Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer

Til symptomatisk behandling eller som tillægsbehandling af inflammatoriske og immunmedierede sygdomme hos hunde og katte.

Dosering og indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

 

Dosis og den total behandlingsvarighed bestemmes pr. individuelt tilfælde af dyrlægen, afhængig af symptomernes sværhedsgrad. Den laveste effektive dosis skal anvendes.

 

Startdosis: 0,5 - 4 mg pr. kg legemsvægt daglig.

For længerevarende behandling: Når den ønskede virkning er blevet opnået efter en periode med daglig dosering, skal dosis reduceres, indtil den laveste effektive dosis opnås. Reduktionen af dosis skal finde sted med behandling hver anden dag og/eller ved at halvere dosis med intervallet på 5 - 7 dage, indtil den laveste effektive dosis opnås.

 

Hunde skal behandles om morgenen og katte om aftenen på grund af deres forskellige døgnrytme.

 

Tabletter kan deles i to eller fire lige store dele for at sikre en akkurat dosering. Placer tabletten på en flad overflade med delekærven opad og den konvekse (afrundede) side mod overfladen.

 

Halvdele: tryk ned med tommelfingrene på begge sider af tabletten.

Fire dele: tryk ned med tommelfingeren midt på tabletten.

Bivirkninger

Antiinflammatoriske kortikosteroider såsom prednisolon vides at kunne udløse et bredt udvalg af bivirkninger. Høje enkeltdoser tolereres sædvanligvis godt, men langtidsanvendelse kan forårsage svære bivirkninger. Ved mellemlang til langtidsanvendelse bør doseringen derfor holdes på det laveste niveau, der er nødvendigt til kontrol af symptomer.

 

Den signifikante dosisrelaterede kortisolsuppression, der ses under behandlingen, skyldes at effektive doser undertrykker hypothalamus hypofyse binyreaksen. Efter ophør af behandlingen kan der opstå tegn på binyreinsufficiens rækkende til binyrebarkatrofi, hvilket kan gøre dyret ud af stand til at klare situationer med stress. Det bør derfor overvejes, hvordan problemer med binyreinsufficiens kan minimeres efter ophør af behandlingen.

 

Den observerede signifikante stigning i triglycerider kan være en del af en mulig iatrogen hyperadrenokorticisme (Cushings sygdom) med signifikante ændringer i fedt, kulhydrat, protein og mineralstofskiftet, f.eks. omfordeling af kropsfedt, stigning i kropsvægt, muskelsvaghed, sarkopeni og osteoporose. Kortisolsuppresion og en stigning i triglycerider i plasma er en meget almindelig bivirkning ved lægemidler, der indeholder kortikoider (mere end 1 ud af 10 dyr).

 

Den af glukokortikoider forårsagede stigning i basisk fosfatase kan være forbundet meden forstørrelse af leveren (hepatomegali) og forhøjede leverenzymer i serum.

 

Andre ændringer i blodets biokemiske og hæmatologiske parametre, der menes at være knyttet til anvendelse af prednisolon, er signifikante virkninger på laktatdehydrogenase (fald), albumin (stigning), eosinofiler og lymfocytter (fald) samt segmenterede neutrofiler (stigning).

 

Der bemærkes desuden et fald i aspartattransaminase.

 

Systemisk administrerede kortikosteroider kan forårsage polyuri, polydipsi og polyfagi, særligt tidligt i behandlingen. Ved langtidsanvendelse kan nogle kortikosteroider give natrium og væskeretention og hypokaliæmi. Systemiske kortikosteroider har medført calciumaflejring i huden (calcinosis cutis).

 

Kortikosteroider kan forsinke sårheling, og de immunosuppressive virkninger kan svække modstandsdygtigheden over for eksisterende infektioner eller forværre disse. Ved virusinfektioner kan kortikosteroider forværre eller fremskynde sygdomsforløbet.

 

Der er beskrevet ulcus i mave-tarm-kanalen hos dyr behandlet med kortikosteroider, og ulcus i mave-tarm-kanalen kan forværres af steroider hos dyr, der får nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, og hos dyr med rygmarvstraumer.

 

Andre bivirkninger der kan opstå er: hæmning af knoglernes longitudinalvækst, hudatrofi, diabetes mellitus, eufori, pankreatitis, nedsat syntese af tyreoideahormon, øget syntese af paratyroideahormon. Se også pkt. 4.7.

 

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Kontraindikationer

Bør ikke anvendes til dyr, der lider af virale eller mykotiske infektioner, som ikke kontrolleres med en passende behandling.

 

Bør ikke anvendes til dyr, der lider af diabetes mellitus eller hyperadrenokorticisme.

 

Bør ikke anvendes til dyr med osteoporose.

 

Bør ikke anvendes til dyr, der lider af hjerte eller nyredysfunktion.

 

Bør ikke anvendes til dyr med ulceration på hornhinden.

 

Bør ikke anvendes til dyr med ulcus i mave-tarm-kanalen.

 

Bør ikke anvendes til dyr med forbrændinger.

 

Bør ikke anvendes sammen med levende, attenuerede vacciner.

 

Bør ikke anvendes i tilfælde af glaukom.

 

Bør ikke anvendes under drægtighed (se pkt. 4.7 - Drægtighed, diegivning eller æglægning).

 

Bør ikke anvendes i kendte tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, over for kortikosteroider eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

 

Se også pkt. 4.8 (Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion).

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Phenytoin, barbiturater, adrenalin og rifampicin kan accelerere den metaboliske clearance af kortikosteroider, og føre til et nedsat niveau i blodet og en nedsat fysiologisk virkning.

 

Brug af dette veterinærlægemiddel sammen med nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler kan forværre ulcus i mave-tarm-kanalen. Da kortikosteroider kan nedsætte immunresponset på vaccination, bør prednisolon ikke anvendes i kombination med vacciner eller inden for to uger efter vaccination.

 

Administration af prednisolon kan medføre hypokaliæmi og dermed øget risiko for toksicitet af hjerteglykosider. Risikoen for hypokaliæmi kan øges, hvis prednisolon administreres sammen med kaliumdepleterende diuretika.

Særlige advarsler

Administration af kortikoider er for at inducere en forbedring i kliniske tegn i stedet for helbredelse. Behandlingen skal kombineres med behandling af den underliggende sygdom og/eller miljøkontrol.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Drægtighed, diegivning eller æglægning
Overdosering
Tilbageholdelsestid
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakokinetiske egenskaber
Miljømæssige forhold
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Emballage
Særlige forholdsregler ved bortskaffelse af rester af lægemidlet eller affald
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
UDLEVERINGSBESTEMMELSE