Produktresumé
Til behandling af flåt- og loppeangreb hos hunde.
Dette veterinærlægemiddel er et systemisk insekticid og acaricid, der giver:
- øjeblikkelig og vedvarende dræbende effekt på lopper (Ctenocephalides felis) i 12 uger
- øjeblikkelig og vedvarende dræbende effekt på flåter (Ixodes ricinus, Dermacentor reticulatus og D. variabilis) i 12 uger
- øjeblikkelig og vedvarende dræbende effekt på flåter (Rhipicephalus sanguineus) i 8 uger
- vedvarende dræbende effekt på flåter fra 7 dage til 12 uger efter behandling for Ixodes hexagonus.
Lopper og flåter skal bide sig fast på værten og starte indtag af føde, før de udsættes for det aktive stof.
Veterinærlægemidlet kan anvendes som del af en behandlingsstrategi til kontrol af loppebetinget allergisk dermatitis (FAD).
Til behandling af demodicose forårsaget af Demodex canis.
Til behandling af skab (forårsaget af Sarcoptes scabiei var. canis).
Til reduktion af risikoen for infektion med Babesia canis canis overført fra Dermacentor reticulatus i op til 12 uger. Effekten er indirekte på grund af veterinærlægemidlets aktivitet over for vektoren.
Til reduktion af risikoen for infektion med Dipylidium caninum overført fra Ctenocephalides felis i op til 12 uger. Effekten er indirekte på grund af veterinærlægemidlets aktivitet over for vektoren.
Til oral anvendelse.
Veterinærlægemidlet skal administreres i henhold til nedenstående tabel (svarende til en dosis på 25-56 mg fluralaner/kg kropsvægt inden for hver enkelt vægtgruppe):
Hundens vægt (kg)
| Styrke og antal tabletter, der skal indgives | ||||
Bravecto 112,5 mg | Bravecto 250 mg | Bravecto 500 mg | Bravecto 1000 mg | Bravecto 1400 mg | |
2 - 4,5 | 1 |
|
|
|
|
>4,5 - 10 |
| 1 |
|
|
|
>10 - 20 |
|
| 1 |
|
|
>20 - 40 |
|
|
| 1 |
|
>40 - 56 |
|
|
|
| 1 |
Tyggetabletterne må ikke knuses eller deles.
Til hunde, der vejer mere end 56 kg, anvendes to tabletter, som tilsammen passer bedst til kropsvægten.
Underdosering kan resultere i ineffektiv brug og kan fremme resistensudvikling.
Indgivelsesmåde
Indgiv veterinærlægemidlet på fodringstidspunktet eller umiddelbart før eller efter.
De fleste hunde synes godt om tyggetabletten. Hvis hunden ikke frivilligt indtager tabletten, kan den også gives sammen med mad eller direkte i munden. Hunden bør iagttages under indgivelsen for at sikre, at den synker tabletten.
Behandlingsskema
Behovet for og hyppigheden af genbehandling(er) af loppe- og flåtinfestationer bør ske på baggrund af professionel vurdering og under hensyntagen til lokale risikofaktorer for udvikling af sygdom og dyrets levevis.
For at opnå optimal kontrol af loppeangreb skal veterinærlægemidlet administreres med 12 ugers interval. Behandlingsinterval for at opnå optimal kontrol af flåtangreb afhænger af flåtarten. Se pkt. 3.2 (Terapeutiske indikationer for hver dyreart, som lægemidlet er beregnet til).
Til behandling af infestationer med miden Demodex canis skal der indgives en enkelt dosis af veterinærlægemidlet. Da demodicose er en multifaktoriel sygdom, anbefales det også at behandle eventuelle underliggende sygdomme på passende måde.
Til behandling af skab (forårsaget af Sarcoptes scabiei var. canis) skal der indgives en enkelt dosis af veterinærlægemidlet. Behovet for og hyppigheden af genbehandling skal fastsættes i overensstemmelse med den ordinerende dyrlæges vurdering.
Hund:
Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Gastrointestinale forstyrrelser (såsom anoreksi, hypersalivation, diarré, opkastning)#. |
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Letargi. Muskeltremor, ataksi, kramper. |
# milde og forbigående
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også afsnitet “Kontaktoplysninger” i indlægssedlen.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Fluralaner har en høj bindingsgrad til plasmaproteiner og kan konkurrere med andre stærkt bundne aktive stoffer såsom non-steroide anti-inflammatoriske (NSAID) præparater, og coumarinderivatet warfarin. Inkubation af fluralaner ved samtidig tilstedeværelse af carprofen eller warfarin i hundeplasma ved forventet maksimal plasmakoncentration reducerede ikke fluralaners, carprofens eller warfarins proteinbinding.
Ved kliniske pilotstudier blev der ikke fundet nogen interaktion mellem veterinærlægemidlet og hyppigt anvendte veterinærlægemidler.
Parasitten skal have startet indtag af føde fra værten, før den udsættes for fluralaner; derfor kan risikoen for sygdomme overført fra parasitter (herunder Babesia canis canis og D. caninum) ikke helt udelukkes.
Unødvendig brug af antiparasitære lægemidler eller brug, der afviger fra de givne instruktioner i SPC’et, kan øge selektionstrykket til fordel for resistens og føre til nedsat effekt. Beslutningen om at bruge veterinærlægemidlet bør baseres på bekræftelse af parasit-arten og byrden eller risikoen for infestationer baseret på de epidemiologiske karakteristika for hvert enkelt dyr.
Muligheden for, at andre dyr i samme husstand kan være en kilde til re-infektion med parasitter, bør overvejes, og disse bør behandles efter behov med et passende veterinærlægemiddel.