Produktresumé
Til katte der har eller risikerer at få parasitære blandingsinfektioner forårsaget af følgende arter af rundorm, bændelorm og lungeorm:
Rundorm (Nematoder)
Toxocara cati (voksne, juvenile, L4 og L3)
Toxocara cati (L3 larve) – behandling af hunkatte i den sidste del af drægtigheden for at forhindre overførsel til afkommet via mælken.
Toxascaris leonina (voksne, juvenile og L4)
Ancylostoma tubaeforme (voksne, juvenile og L4)
Bændelorm (Cestoder)
Dipylidium caninum (voksne og juvenile)
Taenia taeniaeformis (voksne) Echinococcus multilocularis (voksne)
Lungeorm
Aelurostrongylus abstrusus (voksne)
Dosis og behandlingstabel
Anbefalet minimumsdosis er 3 mg emodepsid/kg lgv og 12 mg praziquantel/kg lgv, hvilket svarer til 0,14 ml Profender /kg lgv.
Legemsvægt for katte (kg) | Pipettestørrelsen, som skal bruges | Volumen (ml) | Emodepsid (mg/kg lgv.) | Praziquantel (mg/kg lgv.) |
≥0,5 - 2,5 | Profender til små katte | 0,35 (1 pipette) | 3 - 15 | 12 - 60 |
>2,5 - 5 | Profender til mellemstore katte | 0,70 (1 pipette) | 3 - 6 | 12 - 24 |
>5 - 8 | Profender til store katte | 1,12 (1 pipette) | 3 - 4,8 | 12 - 19,2 |
>8 | Brug en passende kombination af pipetter | |||
Til behandling af rundorm og bændelorm er en enkelt påføring pr. behandling er tilstrækkelig.
Til behandling af hunkatte, for at forebygge overførsel af Toxocara cati (L3 larve) til afkommet via mælken, er en enkelt påføring pr. behandling, ca. syv dage før forventet fødsel, tilstrækkelig.
For lungeorm Aelurostrongylus abstrusus er to behandlinger, administreret med to ugers mellemrum, tilstrækkeligt.
Administrationsmåde
Kun til brug på huden.
Tag en pipette ud af pakningen. Hold pipetten opret, drej og træk hætten af og brug den modsatte ende af hætten til at bryde forseglingen.
Del kattens pels i nakkeregionen ved nedre del af kraniet, så huden bliver synlig. Placér spidsen af pipetten på huden og tryk fast adskillige gange for at tømme indholdet ud direkte på huden. Påføring ved nedre del af kraniet vil begrænse kattens evne til at slikke præparatet af.
Savlen og opkastning kan forekomme i meget sjældne tilfælde. Milde og forbigående neurologiske lidelser, såsom ataksi og tremor kan forekomme i meget sjældne tilfælde. Forekomsten af disse bivirkninger ser ud til at være forbundet med, om katten slikker sig på påføringsstedet lige efter behandling. Efter brug af Profender er der i meget sjældne tilfælde set forbigående hårmangel, kløe og/eller betændelse på påføringsstedet.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men mindre end 10 dyr i 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men mindre end 10 dyr i 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Bør ikke anvendes til killinger under 8 uger eller til killinger, som vejer mindre end 0,5 kg.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer, eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Emodepsid er et substrat for P-glycoprotein. Samtidig behandling med andre lægemidler, der er P- glycoprotein substrater/hæmmere (f.eks. ivermectin og andre antiparasitære makrocykliske laktoner, erythromycin, prednisolon og ciclosporin) kan forårsage farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner. Eventuelle kliniske konsekvenser af sådanne interaktioner er ikke undersøgt.
Virkningen af præparatet kan reduceres, hvis dyret vaskes eller neddyppes i vand lige efter behandlingen. Behandlede dyr bør derfor ikke bades før opløsningen er tørret.
Efter hyppig, gentagen brug af ormemidler af en bestemt gruppe kan resistens hos parasitten udvikles overfor denne gruppe.
