Produktresumé
Til stabilisering af hyperthyreoidisme hos katte forud for operativ thyroidektomi.
Til langtidsbehandling af hyperthyreoidisme hos katte.
Til oral anvendelse.
Til stabilisering af hyperthyreose hos katte forud for kirurgisk tyroidektomi og til langtidsbehandling af hyperthyreose hos katte, er den anbefalede startdosis 5 mg per dag.
Hvor det er muligt skal den daglige dosis opdeles i to og indgives morgen og aften. Tabletterne må ikke deles.
Hvis der af hensyn til compliance foretrækkes dosering med én 5 mg tablet daglig kan dette accepteres selvom én 2,5 mg tablet indgivet to gange dagligt kan være mere effektiv på kort sigt. 5 mg tabletten er også velegnet til katte, som har behov for større dosis.
1,25 mg tabletter er til katte der kun kræver meget lave doser af thiamazole og til hjælp ved dosisjusteringer.
Hæmatologi, biokemi og total T4 i serum bør vurderes før behandlingsstart og efter 3 uger, 6 uger, 10 uger, 20 uger, og derefter hver 3. måned. Ved hvert af de anbefalede overvågningsintervaller, bør dosis titreres for effekt i overensstemmelse med den totale T4 og med klinisk respons på behandlingen. Dosisjusteringer skal udføres i stigninger på 2,5 mg og målet bør være at opnå den laveste mulige dosis.
Det anbefales at medicinere med lavest mulige dosis og ved standard dosisjustering bør dette ske med 2,5 mg ad gangen.
Hvis mere end 10 mg per dag er nødvendigt, skal dyrene overvåges ekstra omhyggeligt.
Den administrerede dosis må ikke overstige 20 mg/dag.
For langtidsbehandling af hyperthyreose skal dyret behandles på livstid.
Der er blevet rapporteret uønskede reaktioner efter langtidsbehandling af hyperthyreoidisme. I mange tilfælde kan symptomerne være milde og kortvarige, og vil ikke give årsag til ophør med behandlingen. De mere alvorlige virkninger ophæves i alt væsentligt, når medicineringen ophører.
Bivirkninger er sjældne. De mest almindelige kliniske bivirkninger, som rapporteres, omfatter opkastning, manglende appetit/anoreksi, vægttab, letargi, alvorlig prurit og ekskoriation på hoved og hals, blødende diatese og ikterus i forbindelse med hepatopati, og hæmatologiske anomalier (eosinofili, lymfocytose, neutropeni, lymfopeni, mild leukopeni, agranulocytose, trombocytopeni eller hæmolytisk anæmi). Disse bivirkninger forsvinder inden for 7 til 45 dage efter ophør med thiamazol-behandling.
Mulige immunologiske bivirkninger omfatter anæmi med sjældne bivirkninger, som omfatter trombocytopeni og serum antinukleære antistoffer, og i meget sjældne tilfælde kan der forekomme lymfoadenopati. Behandlingen bør straks indstilles, og der bør overvejes alternativ behandling efter en passende rekonvalescensperiode.
Efter længerevarende behandling med thiamazol hos gnavere er der blevet påvist øget risiko for neoplasi i skjoldbruskkirtlen, men der foreligger ikke nogen tegn herpå hos katte.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes til katte, der lider af systemiske sygdomme, som f.eks. primær leversygdom og diabetes mellitus.
Bør ikke anvendes til katte, der udviser tegn på autoimmun sygdom.
Bør ikke anvendes til dyr med forstyrrelser af de hvide blodlegemer, som f.eks. neutropeni og lymfopeni.
Bør ikke anvendes til dyr med trombocytforstyrrelser og koagulationsdefekter (specielt trombocytopeni).
Bør ikke anvendes i tilfælde af kendt overfølsomhed over for thiamazol eller hjælpestoffet polyethylenglycol.
Bør ikke anvendes til drægtige og lakterende hunkatte.
Der henvises til pkt. 4.7 (Drægtighed, diegivning eller æglægning).
Samtidig behandling med fenobarbital kan eventuelt reducere thiamazols kliniske virkning.
Det er konstateret, at thiamazol reducerer den hepatiske oxidering af benzimidazole-baserede ormemidler og kan eventuelt medføre forhøjelse af disses plasmakoncentrationer ved samtidig indgivelse.
Thiamazol er immunmodulerende, hvilket der skal tages højde for ved overvejelse af vaccinationsprogrammer.
Ingen.
