Produktresumé
Behandling af ascites og ødem, især i forbindelse med hjerteinsufficiens.
Til oral anvendelse.
1 til 5 mg furosemid/kg kropsvægt per dag, dvs. ½ til 2,5 tabletter pr. 5 kg kropsvægt for Libeo Vet. 10 mg eller ½ til 2,5 tabletter pr. 20 kg kropsvægt for Libeo Vet. 40 mg, givet som en enkelt dosis eller i to adskilte daglige doser. Afhængigt af sværhedsgraden af ødemet eller ascites eller i refraktære tilfælde, kan den daglige dosis fordobles.
Libeo Vet. 10 mg, eksempel på en måldosis på 1 mg/kg pr. indgivelse:
| Tabletter pr. indgivelse |
| Libeo Vet. 10 mg |
2 – 3.5 kg | 1/4 |
3.6 – 5 kg | ½ |
5.1– 7.5 kg | 3/4 |
7.6 – 10 kg | 1 |
10.1– 12.5 kg | 1 1/4 |
12.6 – 15 kg | 1 1/2 |
Til hunde på 15,1 til 50 kg kropsvægt, brug Libeo Vet. 40 mg tabletter
Libeo Vet. 40 mg, eksempel på en måldosis på 1 mg/kg pr. indgivelse
| Tabletter pr. indgivelse |
| Libeo Vet. 40 mg |
7.6 – 10 kg | 1/4 |
10.1-12.5 kg | Brug Libeo Vet. 10 mg |
12.6 – 15 kg | Brug Libeo Vet. 10 mg |
15.1 – 20 kg | ½ |
20.1 – 30 kg | ¾ |
30.1 – 40 kg | 1 |
40.1 – 50 kg | 1 ¼ |
Til hunde på 2 til 7,5 kg og 10 til 15 kg kropsvægt, brug Libeo Vet. 10 mg tabletter.
Til vedligeholdelse bør dosis tilpasses til den lavest effektive dosis af dyrlægen afhængigt af hundens reaktion på behandlingen.
Dosis og behandlingsplan skal tilpasses efter dyrets tilstand.
Hvis behandling sker som det sidste inden natten, kan det resultere i ubelejlig diurese om natten.
Anvisning til deling af tabletten: Læg tabletten på en plan overflade med dens kærvside ned mod overfladen (konveks side op). Tryk let med spidsen af pegefingeren vertikalt midt på tabletten for at dele den i to halvdele. Tryk derfor let på midten af én halvdel med pegefingeren for at bryde den i længden.
Tabletterne har smag og kan blandes med en mindre mængde foder, der gives før hovedmåltidet, eller indgives direkte i munden.
Der er fare for krydsreaktivitet over for sulfonamider.
Der kan i sjældne tilfælde forekomme blød fæces. Disse tegn er forbigående og milde og kræver ikke stop af behandlingen.
Der kan på grund af furosemids vanddrivende virkning forekomme hæmokoncentration og reduceret kredsløbsfunktion. Ved længerevarende behandling kan der forekomme elektrolytdeficiens (herunder hypokælemi, hyponatræmi) og dehydrering.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter
Må ikke anvendes til hunde, der lider af hypovolæmi, hypotension eller dehydrering.
Må ikke anvendes i tilfælde af nyresvigt med anuri.
Må ikke anvendes i tilfælde af elektrolytdeficiens.
Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for furosemid, sulfonamider eller et eller flere af hjælpestofferne.
Samtidig anvendelse med lægemidler, der indvirker på elektrolytbalancen (kortikoider, andre vanddrivende midler, amphotericin B, hjerteglykosider) kræver omhyggelig overvågning.
Samtidig anvendelse med aminoglycosider eller cefalosporiner kan øge nefrotoksiciteten.
Furosemid kan øge risikoen for sulfonamidallergi.
Furosemid kan ændre insulinbehovet hos diabetiske dyr.
Furosemid kan reducere udskillelsen af NSAID’er.
Doseringen skal eventuelt ændres ved langvarig behandling i kombination med ACE-hæmmere afhængigt af dyrets reaktion på behandlingen.
Den terapeutiske effektivitet kan reduceres ved øget indtagelse af drikkevand. Hvis dyrets tilstand tillader det, skal vandindtagelse reduceres til fysiologisk normale niveauer under behandlingen.
