Produktresumé
Eutanasi
Intravenøs injektion bør foretrækkes, og tilstrækkelig sedation bør anvendes, hvis dyrlægen vurderer det nødvendigt. Præmedicinering skal anvendes til heste og kvæg.
Når intravenøs administration er vanskelig, og kun hvis dyb sedation eller anæstesi er anvendt, kan det veterinære lægemiddel administreres intrakardielt. Alternativt, og kun for små dyr, kan intraperitoneal injektion anvendes, men udelukkende efter tilstrækkelig sedation.
Intrapulmonær injektion må kun anvendes som en sidste udvej og udelukkende, hvis dyret er dybt sederet, bevidstløst eller under anæstesi samt ikke reagerer på skadelige stimuli. Denne administrationsvej må kun anvendes til fjerkræ, duer, fugle, slanger, skildpadder, firben/øgler og frøer.
Den gældende dosis afhænger af dyreart og administrationsvej. Derfor skal instruktionerne i doseringsskemaet følges nøje.
Intravenøs injektion til smådyr skal udføres med en kontinuerlig injektionshastighed, indtil bevidstløshed indtræder.
Den foretrukne metode til fugle er intravenøs injektion. Intrapulmonær injektion kan være en mulighed, hvis der ikke kan udføres venepunktur (på grund af f.eks. hæmatom, kredsløbssvigt). Hos fugle udføres intrapulmonær injektion ved, at kanylen føres ind i lungen i en dorso-ventral retning på venstre side eller højre side af rygsøjlen (3. eller 4. intercostalrum mellem rygsøjle og scapula).
Hos heste, kvæg og svin skal pentobarbital injiceres som en hurtig bolusinjektion.
For at opnå en lettere og mindre smertefuld injektion i en marginal ørevene hos svin bør lægemidlet fortyndes med steril, isotonisk natriumchlorid (0,9 %) opløsning i blandingsforholdet 1:1. De lokale retningslinjer for fortynding af lægemidler skal følges.
Heste, ponyer
1 ml pr. 4,5-5 kg legemsvægt, intravenøst som hurtig bolusinjektion.
Kvæg
1-2 ml pr. 10 kg legemsvægt, intravenøst som hurtig bolusinjektion.
Svin
Dosering
Vena cava cranialis: Intravenøst som hurtig bolusinjektion
0,1 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer >30 kg
0,2 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer <30 kg
Marginal ørevene: Intravenøs som hurtig bolusinjektion
0,1 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer >30 kg
0,2 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer <30 kg
Fortynding med steril, isotonisk NaCl (0,9 %)-opløsning i blandingsforholdet 1:1 er nødvendig.
Intrakardielt:
0,1 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer >30 kg
0,2 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer <30 kg
Administrationsvej
Dyrene er inddelt efter vægt og administrationsvej.
Pattegrise (op til 8 kg)
Intravenøs (vena cava cranialis) eller intrakardial administration.
Fravænnede svin (8-25 kg), ungsvin (25-40 kg), fedesvin (40-100 kg)
Intravenøs (vena cava cranialis eller marginal ørevene) eller intrakardial administration.
Orner og søer (over 100 kg)
Intravenøs administration (marginal ørevene).
Fiksering
Fiksering bør undgås, hvis det er muligt, eller i det mindste begrænses til et minimum.
Hvis en fiksering er nødvendig, bør den foretages med en trynebrems.
Hunde
Intravenøs administration
Kontinuerlig injektion (cirka 1,2 ml/s) indtil bevidstløshed, derefter administreres resten som hurtig bolusinjektion: 1 ml pr. 3-5 kg legemsvægt.
Intrakardial og intraperitoneal administration: 1 ml pr. 3-4 kg legemsvægt.
Katte
Intravenøs administration
Kontinuerlig injektion indtil bevidstløshed, derefter administreres resten som hurtig bolusinjektion: 1 ml pr. 2-3 kg legemsvægt.
Intrakardial og intraperitoneal administration: 1 ml pr. kg legemsvægt.
Mink, ilder
1 ml pr. dyr, intravenøst.
1 ml pr. dyr, intrakardielt med en lang kanyle (cirka 4 cm) injiceret i en kraniel og let dorsal retning fra haleenden af sternum (processus xiphoideus).
Harer, kaniner, marsvin, hamstere, rotter, mus
1 ml pr. 1-2 kg legemsvægt, intravenøst, intrakardielt.
1 ml pr. 0,5-1 kg legemsvægt intraperitonealt.
Fjerkræ, duer, fugle
1-2 ml pr. kg legemsvægt intravenøst.
1-2 ml pr. kg legemsvægt intrapulmonært.
Slanger, skildpadder, firben/øgler, frøer
Afhængigt af dyrets størrelse injiceres 0,5 til 1,0 ml ind i thoraxkaviteten nær hjertet;
Døden kan forventes efter 5-10 minutter.
Gummiproppen må ikke penetreres mere end 25 gange.
Mindre muskeltrækninger kan forekomme efter injektion. Hos kvæg kan der i sjældne tilfælde forekomme gispen, hvis pentobarbital er administreret i en dosis, der er lavere end den anbefalede. Indtræden af døden kan forsinkes, hvis injektionen administreres perivaskulært. Perivaskulær eller subkutan administration kan forårsage vævsirritation. Intrapulmonær administration kan forårsage hoste, gispen og respirationsbesvær.
Pentobarbital kan give induktionsexcitation under indsættelse af søvn. Præmedicinering/sedation kan reducere risikoen for induktionsexcitation betydeligt.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Må ikke anvendes til anæstesi.
Må ikke anvendes til injektion i bughulen hos skildpadder, da tiden til død kan blive unødvendigt forlænget sammenlignet med intravenøs administration.
Hvis et aggressivt dyr skal gennemgå eutanasi, anbefales præmedicinering med et lettere administrerbart (oralt, subkutant eller intramuskulært) sedativ.
Selvom præmedicinering med sedativer kan forsinke den ønskede virkning af lægemidlet på grund af nedsat kredsløbsfunktion, er dette muligvis ikke klinisk mærkbart, da CNS-depressiva (opioider, α2-adrenoreceptoragonister, phenothiaziner, etc.) kan øge pentobarbitals virkning.
For at mindske risikoen for induktionsexcitation anbefales det, at eutanasi udføres i et roligt område.
Intravenøs injektion af pentobarbital kan forårsage induktionsexcitation hos flere dyrearter og tilstrækkelig sedation bør anvendes, hvis dyrlægen vurderer det nødvendigt. Der bør træffes foranstaltninger for at undgå perivaskulær administration (f.eks. ved at anvende intravenøs kateter).
Den intraperitoneale administrationsvej kan forlænge indtræden af virkningen med øget risiko for induktionsexcitation til følge. Intraperitoneal injektion må kun anvendes efter tilstrækkelig sedation. Der bør træffes foranstaltninger for at undgå administration i milt eller organer/væv med lav absorptionskapacitet. Denne administrationsvej er kun egnet til små pattedyr.
Intrakardial injektion må kun anvendes, hvis dyret et stærkt sederet, bevidstløst eller under anæstesi.
Den intrapulmonære administrationsvej kan forlænge indtræden af virkningen med øget risiko for bivirkninger, anført under pkt. 4.6 (Bivirkninger), og skal være forbeholdt de tilfælde, hvor andre administrationsveje ikke er mulige. Intrapulmonær administration må kun anvendes til høns, due, selskabsfugl, slange, skildpadde, firben/øgle og frø. Dyrene skal være stærkt sederede, bevidstløse eller under anæstesi, før denne administrationsvej må anvendes. Intrapulmonær administration må ikke anvendes til andre måldyrearter.