Produktresumé
Behandling af primære og sekundære luftvejsinfektioner, såsom rhinitis forårsaget af Pasteurella spp. og Streptococcus spp. og bronkopneumoni forårsaget af Pasteurella spp., Escherichia coli og Gram-positive cocci.
Behandling af primære infektioner i det urogenitale system, såsom pyelonefritis og infektioner i de nedre urinveje forårsaget af Escherichia coli, Proteus spp. og Gram-positive cocci, endometritis forårsaget af Escherichia coli, Streptococcus canis og Proteus spp. og vaginitis som et resultat af blandede infektioner.
Behandling af mastitis forårsaget af Gram-positive cocci og Escherichia coli.
Behandling af lokale hudinfektioner forårsaget af Streptococcus spp.
Til oral administration til hunde.
For at sikre en korrekt dosering skal legemsvægten bestemmes så akkurat som muligt for at undgå underdosering.
Dosering
Den anbefalede dosis er 10 mg amoxicillin pr. kg. legemsvægt, to gange dagligt i mindst 5 på hinanden følgende dage. De fleste rutinetilfælde responderer efter 5 til 7 dages behandling. Hvis der ikke observeres en forbedring efter 5 til 7 dage, bør diagnosen revurderes. I kroniske og refraktære tilfælde kan et længere behandlingsforløb være nødvendigt.
Den følgende tabel er beregnet som en guide til at levere præparatet med en standarddosis på 10 mg pr. kg. legemsvægt to gange daglig.
To dele: Tryk ned med tommelfingrene på begge sider af tabletten.
Fire dele: Tryk ned med tommelfingeren midt på tabletten.
Lette mave-tarm-symptomer (diarré og opkastning) kan opstå meget sjældent (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter) efter administration af præparatet. Overfølsomhedsreaktioner (allergiske hudreaktioner, anafylakse) kan opstå meget sjældent. I disse tilfælde skal administrationen seponeres, og der skal gives symptomatisk behandling.
Bør ikke anvendes i tilfælde af kendt overfølsomhed over for penicilliner eller andre stoffer i beta-lactam-gruppen eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Må ikke administreres til ørkenrotter, marsvin, hamstere, kaniner og chinchillaer.
Bør ikke anvendes til dyr med alvorlig nyredysfunktion ledsaget af anuri eller oliguri.
Chloramphenicol, makrolider, sulfonamider og tetracykliner kan hæmme den antibakterielle virkning af penicilliner på grund af, at den bakteriostatiske virkning hurtigt påbegyndes. Muligheden for allergisk krydsreaktivitet med andre penicilliner bør overvejes.
Penicilliner kan øge virkningen af aminoglycosider.
Ingen
