Produktresumé
Til behandling af kongestiv hjerteinsufficiens forårsaget af kronisk degenerativ valvulær sygdom hos hunde (i kombination med diuretika efter behov).
Produktets faste kombination bør kun anvendes til hunde, som har behov for, at begge aktive stoffer administreres samtidigt i dette faste forhold.
Oral administration.
Cardalis tyggetabletter bør administreres til hunden én gang dagligt med en dosering på 0,25 mg/kg legemsvægt benazepril hydroklorid og 2 mg/kg lgm. spironolakton jf. doseringsskemaet nedenfor.
Tabletterne bør administreres med foder enten iblandet en lille mængde foder, der gives før resten af hundens foder, eller direkte i selve foderet. Tabletterne indeholder oksekødssmag for at øge palatabiliteten. I et feltstudium udført hos hunde med kronisk valvulær degenerativ sygdom blev tabletterne frivilligt og fuldstændigt indtaget i 92% af tilfældene, uanset om de blev tilbudt med foder eller ej.
Hundens vægt (kg)
| Styrke og antallet af tabletter, der skal administreres:
| ||
Cardalis 2,5 mg/20 mg tyggetabletter | Cardalis 5 mg/40 mg tyggetabletter | Cardalis 10 mg/80 mg tyggetabletter | |
2,5– 5 | ½ |
|
|
5 – 10 | 1 |
|
|
10 – 20 |
| 1 |
|
20 – 40 |
|
| 1 |
40 – 60 |
|
| 1 + ½ |
60 – 80 |
|
| 2 |
I meget sjældne tilfælde i spontane rapporterer er der rapporteret opkastning, diarré og kløe.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
-Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 behandlede dyr viser bivirkninger)
-Almindelige (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)
-Ikke almindelige (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 1000 behandlede dyr)
-Sjældne (mere end 1 men mindre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
-Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes i forbindelse med drægtighed og laktation (se afsnit 4.7 - Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning)
Bør ikke anvendes til dyr, der anvendes eller påtænkes anvendt til avl.
Bør ikke anvendes til dyr, der lider af hypoadrenokorticisme, hyperkaliæmi eller hyponatriæmi.
Bør ikke anvendes sammen med nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID) til hunde med renal insufficiens.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for angiotensin-konverterende enzym ACE-hæmmere eller nogen af tilsætningsstofferne.
Bør ikke anvendes i tilfælde af nedsat hjerteoutput pga.aortastenose eller pulmonær stenose.
Furosemid er hos hunde med hjerteinsufficiens blevet anvendt sammen med benazepril hydroklorid og spironolakton uden nogen kliniske tegn på bivirkninger.
Samtidig administration af veterinærlægemidlet med andre antihypertensive stoffer (som f.eks. kalciumkanalblokkere, β-blokkere eller diuretika), anæstetika eller sedativa kan potentielt have en additiv, hypotensiv effekt.
Samtidig administration af veterinærlægemidlet med andre kaliumbesparende lægemidler (som angiotensionreceptorblokkere, β-blokkere, kalciumkanalblokkere) kan potentielt føre til hyperkaliæmi. (se afsnit 4.5 - Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
Samtidig brug af NSAIDs med veterinærlægemiddelet kan reducere dets antihypertensive og natriuretiske effekt og øge serumniveauet af kalium. Derfor skal hunde, som sideløbende behandles med NSAIDs, monitoreres tæt og have korrekt væsketilførsel.
Administration af deoxykortikosteron sammen med produktet kan føre til en moderat reduktion af spironolaktons natriuretiske effekt (reduktion af natriumudskillelse i urinen).
Spironolakton nedsætter eliminationen af digoksin og hæver derved plasmakoncentrationen af digoksin. Da det terapeutiske indeks for digoksin er meget snævert, er det tilrådeligt meget nøje at monitorere hunde, der både behandles med digoksin og en kombination af benazepril hydroklorid og spironolakton.
Spironolakton kan forårsage både induktion og inhibition af cytokrom P450-enzymer, og kan derfor påvirke metabolismen af andre lægemidler, der metaboliseres på samme måde. Produktet bør derfor anvendes med forsigtighed sammen med andre veterinære lægemidler, som inducerer, hæmmer eller metaboliseres af disse enzymer.
Ingen.