Produktresumé
Til korttidslindring af smerter forbundet med gastrointestinal kolik. For information om etablering og vedligeholdelse af analgesi i forbindelse med behandling, se pkt. 5.1 (Farmakodynamiske egenskaber).
Til sedation kombineret med visse α2-adrenoceptor agonister (se pkt. 4.9 - Dosering og indgivelsesmåde).
Kun til intravenøs administration.
Analgesi:
Dosering: 100 µg butorphanol per kg legemsvægt (svarende til 1 ml pr 100 kg legemsvægt), ved intravenøs administration. Butorphanol er beregnet til brug, hvor kortvirkende analgesi er nødvendig.
Behandlingen kan gentages efter behov, ud fra vurdering af det kliniske respons.
For information om etablering og vedligeholdelse af analgesi i forbindelse med behandling, se pkt. 5.1.
I tilfælde hvor der vil kræves længerevarende analgetisk effekt, bør der anvendes alternative terapeutiske stoffer.
Til sedation i kombination med detomidinhydrochlorid:
En dosis på 12 µg detomidinhydrochlorid pr. kg legemsvægt bør indgives intravenøst, efterfulgt af en dosis på 25 µg butorphanol pr. kg legemsvægt (svarende til 0.25 ml pr. 100 kg legemsvægt) indgivet intravenøst.
Detomidin administreres op til 5 min før butorphanol.
Til sedation i kombination med romifidin:
En dosis på 40-120 µg romifidin pr. kg legemsvægt, efterfulgt af en dosis på 20 µg butorphanol pr. kg legemsvægt (svarende til 0.2 ml pr. 100 kg legemsvægt) indgivet intravenøst.
Romifidin administreres op til 5 min før butorphanol.
Til sedation i kombination med xylazin:
En dosis på 500 µg xylazin pr. kg legemsvægt umiddelbart efterfulgt af en dosis på 25-50 µg butorphanol pr. kg legemsvægt (svarende til 0.25-0.5 ml pr. 100 kg legemsvægt) indgivet intravenøst.
Butorphanol kan forårsage følgende bivirkninger:
Hest:
- Urolige bevægelser (ustadighed).
- Mild sedation(kan forekomme ved administration af butorphanol som eneste middel)
- Ataksi.
- Reduktion i den gastrointestinale motilitet.
- Depression af det kardiovaskulære system.
Butorphanol – som eneste middel eller i hvilken som helst kombination:
Må ikke anvendes til heste med lever- eller nyresygdomme.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Bør ikke anvendes i tilfælde af cerebral skade eller organiske hjerneskader (f.eks. læsioner efter kranietraume) og i dyr med obstruktive luftvejssygdomme, hjerte dysfunktion eller spastiske kramper.
Butorphanol/detomidinhydrochlorid kombination:
Kombinationen bør ikke anvendes til drægtige dyr.
Kombinationen må ikke anvendes til heste, der tidligere har haft hjerterytmeforstyrrelser eller bradykardi.
Bør ikke anvendes til heste med emfysem på grund af en mulig respirationsdepression.
Butorphanol/romifidin kombination:
Kombinationen må ikke anvendes til behandling af hopper i den sidste drægtighedsmåned.
Butorphanol/xylazin kombination:
Kombinationen må ikke anvendes til drægtige dyr.
Enhver reduktion i den gastrointestinale motilitet forårsaget af butorphanol (se pkt. 4.6) kan forstærkes af samtidig brug af α2-adrenoceptor agonister kombination og bør derfor ikke anvendes i tilfælde af kolik associeret med forstoppelse.
Se pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen)
Butorphanol kan anvendes i kombination med andre sedativa som α2-adrenoceptor agonister (f.eks. romifidin, detomidin eller xylazin), hvor synergistisk effekt kan forventes. Derfor er det nødvendigt med en passende dosisreduktion ved samtidig administration af disse stoffer.
På grund af butorphanols antagonistiske egenskaber ved den opiate my receptor, kan stoffet ophæve den analgetiske effekt i dyr, der allerede har modtaget rene opioid my agonister (morfin/oxymorfin).
På grund af butorphanols hostedæmpende effekt, bør det ikke anvendes i kombination med et slimløsende middel, da dette kan føre til en ophobning af slim i luftvejene.
Kombinationen af butorphanol og α2-adrenoceptor agonister skal anvendes med forsigtighed hos dyr med kardiovaskulære sygdomme. Samtidig brug af antikolinerge lægemidler, f.eks. atropin, bør overvejes.
Ingen.
