Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer

Anvendes mod loppeangreb alene eller angreb af både lopper, flåter og/eller bidende lus hos hunde:

- Behandling af loppeangreb (Ctenocephalides spp.). Den insekticide virkning over for nye angreb af voksne lopper vedvarer i 8 uger.
Forebyggelsen af loppernes formering ved hæmning af udviklingen af æg (ovicid virkning) samt af larver og pupper fra æg lagt af voksne lopper (larvicid virkning) vedvarer i op til 8 uger efter behandling.

- Behandling af flåtangreb (Ixodes ricinus, Dermacentor variabilis, Dermacentor reticulatus, Rhipicephalus sanguineus). Præparatets acaricide virkning over for flåter vedvarer i op til 4 uger.

- Behandling af angreb af bidende lus (Trichodectes canis).

 

Præparatet kan indgå som led i behandlingen af loppebetinget allergisk dermatit.

Dosering og indgivelsesmåde

Til hunde fra 2-10 kg legemsvægt anvendes:

1 pipette á 0,67 ml

Til hunde fra 10-20 kg legemsvægt anvendes:

1 pipette á 1,34 ml

Til hunde fra 20-40 kg legemsvægt anvendes:

1 pipette á 2,68 ml

Til hunde over 40 kg legemsvægt anvendes:

1 pipette á 4,02 ml

 

Dette svarer til en mindste anbefalede dosis på henholdsvis 6,7 mg/kg fipronil og 6 mg/kg (S)-methopren påført på huden.

 

Da der ikke foreligger sikkerhedsundersøgelser, bør der gå mindst 4 uger før genbehandling finder sted.

 

Administrationsmåde:

Tag pipetten ud af blisterpakningen. Pipetten holdes lodret med spidsen opad. Slå på den øverste smalle del af pipetten for at sikre, at indholdet forbliver i den nedre tykke del. Knæk den øverste del af spidsen tilbage. Pelsen i nakken lige foran skulderbladene skilles indtil huden er synlig. Anbring toppen af pipetten på huden og klem pipetten adskillige gange for at få indholdet fuldstændig ud og direkte ned på huden på ét og samme sted.

 

Der kan ses forbigående ændringer af pelsens udseende på applikationsstedet (sammenfiltret/fedtet pels).

Bivirkninger

Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) samt opkastning og symptomer fra luftvejene observeret.

 

Hvis dyret kommer til at slikke på applikationsstedet, kan voldsom savlen forekomme kortvarigt, primært forårsaget af det anvendte opløsningsmiddel.

 

Præparatet bør ikke overdoseres.

Kontraindikationer

Da der ikke foreligger data herom, bør præparatet til hunde 2-10 kg ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller under 2 kg legemsvægt, medens præparaterne til hunde 10-20 kg, 20-40 kg og over 40 kg ikke bør anvendes til hunde under 8 uger.

 

Bør ikke anvendes til syge (f.eks. systemiske lidelser, feber) eller afkræftede dyr.

 

Bør ikke anvendes til kaniner, da bivirkninger endda med dødelig udgang kan forekomme. Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne.

 

Dette præparat er specielt beregnet til hund. Det bør ikke bruges til kat og ilder, da dette kan medføre overdosering.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ingen kendte.

Særlige advarsler for hver dyreart

Badning med vand inden for 2 dage efter behandling med præparatet og badning hyppigere end én gang om ugen bør undgås, da der ikke foreligger nogen undersøgelser om hvordan dette påvirker præparatets effekt.

 

Plejende shampoo kan anvendes før behandlingen, men nedsætter virkningsvarigheden over for lopper til ca. 5 uger, når denne anvendes ugentligt efter behandlingen med præparatet.

 

Ugentlig vask med en 2 % chlorhexidin medicineret shampoo nedsatte ikke effekten over for lopper i en undersøgelse, der forløb over 6 uger.

 

Hunde bør ikke svømme i vandløb i 2 dage efter behandlingen. (Se endvidere pkt. 6.6 - Særlige forholdsregler ved bortskaffelse...).

 

Tilhæftning af enkelte flåter kan ses. Derfor kan overførsel af infektiøse lidelser ikke helt udelukkes, såfremt betingelserne er ugunstige.

 

Lopper fra kæledyr infesterer ofte dyrenes kurv, leje og sædvanlige hvilesteder såsom tæpper og bløde møbler. I tilfælde af massiv infestation samt ved starten af behandlingen, bør omgivelserne derfor behandles med et egnet bekæmpelsesmiddel og de bør støvsuges regelmæssigt.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Drægtighed, diegivning eller æglægning
Overdosering
Tilbageholdelsestid
FARMAKOLOGISKE OG IMMUNOLOGISKE OPLYSNINGER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakokinetiske egenskaber
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Hjælpestoffer
Uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Emballage
Særlige forholdsregler ved bortskaffelse af rester af lægemidlet eller affald
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
UDLEVERINGSBESTEMMELSE