Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til
• Til forebyggelse af kvalme forårsaget af kemoterapi.
• Til forebyggelse af opkastning forårsaget af transportsyge.
• Til forebyggelse og behandling af opkastning i forbindelse med behandling med Cereniainjektionsvæske, opløsning og i kombination med anden støttebehandling.
Dosering og indgivelsesvej

Til oral anvendelse.

 

Mod transportsyge anbefales at give et let måltid eller en godbid før dosering. Lang faste inden administrationen bør undgås. Cerenia-tabletter bør ikke gives ”indpakket” i foder, da dette kan forsinke opløsningen af tabletten og dermed tablettens virkning.

 

Hunden bør observeres omhyggeligt efter indgivelsen for at sikre, at hver tablet er slugt.

 

Til forebyggelse af kvalme forårsaget af kemoterapi og til behandling og forebyggelse af opkastning (undtagen transportsyge) (kun til hunde, der er 8 uger eller ældre).

 

For at behandle eller forebygge opkastning gives Cerenia tabletter en gang dagligt med en dosis på 2 mg pr. kg. legemsvægt med det antal tabletter, som er angivet i nedenstående tabel. Tabletterne kan deles via delekærven på tabletten.

 

For at forebygge opkastning bør tabletten gives mere end 1 time på forhånd. Varigheden af effekten er omkring 24 timer. Derfor kan tabletten gives aftenen før behandling med et middel, der kan fremkalde opkastning (f.eks. kemoterapi).

 

Cerenia kan bruges til at behandle opkastning enten som tabletter eller som injektionsvæske, opløsning givet én gang dagligt. Cerenia injektionsvæske, opløsning kan gives i op til 5 dage og Cerenia tabletter i op til 14 dage.


asset-1537ade3-d8a4-40fa-ac59-3d3cb073ae47

Til forebyggelse af opkastning forårsaget af transportsyge (kun til hunde, der er 16 uger eller ældre).

 

For at forebygge opkastning forårsaget af transportsyge gives Cerenia-tabletter en gang dagligt med en dosis på 8 mg maropitant pr. kg. legemsvægt med det antal tabletter, som er angivet i nedenstående tabel. Tabletterne kan deles via delekærven på tabletten.

 

Tabletterne bør gives mindst en time før rejsens påbegyndelse. Den antiemetiske effekt varer i mindst 12 timer, hvilket muliggør administration aftenen før en tidlig afrejse. Behandlingen kan gentages i højst 2 på hinanden følgende dage.


asset-edf612bb-20da-46ff-82a4-edc2589eb263

 

Da den farmakokinetiske variation er stor og maropitant akkumuleres i kroppen efter en daglig, gentagen dosis, kan lavere dosis end den anbefalede være tilstrækkelig hos nogle hunde, når dosis skal gentages.

Bivirkninger (forekomst og sværhedsgrad)

Efter administration af en dosis på 8 mg/kg sås af og til tilfælde af opkastning inden rejsens begyndelse, som regel inden for to timer efter dosering.

 

Der er i meget sjældne tilfælde rapporteret sløvhed baseret på sikkerhedsdata efter markedsføring.

 

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Kontraindikationer
Ingen.
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Cerenia bør ikke bruges samtidigt med potente Ca-antagonister, da maropitant har affinitet til Ca-ion-kanalerne.

 

Maropitant er i udstrakt grad plasmaproteinbundet og kan konkurrere med andre stærkt bundne stoffer.

Særlige advarsler for hver enkelt dyreart, som lægemidlet er beregnet til

Opkastninger kan skyldes alvorlige, stærkt svækkende lidelser inklusive blokeringer i mavetarmkanalen, hvorfor en passende diagnostisk undersøgelse skal foretages.

 

Cerenia-tabletter er vist effektive til behandling af opkastning, men når frekvensen af opkastningerne er høj, bliver oralt administreret Cerenia muligvis ikke optaget inden næste opkastning. Det anbefales derfor at bruge Cerenia injektionsvæske, opløsning som indledende terapi.

 

God veterinær praksis foreskriver, at antiemetika bør bruges sammen med andre veterinære og støttende forholdsregler, som kontrolleret fodring og væsketerapi rettet mod den specifikke årsag til opkastningerne. Maropitants sikkerhed ved behandling af målpopulationen (dvs. unge hunde, der lider af viral enterititis) i mere end 5 dage er ikke undersøgt. Hvis det vurderes, at det er nødvendigt at behandle i mere en 5 dage, bør der iværksættes omhyggelig monitorering af potentielle bivirkninger.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter, som lægemidlet er beregnet til
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning
Overdosering (symptomer, nødforanstaltninger, modgift), om nødvendigt
Tilbageholdelsestid
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakokinetiske oplysninger
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Fortegnelse over hjælpestoffer
Væsentlige uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Den indre emballages art og indhold
Eventuelle særlige forholdsregler ved bortskaffelse af ubrugte veterinærlægemidler eller AFFALDSMATERIALER FRA BRUGEN AF SÅDANNE
INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSENS NUMRE
DATO FOR FØRSTE TILLADELSE/FORNYELSE AF TILLADELSEN
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN