Produktresumé
Behandling af hydrothorax, hydropericardium, ascites og ødem, især forbundet med hjertesvigt og nyredysfunktion.
Til oral administration.
Den anbefalede startdosis er 2,5-5 mg furosemid pr. kg legemsvægt pr. dag, svarende til ½-1 tablet pr. 2 kg legemsvægt. I tilfælde med svært ødem eller i refraktære tilfælde kan den daglige dosis indledningsvis fordobles. Til vedligeholdelse bør dyrlægen justere til en daglig dosis, der er den lavest effektive dosis, afhængig af hundens/kattens kliniske respons på behandlingen.
Hvis behandlingen administreres sidst på aftenen, kan det medføre uhensigtsmæssig diurese natten over.
I sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr) tilfælde kan der opstå blød afføring. Dette tegn er forbigående og let, og det er ikke nødvendigt at seponere behandlingen.
På grund af furosemids vanddrivende virkning, kan der være hæmokoncentrering og hindret kredsløb. Ved langvarig behandling kan der opstå elektrolytmangel (herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi) og dehydrering.
Bør ikke anvendes til dyr, der lider af hypovolæmi, hypotension eller dehydrering.
Bør ikke anvendes i tilfælde af nyresvigt med anuri.
Bør ikke anvendes i tilfælde af elektrolytmangel.
Bør ikke anvendes i tilfælde af kendt overfølsomhed over for furosemid, sulfonamider eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Bør ikke anvendes til akut glomerulær nefritis.
Bør ikke anvendes til patienter, der har fået overdrevne doser af hjerteglykosider.
Bør ikke anvendes i kombination med andre sløjfe diuretika.
Anvend ikke furosemid sammen med ototoksiske antibiotika til katte.
Anvendelse sammen med lægemidler, der påvirker elektrolytbalancen (kortikosteroider, andre diuretika, amfotericin B, hjerteglykosider) kræver nøje overvågning.
Anvendelse sammen med aminoglykosider eller cefalosporiner kan øge risikoen for nefrotoksicitet.
Furosemid kan øge risikoen for sulfonamid-krydsreaktivitet.
Furosemid kan ændre behovet for insulin hos diabetiske dyr.
Furosemid kan reducere udskillelsen af NSAID'er.
Det kan være nødvendigt at reducere dosisprogrammet for langvarig behandling i kombination med ACE-hæmmere, afhængigt af dyrets respons på behandlingen.
Den terapeutiske virkning kan være nedsat ved en øget indtagelse af drikkevand. Når dyrets tilstand tillader det, skal vandindtagelsen begrænses til fysiologisk normale niveauer i løbet af behandlingen.