Produktresumé
Eutanasi
Dosering
En dosis på 140 mg/kg, svarende til 0,35 ml/kg, anses for tilstrækkelig til alle indgivelsesmåder.
Indgivelsesmåde
- Intravenøs injektion bør foretrækkes, og tilstrækkelig sedation bør anvendes, hvis dyrlægen vurderer det nødvendigt. Præmedicinering skal anvendes til heste og kvæg.
Hvis intravenøs administration er vanskeligt, og kun hvis dyb sedation eller anæstesi er anvendt, kan det veterinære lægemiddel administreres intrakardialt.
- Alternativt, og kun til smådyr, kan intraperitoneal injektion anvendes, men kun efter tilstrækkelig sedation.
- Intravenøs injektion af hobbydyr bør foretages med en kontinuerlig injektionshastighed indtil bevidstløshed indtræffer.
- Pentobarbital bør injiceres hurtigt til heste og kvæg.
- Gummiproppen bør ikke penetreres mere end 20 gange.
Mindre muskeltrækninger kan forekomme efter injektion.
Indtræden af døden kan forsinkes hvis injektionen administreres perivaskulært eller ind i organer/væv med lav absorptionskapacitet. Perivaskulært administrerede barbiturater kan give irritation.
Pentobarbitalnatrium kan give excitation under induktion. Præmedicinering/sedation kan reducere risikoen for excitation betydeligt.
I sjældne tilfælde kan et par gispende åndedræt forekomme efter hjertestop. På dette stade er dyret allerede klinisk dødt.
Må ikke anvendes til anæstesi.
Når et aggressivt dyr skal gennemgå eutanasi, anbefales det at præmedicinere med et sedativ, der administreres lettere (oralt, subkutant eller intramuskulært).
Selv om præmedicinering med sedativer kan forsinke den ønskede effekt af det veterinære lægemiddel pga. nedsat kredsløbsfunktion, kan det være klinisk vanskeligt at detektere, idet CNS-depressive lægemidler (opiater, α2 adrenoreceptor agonister, phenothiaziner etc) også kan øge effekten af pentobarbital.
- Intravenøs injektion af pentobarbital kan forårsage excitation hos flere dyrearter og tilstrækkelig sedation bør anvendes, hvis dyrlægen vurderer det nødvendigt. Der bør træffes foranstaltninger for at undgå perivaskulær administration (f.eks. ved at anvende intravenøs kateter).
- Intraperitoneal injektion kan udsætte virkningsstart med øget risiko for excitation til følge. Intraperitoneal injektion må kun anvendes efter tilstrækkelig sedation. Der bør træffes foranstaltninger for at undgå administration i milt eller organer/væv med lav absorptionskapacitet. Denne administrationsvej er kun egnet til smådyr.
- Intrakardial injektion må kun anvendes, hvis dyret et stærkt sederet, bevidstløs eller under anæstesi.
For at mindske risikoen for excitation, bør eutanasi udføres i et roligt område.