Produktresumé
Hunde: Behandling af blandingsinfektioner med adulte cestoder og nematoder af følgende arter:
Cestoder:
Dipylidium caninum
Taenia spp.
Echinococcus spp.
Mesocestoides spp.
Nematoder:
Ancylostoma caninum
Toxocara canis
Toxacaris leonina
Trichuris vulpis
Crenosoma vulpis (reduktion af infektionsniveauet)
Angiostrongylus vasorum (reduktion af infektionsniveauet af umodne voksne (L5) og voksne parasitstadier; se specifikt behandlingsprogram og program for forebyggende behandling under pkt. 4.9 - Dosering og ingivelsesmåde).
Thelazia callipaeda (se specifikt behandlingsprogram under pkt. 4.9 - Dosering og indgivelsesmåde).
Præparatet kan endvidere anvendes forebyggende mod hjerteorm (Dirofilaria immitis), såfremt samtidig behandling mod cestoder er indiceret.
Oral anvendelse.
Hunde bør vejes for at sikre nøjagtig dosering.
Mindste anbefalede dosis: 0,5 mg milbemycinoxim og 5 mg praziquantel pr. kg givet som oral éngangsbehandling.
Præparatet gives sammen med foder eller efter en lille mængde foder.
Afhængig af hundens vægt er doseringen følgende:
Hundens vægt | Tabletter til små hunde og hvalpe 2,5 mg/25 mg | Tabletter til hunde 12,5 mg/125 mg |
0,5 – 1 kg | ½ tablet |
|
> 1 – 5 kg | 1 tablet |
|
> 5 – 10 kg | 2 tabletter |
|
5 – 25 kg |
| 1 tablet |
>25 – 50 kg |
| 2 tabletter |
>50 – 75 kg |
| 3 tabletter |
I tilfælde hvor der anvendes forebyggende behandling mod hjerteorm, og hvor samtidig behandling mod bændelorm er påkrævet, kan præparatet erstatte det enkeltstofpræparat, der anvendes til forebyggelsen af hjerteorm.
Ved behandling af Angiostrongylus vasorum infektion, skal milbemycinoxim gives 4 gange med 1 uges mellemrum. Hvor samtidig behandling mod cestoder er påkrævet, anbefales det at behandle én gang med præparatet, og derefter fortsætte med et enkeltstofpræparat kun indeholdende milbemycinoxim ved de resterende 3 ugentlige behandlinger.
I endemiske områder, hvor samtidig behandling mod bændelorm er påkrævet, vil administration af præparatet hver fjerde uge forebygge angiostrongylus infektion ved at reducere antallet af umodne voksne (L5) og voksne parasitter.
Ved behandling af Thelazia callipaeda bør milbemycinoxim gives 2 gange med syv dages mellemrum. Hvor samtidig behandling mod bændelorm er påkrævet, kan præparatet erstatte det enkeltstofpræparat, der kun indeholder milbemycinoxim.
I meget sjældne tilfælde er der, efter administration af kombinationen af milbemycinoxim og praziquantel til hunde, observeret systemiske symptomer (såsom sløvhed), neurologiske symptomer (såsom muskelrystelser og ataksi) og/eller gastrointestinale symptomer (såsom opkastning, diarré, anoreksi og savlen).
I meget sjældne tilfælde er der observeret overfølsomhedsreaktioner efter administration af produktet.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
2,5 mg/25 mg (små hunde og hvalpe):
Må ikke bruges til hvalpe, som er under 2 uger gamle og/eller som vejer mindre end 0,5 kg.
12,5 mg/125 mg (hunde):
Må ikke bruges til hunde, som vejer mindre end 5 kg.
Bør ikke anvendes ved kendt overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Se endvidere pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
Der blev ikke observeret interaktioner ved administration af den anbefalede dosis af den makrocykliske lakton selamectin under behandling med kombinationen af milbemycinoxim og praziquantel i de anbefalede doser.
I mangel på yderligere studier bør der udvises forsigtighed ved samtidig brug af præparatet og andre makrocykliske laktoner. Sådanne studier er heller ikke udført på avlsdyr.
Parasitresistens over for en specifik klasse af ormemidler kan udvikles som følge af hyppig, gentagen brug af et ormemiddel af den pågældende klasse.
Det anbefales at behandle alle dyr i husholdningen samtidig. For at kunne udvikle et effektivt ormekontrolprogram bør lokal epidemiologisk information og eksponering af hunden tages i betragtning, hvorfor det anbefales at søge professionel rådgivning.
Når en D. caninum infektion er til stede, bør samtidig behandling mod mellemværter, såsom lopper og lus, diskuteres med en dyrlæge for at forhindre reinfektion.