Oral anvendelse.

Før behandlingen indledes bør alle andre behandlingsmuligheder have været overvejet.

Dyrets kropsvægt skal bestemmes nøjagtigt før behandling.

Hund:
Den anbefalede dosis af ciclosporin er 5 mg/kg kropsvægt (0,05 ml oral opløsning pr. kg
kropsvægt), som i starten skal gives dagligt. Hyppigheden af indgivelsen bør efterfølgende
reduceres, afhængigt af responset.

Initialt gives ciclosporin dagligt, indtil der ses en tilfredsstillende klinisk bedring. Dette vil
sædvanligvis ske inden for 4-8 uger. Hvis der ikke ses en virkning inden for de første 8
uger, bør behandlingen stoppes.

Når de kliniske symptomer på atopisk dermatitis er under tilfredsstillende kontrol kan
præparatet gives hver anden dag. Dyrlægen bør, med regelmæssige mellemrum, foretage
en klinisk vurdering og justere doseringshyppigheden efter den opnåede kliniske effekt.

I visse tilfælde, hvor de kliniske symptomer er under kontrol med dosering hver anden dag,
kan dyrlægen beslutte at give præparatet hver 3. til 4. dag. Man bør bruge den laveste
effektive doseringshyppighed til at opretholde lindring af de kliniske tegn.

Patienter bør regelmæssigt revurderes og andre behandlingsmuligheder overvejes.
Anvendelse af supplerende behandling (med f.eks. medicinsk shampoo eller fedtsyrer) kan
eventuelt overvejes før doseringsintervallet nedsættes.
Behandlingens varighed bør justeres i henhold til behandlingsrespons. Behandlingen kan
standses når de kliniske symptomer er under kontrol. Ved tilbagevenden af kliniske
symptomer bør behandlingen genoptages med daglig dosering, og i visse tilfælde kan
gentagne behandlingsforløb være nødvendig.

Dosering til hund:
Ved standarddosering med 5 mg/kg.

Emballage type 2
Med 30 og 50 ml flasker følger både en 1 ml oralsprøjte (med inddeling for hver 0,05 ml)
og en 3 ml oralsprøjte (med inddeling for hver 0,1 ml). En af disse anvendes til at dosere
efter kropsvægt, som angivet ovenfor.

Kat:
Den anbefalede dosis af ciclosporin er 7 mg/kg kropsvægt (0,07 ml oral opløsning pr. kg
kropsvægt), som i starten skal gives dagligt.

Hyppigheden af indgivelsen bør efterfølgende reduceres, afhængigt af responset.

Initialt gives ciclosporin dagligt, indtil der ses en tilfredsstillende klinisk bedring (vurderet
på baggrund af kløens intensitet og læsionernes alvorlighed - ekskoriationer, miliær
dermatitis, eosinofile plaques og/eller selvpåført alopeci. Dette vil sædvanligvis ske inden
for 4-8 uger. Svær og langvarig kløe kan føre til stress og overdreven pelspleje. I sådanne
tilfælde kan ophør af selvpåført alopeci være forsinket, selvom der under behandling sker
en forbedring i forhold til kløe.

Når de kliniske symptomer på allergisk dermatitis er under tilfredsstillende kontrol kan
præparatet gives hver anden dag. I visse tilfælde, hvor de kliniske symptomer er under
kontrol med dosering hver anden dag, kan dyrlægen beslutte at give præparatet hver 3. til 4. dag. Man bør bruge den laveste effektive doseringshyppighed til at opretholde lindring af de kliniske symptomer.

Patienter bør regelmæssigt revurderes og andre behandlingsformer overvejes.
Behandlingens varighed bør justeres i forhold til behandlingsrespons. Behandlingen kan
standses, når de kliniske symptomer er under kontrol. Ved tilbagevenden af kliniske
symptomer bør behandlingen genoptages med daglig dosering, og i visse tilfælde kan
gentagne behandlingsforløb være nødvendig.

Præparatet kan gives enten iblandet foderet eller direkte i kattens mund. Opløsningen bør
blandes med en lille portion foder, som gives til katten, gerne efter en passende
fasteperiode, for at sikre at alt ædes. Hvis katten er uvillig til at æde foder iblandet
præparatet, bør det gives ved at placere sprøjten til oral brug direkte i kattens mund og give
den fulde dosis. Hvis en kat kun delvist æder foder iblandet præparatet, bør behandlingen
genoptages den følgende dag ved brug af sprøjten til oral brug. Al ikke ædt medicineret
foder skal smides ud med det samme og foderskålen skal vaskes omhyggeligt.

Virkning og sikkerhed af præparatet blev vist ved kliniske studier med en varighed på 4,5
måned.

Dosering til kat:
Da virkning og sikkerhed af ciclosporin ikke er fastlagt for katte der vejer mindre end 2,3
kg (se pkt. 4.5 - Særlige forsigtighedsregler), bør brugen af præparatet til katte der vejer mindre end 2,3 kg baseres på
den ansvarlige dyrlæges vurdering af fordele og ulemper.

Emballage type 2
Med 30 og 50 ml flasker følger både en 1 ml oralsprøjte (med inddeling for hver 0,05 ml)
og en 3 ml oralsprøjte (med inddeling for hver 0,1 ml). En af disse anvendes til at dosere
efter kropsvægt, som angivet ovenfor.

Brugsvejledning
Hund: Lægemidlet bør gives mindst 2 timer før eller efter fodring. Placer sprøjten til oral
brug direkte i hundens mund.
Kat: Præparatet kan gives enten iblandet foderet eller direkte i kattens mund.

Indre emballage type 2

Hvis nødvendigt, kan sprøjten til oral brugs yderside aftørres med en tør klud, som smides
ud umiddelbart efter brug.

Vedrørende malignicitet, se pkt. 4.3 (Kontraindikationer) og pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler).

Hund: Forekomst af bivirkninger er ikke almindelig. De almindeligt forekommende
bivirkninger er forstyrrelser i mave-tarmkanalen, som opkastning, slimet eller blød fæces
og diarré. Disse er milde og forbigående og kræver sædvanligvis ikke seponering af
behandlingen.
Andre bivirkninger, som er ikke almindeligt forekommende, er: sløvhed eller
hyperaktivitet, anorexi, let til moderat hyperplasi af gummerne, hudreaktioner såsom
vorteformede læsioner eller pelsforandringer, rødme og hævelse af det ydre øre samt
muskelsvaghed eller muskelkramper.

Let og forbigående savlen kan ses efter indgift.

Disse virkninger forsvinder sædvanligvis spontant, når behandlingen seponeres.
I meget sjældne tilfælde er der konstateret diabetes mellitus, særligt hos West Highland
White Terriers.

Kat:
Hos katte behandlet med ciclosporin er følgende bivirkninger set:
Meget almindelige: Forstyrrelser i mave-tarmkanalen, eks. opkast og diarré, kombineret
med vægttab. Disse er almindeligvis milde og forbigående og kræver ikke, at behandlingen
afbrydes.
Øget ædelyst ses også ofte.
Almindelige: Sløvhed, ophørt ædelyst, savlen, hyperaktivitet, øget drikkelyst, hyperplasi af
gingiva og lymfopeni. Disse forsvinder almindeligvis spontant efter endt behandling eller
nedsat doseringshyppighed.
Bivirkninger kan være alvorlige for det enkelte dyr.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en
behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller
flere af hjælpestofferne.

Bør ikke anvendes, hvis der tidligere er set maligne lidelser eller hvor der er tale om
progressive maligne sygdomme.

Vaccinér ikke med levende vaccine, hverken under behandlingen eller inden for 2 ugers
interval før eller efter denne (se også pkt. 4.5 - Særlige forsigtighedsregler og pkt. 4.8 - Interaktion med andre lægemidler).

Bør ikke anvendes til hunde, der er under seks måneder gamle eller som vejer under 2 kg.

Bør ikke anvendes til katte inficeret med felin leukæmivirus (FeLV) eller felin
immunodeficitvirus (FIV).

Forskellige lægemiddelstoffer er kendt for kompetitivt at hæmme eller inducere de
enzymer, der medvirker til metaboliseringen af ciclosporin, især cytokrom P450
(CYP3A4). I særlige klinisk velbegrundede tilfælde kan der således være behov for en
justering af dosis.

Den aktive stofgruppe azoler (f.eks. ketoconazol) vides at medføre stigning i blodets
ciclosporin-koncentration hos hund og kat, hvilket vurderes at være klinisk relevant.
Ketoconazol i doser på 5-10 mg/kg kan øge koncentrationen i blodet med op til 5 gange
hos hunde. Dyrlægen bør derfor, ved samtidig brug af ketoconazol og ciclosporin, overveje
at fordoble behandlingsintervallet, dersom hunden er sat på en daglig dosering. Makrolider
som erythromycin kan forøge plasmaniveauet af ciclosporin op til 2 gange. Visse
cytochrom P450 induktorer, antikonvulsive midler og antibiotika (f.eks.
trimethoprim/sulfadimidin) kan sænke plasmakoncentrationen af ciclosporin.

Ciclosporin er et substrat og en inhibitor for MDR1 P-glycoprotein transporteren. Derfor
kan samtidig indgift af ciclosporin og P-glycoproteinsubstrater så som makrocycliske
laktoner (f.eks. ivermectin og milbemycin) nedsætte disse stoffers transport ud af blodhjernebarrieren, hvilket kan føre til symptomer på CNS-toxicitet.

Ciclosporin kan øge den nyrebeskadigende virkning af aminoglycosidantibiotika og
trimethoprim, hvorfor samtidig brug af ciclosporin og disse stoffer ikke anbefales.

Særlig opmærksomhed bør udvises i forbindelse med vaccination (se pkt. 4.3 (Kontraindikationer) og pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler)
samt samtidig brug af andre immunosupressive stoffer (se pkt. 4.5 - Særlige forsigtighedsregler).

Pr. ml:

Aktivt stof:
Ciclosporin: 100 mg

Hjælpestoffer:
all-rac-α-tocopherol (E307): 1,00 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1 (Hjælpestoffer)

Særlige forsigtighedsregler for dyret
Kliniske symptomer på atopisk dermatitis hos hund og allergisk dermatitis hos kat, så som
kløe og hudinflammation er ikke specifikke for disse sygdomme, og tilstedeværelsen af
andre årsager til dermatitis, så som infestationer med ektoparasitter, andre allergier, som
forårsager hudsymptomer (f.eks. loppeallergi eller fodermiddelallergi), eller bakterie- og
svampeinfektioner, bør derfor udelukkes inden behandlingen indledes. Det er god klinisk
praksis at behandle loppeinfestationer før og under behandlingen af atopisk eller allergisk
dermatitis.

En fuldstændig klinisk undersøgelse bør foretages inden behandlingen indledes.
Ciclosporin inducerer ikke dannelse af tumorer, men da det hæmmer T-lymfocytterne kan
det føre til øget forekomst af klinisk erkendelig malignitet forårsaget af faldet i antitumor
responset. Den potentielt øgede risiko for aktivering af eksisterende tumorer bør afvejes i
forhold til de kliniske fordele. Hvis der ses lymfeadenopati hos dyr i
ciclosporinbehandling, anbefales yderligere kliniske undersøgelser og om nødvendigt
seponering af behandlingen.

Det anbefales at fjerne bakterie- og svampeinfektioner før brug af lægemidlet. Infektioner,
der opstår under behandlingen, giver imidlertid ikke nødvendigvis anledning til at seponere
behandlingen, med mindre infektionen er alvorlig.

Hos laboratoriedyr er ciclosporin tilbøjelig til at påvirke de cirkulerende koncentrationer af
insulin og til at medføre forøget glykæmi. Hvis der ses tegn på diabetes mellitus under
behandlingen, f.eks. polyuri og polydipsi, skal dosis nedsættes eller stoppes og dyrlæge
søges.

Hvis der ses tegn som kunne tyde på diabetes mellitus, skal behandlingens virkning på
glykæmien monitoreres. Ciclosporin bør ikke anvendes til diabetiske dyr.

Særlig opmærksomhed bør udvises ved vaccination, da behandling med ciclosporin kan
påvirke vaccinationens effektivitet. Ved brug af inaktiverede vacciner anbefales det således
ikke at vaccinere hverken under behandlingen eller inden for 2 ugers interval før og efter
denne.
Vedrørende brug af levende vacciner, se også pkt. 4.3 (Kontraindikationer).

Samtidig brug af andre immunosuppressive midler anbefales ikke.

Hund: Kreatininværdierne ved svær nyreinsufficiens bør monitoreres nøje.

Kat: Allergisk dermatitis hos kat kan vise sig på flere måder, der inkluderer eosinofile
plagues, ekskoriationer på hoved og hals, symmetrisk alopeci og/eller miliær dermatitis.

Kattens immunstatus over for infektioner med FeLV og FIV bør vurderes før behandling.

Katte der er seronegative over for T. gondii kan have risiko for at udvikle klinisk
toxplasmose, hvis de inficeres under behandlingsforløbet. I sjældne tilfælde kan det være
fatalt. Potentiel smitterisiko bør minimeres for katte, der er seronegative over for
Toxoplasma eller antages at være det (f.eks. holdes indendørs, undgå råt kød og affald). Et
kontrolleret laboratorieforsøg har imidlertid vist, at behandling med ciclosporin ikke
reaktiverede udskillelse af oocyster fra katte, der tidligere havde været udsat for T. gondii.
I tilfælde af klinisk toxoplasmose eller anden systemisk sygdom, afbrydes behandlingen
med ciclosporin og egnet behandling indledes.

Kliniske studier med katte har vist, at nedsat ædelyst og vægttab kan forekomme under
behandling med ciclosporin. Det anbefales at følge kropsvægten. Et betydeligt vægttab
kan lede til hepatisk lipidose. Hvis et vedvarende og stigende vægttab ses, anbefales det at
afbryde behandlingen indtil årsagen er fundet.

Virkningen og sikkerheden ved brug af ciclosporin er ikke undersøgt hos katte under 6
måneder eller med en kropsvægt mindre end 2,3 kg.

Særlige forsigtighedsregler for personer, der administrerer lægemidlet
I tilfælde af indgift ved hændeligt uheld kan præparatet føre til kvalme og/eller opkast. For at
undgå indgift ved hændeligt uheld skal præparatet bruges og opbevares uden for børns
rækkevidde. Efterlad ikke fyldte sprøjter til oral brug uden opsyn, hvis der er børn til stede. Alt
ikke ædt medicineret kattefoder skal smides ud med det samme og foderskålen vaskes
grundigt. I tilfælde af indgift ved hændeligt uheld skal der straks søges lægehjælp, og
indlægssedlen eller etiketten bør vises til lægen. Ciclosporin kan udløse allergiske reaktioner.

Ved overfølsomhed over for ciclosporin, bør kontakt med lægemidlet undgås. Præparatet
kan forårsage irritation i tilfælde af kontakt med øjne. Undgå kontakt med øjne. I tilfælde
af kontakt med øjne ved hændeligt uheld skal der straks skylles med rent vand. Vask
hænder og eksponeret hud efter brug.

Andre forsigtighedsregler

-

Lægemidlets sikkerhed er hverken undersøgt hos avlshanner eller hos drægtige eller
lakterende hundyr. Da disse undersøgelser savnes, kan anvendelse til avlsdyr alene
anbefales efter dyrlægens skøn baseret på en vurdering af fordele og ulemper.

Drægtighed:
Ved doser som inducerer maternel toksicitet hos laboratoriedyr (rotte; 30 mg/kg kropsvægt
og kanin; 100 mg/kg kropsvægt) udviste ciclosporin embryo- og føtotoksisk virkning,
indiceret ved øget præ- og postnatal mortalitet og nedsat føtalvægt kombineret med
manglende skeletudvikling. Ved vel tolererede doser (rotte; op til 17 mg/kg kropsvægt og
kanin; op til 30 mg/kg kropsvægt) havde ciclosporin hverken embryoletal eller teratogen
virkning. Anvendelse frarådes under drægtighed.

Diegivning:
Hos laboratoriedyr passerer ciclosporin placentabarrieren og udskilles i mælken.
Anvendelse frarådes under diegivning.

Der findes ingen specifik antidot. Ved symptomer på overdosering bør dyret behandles
symptomatisk.

Hund: Ingen bivirkninger, ud over de, der ses ved den anbefalede dosering, er observeret
hos hunde efter indgift af en oral enkeltdosis på op til 6 gange det anbefalede.
Ud over hvad der ses ved den anbefalede dosering, sås følgende bivirkninger efter indgift i
3 måneder eller mere af en dosis på 4 gange det anbefalede: Hyperkeratotiske områder især
på ørerne, calluslignende forandringer på trædepuderne, vægttab eller nedsat tilvækst,
hypertrichose, forøget blodsænkning, mindskede eosinophilværdier. Hyppigheden og
graden af disse bivirkninger er dosisafhængige.
Bivirkningerne er reversible indenfor 2 måneder efter behandlingens ophør.

Kat: Følgende bivirkninger blev set ved gentagen administrering i 56 dage med 24 mg/kg
(mere end 3 gange den anbefalede dosis) eller i 6 måneder op til 40 mg/kg (mere end 5
gange den anbefalede dosis): løs/tynd afføring, opkast, mild til moderat øgning i totalt
antal neutrofile granulocyter, fibrinogen, aktiveret partial tromboplastin tid (APTT), let
stigning i blod-glucose og reversibel gingival hypertrofi. Øget ædelyst blev set ved begge
doseringer. En forbigående øgning, efterfulgt af en reduktion i antallet lymfocytter blev set
hos behandlede katte kombineret med en øget forekomst i antallet af forstørrede palperbare
perifere lymfeknuder. Dette kan afspejle immunosuppression som følge af lang tids
eksponering over for ciclosporin. APTT var forlænget hos katte, som fik mindst to gange
den anbefalede dosis med ciclosporin. Frekvensen og sværhedsgraden af symptomerne var
generelt dosis- og tids-afhængige. Ved 3 gange den anbefalede dosis givet dagligt i næsten
6 måneder, forekom der ofte ændringer i EKG (ledningsforstyrrelser). Disse er forbigående
og ikke koblet med kliniske symptomer. Anoreksi, liggen ned, tab af hudelasticitet, lidt
eller ingen fæces, tynde og lukkede øjenlåg kan ses sporadisk ved 5 gange den anbefalede
dosis.

Ciclosporin (også kendt som cyclosporin, cyclosporine, cyclosporine A, CsA) er en
selektiv immunosuppressor. Det er et cyklisk polypeptid bestående af 11 aminosyrer, har
en molekylvægt på 1203 dalton og virker specifikt og reversibelt på T-lymfocyter.
Ciclosporin udøver en anti-inflammatorisk og kløestillende virkning ved behandlingen af
allergisk og atopisk dermatitis. Ciclosporin har vist sig fortrinsvis at hæmme aktiveringen
af T-lymfocyter efter antigen stimulering, ved at nedsætte produktionen af IL-2 og andre
T-celle afledte cytokiner. Ciclosporin kan også hæmme den antigen-aktiverende funktion,
som hudens immunsystem har. Ligeledes blokerer det for mobilisering og aktivering af
eosinophile celler, keratinocyternes cytokin-produktion, de Langerhanske cellers funktion,
degranuleringen af mastceller og hermed frigivelsen af histamin og pro-inflammatoriske
cytokiner.
Ciclosporin undertrykker ikke hæmatopoiesen og har ingen virkning på de fagocyterende
cellers funktion.

Hund:
Absorption
Biotilgængeligheden af ciclosporin er ca. 35%. Maksimal plasmakoncentration nås inden
for 1-2 timer. Biotilgængeligheden er større og i mindre grad udsat for individuelle
variationer, hvis ciclosporinet indgives til fastende dyr, frem for ved fodring.
Fordeling
Hos hunde er fordelingsvolumen omkring 7,8 l/kg. Ciclosporin fordeles udbredt til alle
væv. Efter gentagen daglig indgift til hunde er koncentrationen af ciclosporin i huden
adskillige gange højere end i blodet.
Metabolisme
Efter de første 24 timer udgør uomdannet ciclosporin ca. 25% af koncentrationen i
cirkulerende blod. Ciclosporin metaboliseres hovedsageligt i leveren af cytokrom P450
(CYP3A4), men også i tarmen. Metaboliseringen foregår overvejende ved hydroxylering
og demethylering, hvilket fører til metabolitter med ringe eller ingen aktivitet.
Elimination
Eliminering sker hovedsagelig via fæces. Kun 10% udskilles i urinen, primært som
metabolitter. Man så ingen signifikant akkumulation i blodet hos hunde efter et års
behandling.
Kat:
Absorption
Biotilgængeligheden af oralt indgivet ciclosporin er mellem 25-29 %. Hos fastede katte nås
maksimal blodkoncentration nås inden for 1-2 timer. Kurven over blodkoncentrationen
over tid er ikke proportional med dosis ved doser højere end den anbefalede. Der er mindre
end proportional øgning af Cmax og AUC i doseringsområdet 8-40 mg/kg.
Fordeling
Fordelingsvolumenet ved steady state er ca.1,7–2,1 l/kg.
Metabolisme
Ciclosporin metaboliseres i leveren af cytokrom P450 3A enzymer.
Elimination
Den terminale eliminationshalveringstid er 8-11 t.
Efter den første uges behandling sker der ingen signifikant akkumulation af ciclosporin.
Katte har store individuelle variationer i blodkoncentrationen af ciclosporin. Ved den
anbefalede dosering er der ingen sammenhæng mellem plasmakoncentrationen af
ciclosporin og det kliniske respons, hvorfor monitorering af blodkoncentrationer ikke
anbefales.

Type 1:
Flasker af gult glas (type III) med et børnesikret skruelåg af HDPE med en plastikholder
(HDPE).
Pakket i kartonæsker:
5 ml flaske med doseringsanordning bestående af en 1 ml polyetylen oralsprøjte med 0,05
ml skalainddeling.
15 ml flaske med doseringsanordning bestående af en 1 ml polyetylen oralsprøjte med
0,05ml skalainddeling.
30 ml flaske med to doseringsanordninger bestående af både en 1 ml og en 2 ml polyetylen
oralsprøjte med hhv. hver 0,05 ml og 0,1 ml skalainddeling.
60 ml flaske med to doseringsanordninger bestående af både en 1 ml og en 2 ml polyetylen
oralsprøjte med hhv. hver 0,05 ml og 0,1 ml skalainddeling.
Type 2:
Flasker af gult glas (type III) lukket med en 20 mm bromobutyl prop og et aluminiumslåg
med afrivningsflap.
5 ml flaske med doseringsanordning bestående af et polykarbonat doseringslåg med en
siliconemembran og en 1 ml polypropylen oralsprøjte med inddelinger for hver 0,05 ml,
pakket i karton æske.
15 ml flaske med doseringsanordning bestående af et polykarbonat doseringslåg med en
siliconemembran og en 1 ml polypropylen oralsprøjte med inddelinger for hver 0,05 ml,
pakket i kartonæske.
30 ml flaske med to doseringsanordninger bestående af et polykarbonat doseringslåg med
en siliconemembran og både en 1 ml og en 3 ml polypropylen oralsprøjte med inddelinger
for hhv. hver 0,05 og 0,1 ml, pakket i kartonæske.
50 ml flaske med to doseringsanordninger bestående af et polykarbonat doseringslåg med
en siliconemembran og både en 1 ml og en 3 ml polypropylen oralsprøjte med inddelinger
for hhv. hver 0,05 og 0,1 ml, pakket i kartonæske.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

9. april 2014

21. november 2018

B