Produktresumé
Behandling af dermatofytose forårsaget af Microsporum canis.
Oral opløsning indgives direkte i munden ved hjælp af en doseringssprøjte. Den daglige dosis er 5 mg/kg sv.t. 0,5 ml/kg.
Kuren udgøres af 3 behandlingsperioder á 7 på hinanden følgende dage. Første og anden behandlingsperiode efterfølges af en periode på 7 dage uden behandling.
Doseringssprøjten viser gradinddelinger per 100 gram legemsvægt. Fyld sprøjten ved at trække stemplet tilbage, indtil kattens korrekte legemsvægt angives på sprøjten.
Ved behandling af killinger skal man omhyggeligt undgå at overdosere. Det anbefales derfor at anvende en 1 ml injektionssprøjte til killinger, som vejer under 0,5 kg.
Dyret behandles ved langsomt og forsigtigt at sprøjte væsken ind i munden, således at katten får mulighed for at synke præparatet.
Efter doseringen fjernes doseringssprøjten fra flasken og låget skrues på, så det slutter tæt. Sprøjten rengøres og tørres.
Hos mennesket har det vist sig, at samtidig fødeindtagelse kan nedsætte absorptionen af itraconazol. Det anbefales derfor at behandle mellem måltiderne.
I nogle tilfælde kan der forekomme et forlænget interval mellem klinisk og mykologisk helbredelse. I tilfælde hvor en dyrkning er positiv 4 uger efter behandlingen, bør denne gentages én gang efter samme doseringsskema, som beskrevet ovenfor. Endvidere bør behandlingen gentages hos katte med påvirket immunsystem og den tilgrundliggende sygdom bør udredes.
Bivirkninger, som muligvis kan relateres til behandling med præparatet, er set under kliniske forsøg. De almindeligvis forekommende bivirkninger var opkastninger, diarré, nedsat spiselyst, øget spytsekretion, depression og sløvhed. Disse bivirkninger var sædvanligvis milde og forbigående. I meget sjældne tilfælde kunne der forekomme en forbigående øgning af leverenzymerne. I meget sjældne tilfælde var dette ledsaget af ikterus. Hvis der udvikles kliniske tegn, der tyder på leverdysfunktion, skal behandlingen omgående afbrydes.
Bør ikke indgives til katte, der er overfølsomme over for itraconazol eller et af de andre indholdsstoffer.
Bør ikke indgives til katte med svækket lever- eller nyrefunktion.
For anvendelse til drægtige eller lakterende hunkatte: se afsnit 4.7 (Drægtighed, diegivning eller æglægning).
Opkastning, lever- og nyresygdomme blev observeret efter samtidig behandling med Itrafungol og cefovecin. Symptomer, f.eks. manglende motorisk koordination, fækal retention og dehydrering, blev observeret, når tolfenamsyre og Itrafungol blev indgivet samtidig. Samtidig indgift af produktet og disse lægemidler bør undgås, hvis der ikke foreligger data med katte.
I humanmedicinen er interaktioner mellem itraconazol og visse andre lægemiddelstoffer blevet beskrevet, som et resultat af interaktion med cytochrom P450 3A4 (CYP3A4) og P-glycoproteiner (PgP). Dette kan medføre øgede plasmakoncentrationer af f.eks. peroralt indgivet midazolam, ciclosporin, digoxin, kloramfenikol, ivermectin og methylprednisolon. De øgede plasmakoncentrationer kan både forlænge virkningsvarigheden og øge risikoen for bivirkninger. Itraconazol kan også øge serumkoncentrationen af perorale antidiabetika, hvilket kan medføre hypoglycæmi.
Omvendt kan visse lægemiddelstoffer, som f.eks. barbiturater og phenytoin, øge itraconazols metaboliseringshastighed. Samtidig behandling med disse stoffer medfører en nedsat biotilgængelighed og dermed en forringet virkning.
For at opnå maksimal absorption af itraconazol kræves et surt miljø, hvorfor samtidig behandling med syreneutraliserende produkter medfører en væsentligt nedsat absorption.
Endvidere kan samtidig behandling med erythromycin øge plasmakoncentrationen af itraconazol.
Endelig foreligger der rapporter om interaktioner hos mennesket mellem itraconazol og calciumantagonister, som kan have en additiv negativ inotrop virkning på hjertet.
Det vides ikke, i hvilket omfang disse interaktioner er relevante for katte, men da der ikke foreligger data herom, bør samtidig indgift af produktet og disse lægemidler undgås.
Nogle tilfælde af dermatofytose hos katte kan være vanskelige at helbrede. Dette gælder især i katterier. Katte, som er behandlet med itraconazol, kan stadig (så længe de ikke er mykologisk helbredte) smitte andre katte med M. canis. For at minimere risikoen for re-infektion og spredning af smitten anbefales det at holde raske katte (og hunde, som også kan smittes med M. canis) adskilt fra de katte, som er under behandling. Det må kraftigt anbefales, at rengøre og desinficere omgivelserne med passende svampedræbende midler, især hvis der er tale om et flokproblem.
Klipning af pels på inficerede katte bør kun ske efter samråd med den behandlende dyrlæge.
Det anses for at være nyttigt at klippe pelsen, fordi man derved fjerner inficerede hår og samtidig stimulerer væksten af nye hår. Herved opnås en hurtigere helbredelse. Det må stærkt anbefales, at klipningen udføres af en dyrlæge. I tilfælde, hvor infektionen er begrænset til et lille område, kan man nøjes med at klippe hårene i og omkring området, medens det, hvis katten lider af en generel dermatofytose, anbefales at klippe katten helt. Man skal være omhyggelig med at undgå, at huden beskadiges under klipningen. Det anbefales, at den, der udfører klipninger, benytter engangshandsker og engangsbeskyttelsesdragt. Klipningen bør udføres i et vel ventileret rum, som kan desinficeres efter klipningen. Hårene skal fjernes og tilintetgøres på passende vis, og de instrumenter, der er anvendt til klipningen, skal rengøres og desinficeres.
Behandlingen af dermatofytoser bør ikke begrænses til en behandling af de(t) inficerede dyr. Den bør også omfatte desinfektion af miljøet med passende svampedræbende midler, da M. canis sporer kan overleve i miljøet i op til 18 måneder. Andre forholdsregler såsom hyppig støvsugning, desinfektion af plejeudstyr og fjernelse af alt potentielt kontamineret materiale, der ikke kan desinficeres, mindsker risikoen for ny infektion eller spredning af infektionen. Støvsugning og desinfektion skal fortsættes i en længere periode, efter at dyrene er blevet klinisk raske. Støvsugning bør dog begrænses til sådanne overflader, som ikke kan rengøres med en fugtig klud og alle andre overflader bør rengøres med en fugtig klud. Alle klude, der har været anvendt til rengøring, skal enten rengøres og desinficeres eller smides væk. Støvsugerposen skal skiftes og fjernes efter rengøringen.
Forholdsregler til hindring af indførelse af M. canis i kattegrupper kan omfatte isolation af nye katte og katte, der vender tilbage fra udstillinger eller parring, udelukkelse af besøgende og periodisk overvågning med ”Wood’s lampe” eller ved dyrkning for M.canis.
I tilfælde, hvor helbredelse udebliver, bør det overvejes, om en anden sygdom ligger til grund.
Hyppig og gentagen anvendelse af et antimykotikum kan fremkalde resistens over for antimykotika i samme gruppe.
Vedrørende forsigtighedsregler for den person, som udfører behandlingen, se endvidere afsnit. 4.5, Særlige forsigtighedsregler personer, som indgiver lægemidlet til dyr.
