Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af nye intramammære infektioner gennem hele goldperioden.

 

Hos køer som forventes at være fri for subklinisk mastitis, kan produktet anvendes alene til kontrol af mastitis hos goldkøer.

 

Udvælgelsen af køer til behandling med produktet bør baseres på en klinisk veterinær vurdering. Udvælgelseskriterier kan baseres på mastitis og celletalshistorik hos den enkelte ko, anerkendte test til påvisning af sub-klinisk mastitis såsom bakteriologisk prøvetagning.

Dosering og indgivelsesmåde

Til intramammær anvendelse.

Umiddelbart efter sidste udmalkning (før goldning) sprøjtes indholdet af en applikator op i hver pattekanal. Efter applikation må hverken patter eller yver masseres.

 

For at reducere risikoen for mastitis efter indgift, skal man være omhyggelig med ikke at indføre patogene organismer i patten (aseptisk teknik).

 

Det er vigtigt at patterne er omhyggeligt vaskede og desinficerede med alkohol eller desinficerende renseservietter. Patterne skal aftørres indtil renseservietterne ikke længere er synligt beskidte. Patterne bør være tørre inden indsprøjtningen. Indsprøjt aseptisk og undgå forurening af applikatorspidsen. Efter indsprøjtning anbefales det at anvende passende pattedypningsmiddel eller spray.

 

Under kolde forhold kan applikatoren opvarmes til stuetemperatur i lune omgivelser for at hjælpe indsprøjtningen.

Bivirkninger

Akut mastitis er rapporteret meget sjældent efter anvendelse af præparatet primært som følge af en ringe indsprøjtningsteknik og mangel på hygiejne. Se pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen) og 4.9 (Dosering og indgivelsesmåde) vedrørende vigtigheden af den aseptiske teknik.

 

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Kontraindikationer

Se punkt 4.7 (Drægtighed, diegivning eller æglægning). Må ikke anvendes til lakterende køer. Må ikke anvendes alene til køer med subklinisk mastitis på goldningstidspunktet. Må ikke anvendes til køer med klinisk mastitis på goldningstidspunktet.

 

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

I kliniske forsøg er forligeligheden af produktet kun vist med et goldningspræparat indeholdende cloxacillin.

Særlige advarsler

Ingen.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Drægtighed, diegivning eller æglægning
Overdosering
Tilbageholdelsestid
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakokinetiske egenskaber
Miljømæssige forhold
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Hjælpestoffer
Uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Emballage
Særlige forholdsregler ved bortskaffelse af rester af lægemidlet eller affald
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
UDLEVERINGSBESTEMMELSE