Produktresumé
Til aktiv immunisering af drægtige køer og kvier for at øge antistofindholdet mod E. coli adhesin F5 (K99) antigen, rotavirus og coronavirus. Når kalve fodres med råmælk fra vaccinerede køer gennem de første 2-4 leveuger er det vist, at disse antistoffer:
- reducerer graden af diaré forårsaget af E. coli F5 (K99)
- reducerer forekomsten af diaré udløst af rotavirus
- reducerer udskillelsen af virus fra kalve inficeret med rota- eller coronavirus
Immunitetens indtræden
Der vil være passiv immunitet mod alle de aktive substanser, umiddelbart efter start på optagelse af råmælk.
Immunitetens varighed
Hos kalve, fodret med råmælk fra råmælksbank, vil beskyttelsen vedvare så længe der fodres med råmælk. Hos kalve, der dier naturligt varer beskyttelsen mod rotavirus mindst 7 dage og mod coronavirus mindst 14 dage.
Intramuskulær anvendelse.
Omryst flasken godt før brug. For at forhindre kontamination bør sterile kanyler og sprøjter anvendes og injektionen gives i et område, hvor huden er ren og tør.
Der bør tages strenge forholdsregler for at undgå kontaminering af vaccinen. Brug af flerdosissprøjte anbefales for at undgå gentagne anbrud. Efter et hætteglas er anbrudt første gang, kan det bruges endnu en gang inden for de næste 28 dage og derefter kasseres direkte efter brug.
Administration
Indgiv en enkelt dosis á 2 ml pr. dyr. Det anbefalede injektionssted er midt på halsen.
Der gives en enkelt vaccination i hver drægtighed 12 til 3 uger før forventet kælvning.
Fodring med råmælk
Beskyttelse af kalve opnås kun, hvis der fysisk er råmælksantistoffer (fra vaccinerede køer) til stede i tarmen de første 2-3 uger af kalvenes liv, indtil kalvene selv udvikler egen immunitet. For at få maksimalt udbytte af vaccinationen, er det derfor afgørende, at kalvene optager tilstrækkeligt med råmælk i hele denne periode. Alle kalve skal have tilstrækkeligt med råmælk fra deres mor indenfor 6 timer efter fødsel. Diende kalve vil fortsætte med at få råmælksantistoffer, hvis de dier vaccinerede køer.
I malkekvægsbesætninger bør råmælk/mælk fra de første 6-8 malkninger af vaccinerede køer sammenblandes. Råmælken kan gemmes ved temperaturer under 20 ºC, men bør altid anvendes hurtigst muligt, da immunoglobulin-niveauet falder over tid (cirka 50 % reduktion efter 28 dages opbevaring). Hvis muligt anbefales opbevaring ved 4 ºC. Kalve fodres med ca. 2½ til 3½ liter (afhængig af størrelse) fra denne råmælksbank dagligt i de første 2 leveuger.
Optimale resultater opnås, hvis alle køer og kvier i en besætning vaccineres. Det vil sikre, at infektionstrykket i kalve og den deraf følgende virusudskillelse holdes på et minimum, således, at det overordnede smittetryk i besætningen reduceres mest muligt.
En blød hævelse på op til 1 cm var meget almindeligt forekommende på injektionsstedet under sikkerheds- og kliniske studier. Hævelsen forsvandt som regel inden for 14-21 dage.
Overfølsomhedsreaktioner blev i meget sjældne tilfælde set i spontane bivirkningsindrapporteringer. I sådanne tilfælde skal der straks indledes passende behandling, f.eks. administration af adrenalin.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som
Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Ingen
Der foreligger ingen oplysninger om sikkerhed og effekt af vaccinen ved samtidig brug med andre lægemidler til dyr. En eventuel beslutning om at anvende vaccinen umiddelbart før eller efter brug af et andet lægemiddel til dyr skal derfor tages med udgangspunkt i det enkelte tilfælde.
Kun raske dyr må vaccineres.