Produktresumé
Til eutanasi.
Svin, geder, får, kvæg, heste, katte og hunde
100 mg/kg (svarende til 0,25 ml/kg) via hurtig, intravenøs injektion. Hos større dyr anbefales brugen af et tidligere indsat intravenøst kateter.
Hvis der ikke opstår hjertestop efter 2 minutter, skal en anden dosis gives, fortrinsvist via hurtig intravenøs injektion, og såfremt dette ikke er muligt, via intrakardial injektion. Intrakardial injektion må kun udføres efter forudgående dyb sedation eller bedøvelse.
Da glasset ikke må punkteres mere end 20 gange, skal brugeren vælge den mest hensigtsmæssige størrelse hætteglas.
Dødens indtræden kan forsinkes ved perivaskulær injektion eller injektion i organer/væv med en lav absorptionskapacitet. Barbiturater kan virke irriterende ved perivaskulær injektion.
Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr):
- Lyde
- Muskeltrækninger
Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr):
- Ophidselse
- Bevægelse af lemmer
- Defækation og vandladning
- Gisp (hos kvæg), oftest på grund af for lav dosering
Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter):
- Krampeanfald
- Sammentrækninger af mellemgulvet
- Opkastning
- En eller flere gispende åndedræt efter hjertestop
Må ikke bruges som anæstesi.
CNS-hæmmere (narkotika, fenothiaziner, antihistaminer osv.) kan forstærke virkningen af pentobarbital.
Intravenøs injektion af pentobarbital kan forårsage induktionsangst hos flere dyrearter, og der bør efter dyrlægens skøn anvendes et egnet sedativ. Der skal træffes foranstaltninger til forebyggelse af perivaskulær injektion (f.eks. ved brug af et intravenøst kateter).
Kontrollér regelmæssigt i op til 10 minutter efter injektionen, om der igen ses livstegn (åndedræt, puls, corneal reflex). I kliniske forsøg er det blevet påvist, at dette kan forekomme. I tilfælde af sådanne livstegn, anbefales det at gentage injektionen med en dosis på mellem 0,5 og 1 gange den foreskrevne dosis.
Undgå anvendelse på dyr, som vejer mindre end 20 kg, på grund af præparatets høje koncentration og den øgede risiko for smerter og irritation ved perivaskulær injektion.
For at mindske risikoen for induktionsangst bør eutanasi udføres et roligt sted.
Hos svin påvistes det, at der er en direkte korrelation mellem fastholdelse og niveauet af pirrelighed og uro. Derfor bør injektioner i svin foretages med den mindst mulige nødvendige fastholdelse.
Særligt hos heste og kvæg bør dyrlægen overveje forudgående administration af et egnet sedativ for at opnå en dyb sedation forud for udførelsen af eutanasi, og det anbefales at sørge for, at der står en alternativ eutanasimetode til rådighed, i tilfælde af at det skulle blive nødvendigt.