Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer for hver dyreart, som lægemidlet er beregnet til

Aktiv immunisering af katte:

- for at reducere de kliniske symptomer forårsaget af infektion med felint calicivirus (FCV) og felint rhinotracheitisvirus (FVR), (Felid herpesvirus 1)

- for at forhindre de kliniske symptomer, leucopeni og virusudskillelse forårsaget af infektion med felint panleucopeniavirus (FPLV).

 

Indtræden af immunitet: for FCV og FVR: 4 uger; for FPLV: 3 uger.

Varigheden af immunitet for FCV og FVR: 1 år; for FPLV: 3 år.

Administrationsveje og dosering

Brug 1 ml solvens til opløsning af lyofilisatet (= 1 enkelt dosis).

Visuelt udseende af det rekonstituerede produkt: Svagt lyserød eller pinkfarvet suspension.

Lad vaccinen opnå stuetemperatur og indgiv 1 ml vaccine pr. dyr ved subkutan injektion.

Anvend sterilt injektionsudstyr, som er fri for rester af desinfektionsmidler.

 

Vaccinationsprogram:

Basisvaccination:

To vaccinationer med en enkelt dosis med 3-4 ugers mellemrum.

Første vaccination kan gives fra 8-9 ugers alderen og den anden vaccination fra 12 ugers alderen (se

også afsnit 3.4).

 

Revaccination:

En enkelt dosis (1 ml) efter følgende program:

Revaccination mod felint calcivirus og felint rhinotracheitisvirus (Felid herpesvirus 1) skal gives hvert år (med vacciner indeholdende F9 og G2620 stammerne, som i Nobivac Tricat Trio, hvis det er muligt).

Revaccination mod felint panleucopeniavirus kan gives hvert tredje år (med stammer MW-1 som i Nobivac Tricat Trio, hvis det er muligt).

Bivirkninger

Katte:

Meget almindelig

(> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr):

Hævelse på injektionsstedet.1

 

Nysen, hosten, næseflåd, sløvhed, nedsat appetit.2

Almindelig

1 til 10 dyr ud af 1.00 behandlede dyr

Forhøjet temperatur.3

Meget sjælden

(< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger):

Smerte på injektionsstedet, hårtab på injektionsstedet, kløe på injektionsstedet.

 

Overfølsomhedsreaktioner (fx kløe, åndenød, opkast, diarré og kollaps inklusive anafylaksi).4

 

Febrilt limping-syndrom i killinger.5

1 Lokal hævelse (≤ 5 mm), nogle gange smertefuld, kan forekomme på injektionsstedet 1-2 dage efter vaccination.

2 Kan forekomme op til 2 dage efter vaccination.

3 Forhøjet legemstemperatur (op til 40 °C) kan forekomme i 1-2 dage efter vaccination.

4 Undertiden fatal. Hvis sådanne reaktioner forekommer, bør passende behandling straks administreres.

5 Som angivet i litteraturen, febril limping-syndrom reaktioner i killinger kan forekomme efter brug af enhver vaccine, der indeholder en felin calicivirus komponent.

 

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se afsnittet ”Kontaktoplysninger” i indlægssedlen.

Kontraindikationer

Se afsnit 3.7 (Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning).

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der foreligger ingen oplysninger om sikkerhed og virkning ved brug af vaccinen sammen med andre lægemidler til dyr. En eventuel beslutning om at anvende vaccinen umiddelbart før eller efter brug af et andet lægemiddel til dyr skal derfor tages med udgangspunkt i det enkelte tilfælde.

Særlige advarsler

Kun raske dyr må vaccineres.

 

Maternelle antistoffer, der vedvarer op til 9-12 ugers alderen, kan have negativ indflydelse på vaccinens effekt. Ved tilstedeværelsen af maternelle antistoffer vil vaccination muligvis ikke fuldstændig forhindre de kliniske tegn, leucopeni og virusudskillelse efter en FPLV infektion. I de tilfælde, hvor et højt niveau af maternel overførte antistoffer forventes, bør vaccinationsskemaet planlægges derefter.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter, som lægemidlet er beregnet til
Særlige forholdsregler vedrørende brugen
Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning
Symptomer på overdosering (og, hvis relevant, nødforanstaltninger og modgift)
Særlige begrænsninger og betingelser for anvendelse, herunder begrænsninger for anvendelsen af antimikrobielle og antiparasitære veterinærlægemidler for at begrænse risikoen for udvikling af resistens
Tilbageholdelsestid(er)
IMMUNOLOGISKE OPLYSNINGER
ATCvet-kode
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Væsentlige uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige forholdsregler vedrørende opbevaring
Den indre emballages art og indhold
Særlige forholdsregler vedrørende bortskaffelse af ubrugte veterinærlægemidler eller affaldsmaterialer fra brugen heraf
NAVN PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (-NUMRE)
DATO FOR FØRSTE TILLADELSE
DATO FOR SENESTE ÆNDRING AF PRODUKTRESUMÉET
KLASSIFICERING AF VETERINÆRLÆGEMIDLER