Produktresumé
Behandling af kroniske manifestationer af atopisk dermatit.
Til oral anvendelse.
For at sikre en korrekt dosering bør legemsvægten bregenes så nøjagtigt som muligt.
Anbefalet gennemsnitlig dosis af ciclosporin er 5 mg/kg legemsvægt i henhold til følgende skema:
10 mg | 25 mg | 50 mg | 100 mg | ||
---|---|---|---|---|---|
|
|
|
|
|
|
| Hunde 2 kg til < 3 kg | 1 kapsel |
|
|
|
| Hunde 3 kg til < 4 kg | 2 kapsler |
|
|
|
| Hunde 4 kg til < 7,5 kg |
| 1 kapsel |
|
|
| Hunde 7,5 kg til < 15 kg |
|
| 1 kapsel |
|
| Hunde 15 kg til < 29 kg |
|
| 2 kapsler |
|
| Hunde 29 kg til < 36 kg |
|
| 3 kapsler |
|
| Hunde 15 kg til < 29 kg |
|
|
| 1 kapsel |
| Hunde 36 kg til 55 kg |
|
|
| 2 kapsler |
Initialt gives ciclosporin dagligt, indtil der ses en tilfredsstillende klinisk bedring. Dette vil sædvanligvis ske inden for 4 uger. Hvis der ikke ses en virkning inden for de første 8 uger, bør behandlingen stoppes.
Når de kliniske symptomer på atopisk dermatit er under tilfredsstillende kontrol kan præparatet gives hver anden dag, som vedligeholdelsesdosis.
Dyrlægen bør, med regelmæssige mellemrum, foretage en klinisk vurdering og justere doseringshyppigheden efter den opnåede kliniske effekt.
I visse tilfælde, hvor de kliniske symptomer er under kontrol med dosering hver anden dag, kan dyrlægen beslutte at give præparatet hver 3. til 4. dag.
Anvendelse af supplerende behandling (med f.eks. medicinsk shampoo eller fedtsyrer) kan eventuelt overvejes før doseringsintervallet nedsættes.
Behandlingen kan standses når de kliniske symptomer er under kontrol. Ved tilbagevenden af kliniske symptomer bør behandlingen genoptages med daglig dosering, og i visse tilfælde kan gentagne behandlingsforløb være nødvendig.
Præparatet bør gives mindst 2 timer før eller efter fodring. Kapslen indgives direkte i hundens mund.
Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): | Mavetarmkanal-forstyrrelser (som opkastning, slimet fæces, blød fæces, diarré)1 |
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): | Sløvhed2, Anorexi2, Hyperaktivitet2 Gingival hyperplasi2,3, Hudreaktioner (såsom vorteformede læsioner, pelsforandringer)2 Røde og hævede pinnae2, Muskelsvaghed2, Muskelkramper2 |
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Diabetes mellitus4 |
1sædvanligvis milde og forbigående og kræver ikke seponering af behandlingen
2forsvinder sædvanligvis spontant, når behandlingen seponeres
3let til moderat
4Hovedsageligt hos West Highland White Terrier
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se ”Kontakt detaljer” i indlægssedlen.
Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for ciclosporin eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Ingen af styrkerne (10 mg, 25 mg, 50 mg og 100 mg) bør anvendes til hunde, der er under seks måneder gamle eller som vejer under 2 kg.
Må ikke anvendes, hvis der tidligere er set maligne lidelser eller hvor der er tale om progressive maligne lidelser.
Vaccinér ikke med levende vaccine hverken under behandlingen med ciclosporin eller inden for 2 ugers interval før eller efter denne. (Se også pkt. 3.5, ”Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen” og pkt. 3.8, ”Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion”).
Forskellige lægemiddelstoffer er kendt for kompetitivt at hæmme eller inducere de enzymer, der medvirker til metaboliseringen af ciclosporin, især cytokrom P450 (CYP 3A 4). I særlige klinisk velbegrundede tilfælde kan der således være behov for en justering af ciclosporindosis.
Ketoconazol i doser på 5-10 mg/kg vides at medføre stigning i ciclosporin-blodkoncentrationen hos hunde på op til 5 gange, hvilket anses for at være af klinisk betydning. Dyrlægen bør derfor, ved samtidig brug af ketokonazol og ciclosporin, overveje at fordoble ciclosporinbehandlingsintervallet, dersom hunden er sat på en daglig dosering.
Makrolider som erythromycin kan forøge plasmaniveauet af ciclosporin op til 2 gange.
Visse cytochrom P450 induktorer, antikonvulsive midler og antibiotika (f.eks. trimethoprim/sulfadimidin) kan sænke plasmakoncentrationen af ciclosporin.
Ciclosporin er et substrat og en inhibitor for MDR1 P-gycoprotein transporteren. Derfor kan samtidig indgift af ciclosporin og P-glycoproteinsubstrater som macrocycliske laktoner (f.eks. ivermectin og milbemycin) nedsætte disse stoffers transport ud af blod-hjernebarrieren, med mulige tegn på CNS-toksicitet til følge.
Ciclosporin kan forøge den nyrebeskadigende virkning af aminoglycosidantibiotika og trimethoprim, hvorfor samtidig brug af ciclosporin og disse stoffer ikke kan anbefales.
I hunde forventes der ingen toxikologiske interaktioner mellem ciclosporin og prednisolon (ved antiinflammatorisk dosis).
Særlig opmærksomhed bør udvises i forbindelse med vaccination (se også pkt. 3.3 ”Kontraindikationer” og pkt. 3.5 ”Særlige forholdsregler vedrørende brugen”).
Når behandling med ciclosporin påbegyndes, kan andre tiltag og/eller behandlinger overvejes for at kontrollere moderat til svær kløe.