand) for at forbedre vandkvaliteten og for at øge virusstabiliteten. Dette skal imidlertid ske 10 minutter inden rekonstitueringen af vaccinen.
Åbn vaccineampullen under vand, og rekonstituer indholdet grundigt. Vær omhyggelig med at tømme flasken og dens top fuldstændigt ved at skylle dem i vandet.
Sørg for, at det almindelige vand drikkes, så niveauet i drikketrugene bliver minimalt, inden vaccinen tilføres. Alle rør og slanger tømmes for almindeligt vand, så drikketrugene kun indeholder vaccine. Hvis der stadig er vand til stede, tømmes alle slanger, før vaccinen tilføres.
Tilfør vaccine i løbet af (op til) 2 timer for at sikre, at alle fuglene drikker i løbet af dette tidsrum. Fugles drikkevaner varierer, og det kan nogle steder være nødvendigt at fratage fuglene vand i en periode inden vaccination for at sikre, at alle fugle drikker i vaccinationsperioden.
Målet er at give hver fugl én dosis vaccine.
Det ideelle er, at vaccinen tilføres i den mængde vand, som fuglene konsumerer i op til 2 timer. Som en generel regel tilføres rekonstitueret vaccine til koldt og frisk vand i forholdet 1.000 doser vaccine pr. 1 liter vand pr. dagsalder til 1000 kyllinger, dvs. 10 liter vil være nødvendigt til 1000 10 dage gamle kyllinger. I varme klimaer eller med tunge kyllinger kan det være nødvendigt at øge denne mængde op til et maksimum på 40 liter pr. 1000 fugle. Hvis i tvivl, måles vandindtaget dagen før, vaccinen gives.
Giv straks fuglene den rekonstituerede vaccine. Sørg for, at fuglene ikke har adgang til ikke-medicineret vand under vaccinationen.
Den rekonstituerede vaccine skal beskyttes mod direkte sollys og temperaturer over 25°C!
Indholdet af den åbnede flaske skal anvendes straks.
Forbered kun den vaccinemængde, der kan anvendes inden for 2 timer.
På dag 7 efter vaccinationen ses en moderat, udbredt lymfocytreduktion hos de fleste fugle. Lymfocytgendannelse sker efter dag 7 efter vaccinationen, og ved dag 28 efter vaccinationen ses kun en mild nekrose i enkelte fugle.
Klinisk syge eller svækkede fugle må ikke vaccineres
Der foreligger ingen oplysninger om sikkerhed og virkning ved brug af vaccinen sammen med andre. Det frarådes derfor at anvende andre vacciner inden for 14 dage inden eller efter vaccinationen med dette lægemiddel.
Ingen.