Produktresumé
Hund: Behandling af blandingsinfektioner med adulte cestoder og nematoder af følgende arter, som er følsomme overfor praziquantel og milbemycinoxim:
Cestoder:
Dipylidium caninum
Taenia spp.
Echinococcus spp.
Mesocestoides spp.
Nematoder:
Ancylostoma caninum
Toxocara canis
Toxacaris leonina
Trichuris vulpis
Crenosoma vulpis
Angiostrongylus vasorum (reduktion af infektionsniveauet af umodne voksne (L5) og voksne parasitstadier; se specifikt behandlingsprogram og program for forebyggende behandling under punkt 4.9 - Dosering og indgivelsesmåde).
Thelazia callipaeda (se specifikt behandlingsprogram under punkt 4.9 - Dosering og indgivelsesmåde)
Præparatet kan endvidere anvendes forebyggende mod hjerteorm (Dirofilaria immitis), såfremt samtidig behandling mod cestoder er indiceret.
Mindste anbefalede dosis: 0,5 mg milbemycinoxim og 5 mg praziquantel pr. kg givet som oral éngangsdosis.
Præparatet gives sammen med foder eller efter nogen foderindtagelse.
Afhængig af hundens vægt er doseringen følgende:
Hundens vægt | Tyggetabletter til små hunde og hvalpe | Tyggetabletter til hunde |
1 – 5 kg | 1 tablet |
|
5 – 25 kg |
| 1 tablet |
>25 – 50 kg |
| 2 tabletter |
>50 – 75 kg |
| 3 tabletter |
For at sikre korrekt dosering, bør kropsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt for at undgå underdosering.
I tilfælde hvor der anvendes forebyggende behandling mod hjerteorm, og hvor samtidig behandling mod bændelorm er påkrævet, kan Milbemax erstatte det enkeltstofpræparat, der anvendes til forebyggelsen af hjerteorm.
Ved behandling af Angiostrongylus vasorum skal milbemycinoxim gives 4 gange med 1 uges mellemrum. Hvor samtidig behandling mod cestoder er påkrævet, anbefales det at behandle én gang med Milbemax og derefter fortsætte med et enkeltstofpræparat kun indeholdende milbemycinoxim ved de resterende 3 ugentlige behandlinger.
I endemiske områder, hvor samtidig behandling mod bændelorm er påkrævet, vil administration af produktet hver fjerde uge forebygge angiostrongylus infektion ved at reducere antallet af umodne voksne (L5) og voksne parasitter.
Ved behandling af Thelazia callipaeda bør milbemycinoxim gives 2 gange med syv dages mellemrum. Hvor samtidig behandling mod bændelorm er påkrævet, kan produktet erstatte det enkeltstofpræparat, der kun indeholder milbemycinoxim.
I meget sjældne tilfælde er der, efter administration af det veterinærmedicinske produkt til hunde, observeret følgende tegn: overfølsomhedsreaktioner, systemiske tegn (såsom sløvhed), neurologiske tegn (såsom muskelrystelser, ataksi og kramper) og/eller gastrointestinale tegn (såsom opkastning, diarré, anoreksi og savlen).
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Tyggetabletter til små hunde og hvalpe:
Må ikke anvendes til hvalpe, som vejer mindre end 1 kg.
Tyggetabletter til hunde:
Må ikke anvendes til hunde, som vejer mindre end 5 kg
Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Se endvidere pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
Der observeredes ingen interaktioner ved indgift af den rekommenderede dosis af den makrocykliske lakton selamectin under behandling med den rekommenderede dosis Milbemax.
Selv om det ikke anbefales, blev samtidig brug af produktet og et spot-on produkt indeholdende moxidectin og imidakloprid ved anbefalede doser efter en enkelt påføring vel tolereret i et eksperimentelt studie med beagle hunde på 11 måneder eller ældre.
Forbigående neurologiske reaktioner (dårlig proprioception, slappe for- og bagben, manglende koordination, let rysten og høj gang med bagbenene) blev observeret efter samtidig administration af begge produkter i et andet studie udført med hvalpe på 8–12 uger. Disse reaktioner blev imidlertid ikke observeret efter administration af Milbemax alene.
Sikkerhed og effekt af denne kombination er ikke undersøgt i feltstudier.I mangel af yderligere studier bør der udvises forsigtighed ved samtidig brug af Milbemax og andre makrocykliske laktoner. Der er heller ikke udført studier på reproducerende dyr, collier, beslægtede racer og krydsninger heraf.
Det anbefales at behandle alle dyr i husholdningen samtidig.
Når en D. caninum infektion er til stede, bør samtidig behandling mod mellemværter, såsom lopper og lus, diskuteres med en dyrlæge for at forhindre reinfektion.
Anvendelse af dette produkt bør ske efter relevante diagnostiske procedurer mod blandingsinfektioner med nematoder og cestoder. Følgende bør tages i betragtning: Dyrets historie og status (f.eks. alder, helbred), miljø (f.eks. kennel- og jagthunde), fodring (adgang til råt kød), geografisk placering og rejser. Begrundelsen for anvendelsen af produktet til hunde med risiko for blandingsinfektioner eller udsat for specielle risici (f.eks. zoonotiske risici) skal foretages af den ansvarlige dyrlæge.
