Produktresumé
Hund: Postoperativ analgesi. Potensering af de sedative effekter af midler, som påvirker hundens centralnervesystem.
Kat: Postoperativ analgesi.
Administration: Hund og kat – intramuskulær eller intravenøs injektion
Art | Indgivelsesmåde | Postoperativ analgesi | Potensering af sedation |
Hund | Intramuskulær eller intravenøs injektion | 10-20 mikrogram pr. kg (0,3-0,6 ml pr. 10 kg). Gentages om nødvendigt, efter 3-4 timer med 10 mikrogram pr. kg eller efter 5-6 timer med 20 mikrogram pr. kg. | 10-20 mikrogram pr. kg (0,3-0,6 ml pr. 10 kg).
|
Kat | Intramuskulær eller intravenøs injektion | 10-20 mikrogram pr. kg (0,3-0,6 ml pr. 10 kg). Gentages om nødvendigt én gang efter 1-2 timer. | --- |
Mens de sedative effekter indtræder inden for 15 minutter efter administration, viser den analgetiske virkning sig efter ca. 30 minutter. Produktet skal administreres præoperativt som en del af præmedicineringen for at sikre tilstedeværelse af analgesi under operation og straks ved opvågning.
Ved samtidig brug af andre midler, som påvirker centralnervesystemet, f.eks. acepromazin eller medetomidin, kan mængden af disse præmedikamenter muligvis reduceres. Denne reduktion afhænger af den tilstræbte sederingsgrad, det enkelte dyr, typen af andre midler, der indgår i præmedicineringen, og hvordan anæstesien skal induceres og vedligeholdes. Mængden af inhalationsanæstetika kan muligvis også nedsættes.
Dyr, der får administreret opioider med sedative og analgetiske egenskaber, kan udvise forskellige reaktioner. Derfor skal det enkelte dyrs reaktion overvåges, og efterfølgende doser skal justeres i overensstemmelse hermed. Gentagne doser kan i nogle tilfælde vise sig ikke at give yderligere analgesi. I disse tilfælde skal det overvejes at give en passende injicerbar NSAID.
Der skal anvendes en sprøjte med en passende dosisinddeling for at opnå præcis dosering.
Der kan forekomme salivation, bradykardi, hypotermi, agitation, dehydrering og miosis hos hunde og i sjældne tilfælde hypertension og takykardi.
Mydriasis og tegn på eufori (overdreven spinden, rastløs gang frem og tilbage, gnubben med hovedet) forekommer ofte hos katte og forsvinder normalt inden for 24 timer.
Buprenorphin kan forårsage respirationsdepression, (se pkt. 4.5 - Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
Når produktet anvendes til analgesi, ses sedation sjældent, men kan forekomme ved højere doser end anbefalet.
Smerte ved injektion og vokalisering forekommer meget sjældent og er som regel forbigående.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 100 dyr)
- Ualmindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 1.000 dyr)
- Sjældne (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 dyr)
- Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, herunder isolerede rapporter)
Produktet må ikke administreres intratekalt eller periduralt.
Produktet må ikke anvendes præoperativt ved kejsersnit (se pkt. 4.7 - Drægtighed, diegivning eller æglægning).
Må ikke anvendes til dyr med kendt overfølsomhed overfor det aktive stof eller andre indholdsstoffer.
Buprenorphin kan forårsage nogen døsighed, der kan forstærkes af midler, som påvirker centralnervesystemet, herunder beroligende midler, sedativa og hypnotika.
Evidens hos mennesker indikerer, at terapeutiske doser buprenorphin ikke reducerer den analgetiske effekt af en opioidagonist i standarddoser, og at der ved standard terapeutiske doser af buprenorphin kan administreres opioidagonist i standarddoser før effekten af førstnævnte er ophørt uden at svække den analgetiske effekt. Det frarådes dog, at buprenorphin anvendes sammen med morfin eller andre opioidlignende analgetika, f.eks. etorfin, fentanyl, pethidin, metadon, papaveretum eller butorfanol.
Buprenorphin er anvendt sammen med acepromazin, alfaxalon/alfadalon, atropin, dexmedetomidin, halothan, isofluran, ketamin, medetomidin, propofol, sevofluran, thiopenton og xylazin.
Når produktet anvendes sammen med sedativa, kan de depressive effekter på hjertefrekvens og respiration forstærkes.
Ingen.