Produktresumé
Hest, kvæg, svin, hund og kat:
Behandling af inflammatoriske eller allergiske tilstande.
Kvæg:
Induktion af fødsel.
Behandling af primær ketose (acetonæmi).
Hest:
Behandling af arthritis, bursitis eller tenosynovitis.
Kvæg, svin, hunde og katte: intramuskulær anvendelse.
Heste: intravenøs, intramuskulær eller intraartikulær anvendelse.
Behandling af inflammatoriske eller allergiske tilstande:
Hest, kvæg, svin: 0,06 mg dexamethason/kg legemsvægt svarende til 1,5 ml/50 kg
Hund, kat: 0,1 mg dexamethason/kg legemsvægt svarende til 0,5 ml/10 kg
Den faktiske anvendte dosis bør bestemmes af sværhedsgraden og varigheden af symptomerne.
Behandling af primær ketose hos kvæg (acetonæmi):
0,02 til 0,04 mg dexamethason/kg legemsvægt svarende til en dosis på 5-10 ml/500 kg legemsvægt under hensyntagen til koens størrelse og varigheden af symptomerne. Man skal være omhyggelig med at undgå overdosering af racer fra kanaløerne. Større doser vil være nødvendige, hvis symptomerne har været til stede i nogen tid, eller hvis dyr med tilbagefald bliver behandlet.
Induktion af fødsel - for at undgå føtal overstørrelse og ødem i brystkirtler hos kvæg:
0,04 mg dexamethason/kg legemsvægt svarende til 10 ml/500 kg legemsvægt efter dag
260 af drægtigheden.
Fødslen vil normalt ske inden for 48-72 timer.
Behandling af arthritis, bursitis eller tenosynovitis hos heste:
1 - 5 ml af veterinærlægemidlet ved intraartikulær injektion.
Disse mængder er ikke specifikke og er angivet udelukkende som en vejledning. Injektioner i ledhule eller bursa bør indledes med fjernelse af en tilsvarende mængde af ledvæske. Det er vigtigt at sikre fuld sterilitet.
For at sikre en korrekt dosering skal legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
For at afmåle små mængder mindre end 1 ml skal en passende gradueret sprøjte anvendes for at sikre nøjagtig administration af den korrekte dosis.
Ved behandling af flokke af dyr skal der anvendes en aftapningskanyle for at undgå overdreven perforering af proppen. Det maksimale antal af perforeringer bør begrænses til 50.
Kvæg, heste, svin, hunde og katte:
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data): | Iatrogen hyperadrenokorticisme (Cushings sygdom)1 Polyuri2, polydipsi2, polyfagi2 Natriumretention3, vandretention3, hypokaliæmi3 Kutan calcinose Gastrointestinal ulceration5, hepatomegali6 Ændringer i blodets biokemiske og hæmatologiske parametre Hyperglykæmi7 Tilbageholdt efterbryd8 Nedsat levedygtighed af kalven9 Pancreatitis10 Nedsat mælkeydelse Laminitis |
1 Indebærer betydelig ændring af fedt-, kulhydrat-, protein- og mineralmetabolismen, f.eks. omfordeling af kropsfedt, muskelsvaghed og spild og osteoporose.
2 Efter systemisk administration og især i de tidlige stadier af behandlingen.
3 Ved langtidsbehandling.
4 I tilfælde af bakteriel infektion er antibiotikum sædvanligvis påkrævet, når der anvendes steroider. I tilfælde af virusinfektioner kan steroider forværre eller fremskynde udviklingen af sygdommen.
5 Kan forværres hos patienter, der får non-steroide antiinflammatoriske lægemidler og hos dyr med rygmarvstraumer.
6 Med øgede leverenzymer i serum.
7 Forbigående.
8 Når det anvendes til induktion af fødsel hos kvæg, med mulig efterfølgende metritis og/eller subfertilitet.
9 Når det bruges til induktion af fødslen hos kvæg, især på tidlige tidspunkter.
10 Øget risiko for akut pancreatitis.
Antiinflammatoriske kortikosteroider, såsom dexamethason, er kendt for at have en lang række bivirkninger. Mens enkelte høje doser generelt tolereres godt, kan de fremkalde alvorlige bivirkninger ved langvarig brug, og når estere med lang virkningstid administreres. Ved mellemlang til langvarig brug bør dosis derfor generelt holdes på det minimum, der er nødvendigt for at kontrollere symptomerne.
Under behandlingen undertrykker effektive doser hypothalamus-hypofyse-binyreaksen. Efter ophør af behandlingen kan der opstå symptomer på binyrebarkinsufficiens, der strækker sig til binyrebark atrofi, og dette kan gøre dyret ude af stand til at håndtere stressende situationer tilstrækkeligt. Det bør derfor overvejes, hvordan man kan minimere problemer med binyrebarkinsufficiens efter seponering af behandlingen (se standardtekster for yderligere oplysninger).
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også sidste afsnit i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Undtagen i nødsituationer, må ikke anvendes til dyr, der lider af diabetes mellitus, nyreinsufficiens, hjerteinsufficiens, hyperadrenocorticisme eller osteoporose.
Må ikke anvendes ved virale infektioner under den viræmiske fase eller i tilfælde af systemiske svampeinfektioner.
Må ikke anvendes til dyr, der lider af gastrointestinale eller hornhindesår eller demodecose.
Må ikke indgives intraartikulært, hvor der er tegn på frakturer, bakterielle fælles infektioner og aseptisk knoglenekrose.
Må ikke anvendes i kendte tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et af eller flere af hjælpestofferne.
Se også punkt 3.7 (Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning).
Samtidig anvendelse af non-steroide antiinflammatoriske lægemidler kan forværre sår i mavetarmkanalen.
Da kortikosteroider kan reducere immunrespons på vaccination, bør dexamethason ikke anvendes i kombination med vacciner eller inden for to uger efter vaccination.
Indgivelse af dexamethason kan fremkalde hypokaliæmi og dermed øge risikoen for toksicitet af hjerteglykosider. Risikoen for hypokaliæmi kan øges, hvis dexamethason gives sammen med kaliumbesparende diuretika.
Samtidig brug med anticholinesterase kan føre til øget muskelsvækkelse hos patienter med myasthenia gravis.
Glukokortikoider antagoniserer virkningerne af insulin.
Samtidig anvendelse af phenobarbital, phenytoin og rifampicin kan reducere effekten af dexamethason.
Ingen.