Produktresumé
Til behandling af kliniske tegn, herunder ødem og effusion, relateret til kongestivt hjertesvigt.
Oral anvendelse.
UpCard tabletter kan administreres sammen med eller uden mad.
Den anbefalede dosis torasemid er 0,1 til 0,6 mg pr. kg legemsvægt én gang dagligt. De fleste hunde stabiliseres ved en dosis torasemid under eller lig med 0,3 mg pr. kg legemsvægt, én gang dagligt. Doseringen skal titreres for at opretholde patientkomfort under hensyntagen til nyrefunktionen og elektrolytstatus.
Hvis det er nødvendigt at ændre diureseniveauet kan dosis øges eller nedsættes inden for det anbefalede dosisinterval med trin på 0,1 mg/kg legemsvægt.
Når tegnene på kongestivt hjertesvigt er blevet kontrolleret og patienten er stabil, bør der fortsættes med den laveste effektive dosis, hvis det er nødvendigt med langvarig diuretisk behandling med præparatet.
Hyppige gentagne undersøgelser af hunden vil gøre det nemmere at etablere en passende diuretisk dosis. Det daglige administrationsskema kan times for at kontrollere miktionsperioden i henhold til behovet.
Forhøjede nyreparametre i blodet og nyreinsufficiens observeres meget almindeligt i løbet af behandlingen.
Som et resultat af torasemids diuretiske virkning observeres der hæmokoncentration og, meget almindeligt, polyuri og/eller polydipsi.
Ved langvarig behandling kan der opstå elektrolytmangel (herunder hypokaliæmi, hypochloræmi, hypomagnesæmi) og dehydrering.
Der kan observeres mave-tarm-problemer, som omfatter emese, nedsat eller ingen afføring og i sjældne tilfælde blød afføring. Forekomsten af blød afføring er forbigående, let og det er ikke nødvendigt at afbryde behandlingen.
Der kan observeres erytem i det indre øre. Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 dyr, der viser bivirkning(er) i løbet af en behandling)
- Almindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 100 dyr)
- Ualmindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 1.000 dyr)
- Sjældne (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 dyr)
- Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes i tilfælde af nyresvigt.
Bør ikke anvendes i tilfælde af svær dehydrering, hypovolæmi eller hypotension. Bør ikke anvendes samtidigt med andre slyngediuretika.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Administration af slyngediuretika sammen med NSAID'er kan føre til et nedsat natriuretisk respons. Anvendelse sammen med veterinærlægemidler, der påvirker elektrolytbalancen (kortikosteroider, amphotericin B, hjerteglykosider, andre diuretika) kræver nøje overvågning.
Samtidig anvendelse af lægemidler, der øger risikoen for nyreskade eller nyresvigt, bør undgås. Anvendelse sammen med aminoglykosider eller cefalosporiner kan øge risikoen for nefrotoksicitet og ototoksicitet.
Torasemid kan øge risikoen for sulfonamidallergi.
Torasemid kan nedsætte nyreudskillelsen af salicylater, og føre til en øget risiko for toksicitet.
Der bør udvises forsigtighed, når torasemid administreres sammen med andre lægemidler, der i høj grad er bundet til plasmaproteiner. Da proteinbinding faciliterer nyreudskillelsen af torasemid, kan en reduceret binding som følge af, at lægemidlet blev fordrevet fra bindingsstedet af et andet lægemiddel, være en årsag til diuretisk resistens.
Administration af torasemid sammen med andre lægemidler, der metaboliseres af cytokrom P450- familierne 3A4 (f.eks. enalapril, buprenorphin, doxycyklin, ciclosporin) og 2E1 (isofluran, sevofluran, theophyllin) kan nedsætte deres clearance fra det systemiske kredsløb.
Virkningen af antihypertensive lægemidler, især angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmere, kan forstærkes ved administration sammen med torasemid.
Når de anvendes i kombination med hjertebehandlinger (f.eks. ACE-hæmmere, digoxin), kan det være nødvendigt at ændre dosisprogrammet, afhængigt af dyrets respons på behandlingen.
Ingen
