Produktresumé
Kaniner som kæledyr
Behandling af infektioner i fordøjelseskanalen og luftvejene forårsaget af enrofloxacin-følsomme stammer af: Escherichia coli, Pasteurella multocida og Staphylococcus spp.
Behandling af infektioner på hud og sår forårsaget af enrofloxacin-følsomme stammer af Staphylococcus aureus.
Gnavere, krybdyr og prydfugle
Behandling af infektioner i fordøjelseskanalen og luftvejene, hvor klinisk erfaring om muligt støttes af følsomhedstestning af den kausale organisme, og indikerer, at enrofloxacin er det stof, der skal vælges.
Brugsanvisning
Til administration via tvangsfodring.
Det ufortyndede veterinærlægemiddel er en stærk base og derfor er det afgørende at fortynde præparatet med mindst 4 dele vand før administration, for at undgå kaustiske virkninger. Hvad angår mindre dyr (der vejer under 500 g) kan det være passende at fortynde 0,1 ml af det ufortyndede præparat med >4 dele vand og administrere en del af det totale volumen.
10 ml flaske: En 1 ml sprøjte leveres med 10 ml flasken til at trække små mængder præparat op og for at gøre fortyndingen før administration nemmere. Denne sprøjte har dosisinddelinger på 0,01 og 0,1 ml. Det mindste volumen, der har vist sig at være præcist, er 0,1 ml. Derfor anbefales det at trække mindst 0,1 ml præparat op for at sikre en præcis dosis.
30 og 50 ml flasker: En 5 ml sprøjte leveres til at trække præparatet op.
Den fortyndede opløsning skal blandes grundigt før administration.
Fortyndingen skal udføres to gange dagligt umiddelbart før administration, helst i en glasbeholder. Al ubrugt opløsning skal bortskaffes umiddelbart efter brug.
Efter optrækning og anvendelse af den påkrævede mængde præparat skal sprøjterne vaskes med lunkent vand for at fjerne alt resterende præparat. Sprøjten kan derefter anvendes til at forberede en anden opløsning, eller den kan åbnes, tømmes og lades tørre.
Dosering
Grundet de fysiologiske og farmakokinetiske forskelle mellem de meget forskellige arter, dette præparat er indiceret til, er doseringshyppighederne nedenfor kun vejledende. Afhængig af hvilken dyreart og hvilken infektion, der skal behandles, kan alternative doseringer være passende, baseret på en evidensbaseret indfaldsvinkel.
Alle ændringer i doseringsprogrammer bør baseres på den ansvarlige dyrlæges benefit-risk-vurdering, da tolerancen ved større doser ikke er blevet undersøgt. For at sikre korrekt dosering skal legemsvægten bestemmes så præcist som muligt for at undgå underdosering.
For at undgå, at lægemidlet indåndes, skal der udvises forsigtighed, når dyret tilbageholdes og præparatet administreres.
Gnavere og kaniner som kæledyr
5 mg enrofloxacin pr. kg legemsvægt (0,2 ml pr. kg legemsvægt), to gange dagligt i 7 dage.
Krybdyr
5 mg enrofloxacin pr. kg legemsvægt (0,2 ml pr. kg legemsvægt) med 24-48 timers mellemrum i 6 dage.
Krybdyr er ektotermiske, og afhængige af eksterne varmekilder for at opretholde deres legemstemperatur på det optimale niveau for korrekt funktion af alle legemssystemer. Metabolismen af stoffer og aktiviteten af immunsystemet er derfor kritisk afhængige af legemstemperaturen. Derfor skal dyrlægen være opmærksom på de korrekte temperaturkrav for de relevante krybdyrarter og hydreringsstatus for den individuelle patient. Desuden skal det tages i betragtning, at der er store forskelle i farmakokinetikken for enrofloxacin for de forskellige arter, hvilket vil påvirke beslutningen om en korrekt dosering af veterinærlægemidlet yderligere. Derfor kan de anbefalinger, der gives her, kun anvendes som et startpunkt for en individuel dosisindstilling.
Prydfugle
10 mg enrofloxacin pr. kg legemsvægt (0,4 ml pr. kg legemsvægt), to gange dagligt i 7 dage.
Behandlingen bør reevalueres, hvis der ikke ses forbedring. Normalt anbefales reevaluering af behandlingen, hvis der ikke observeres klinisk forbedring i løbet af 3 dage.
Fordøjelsesbesvær (f.eks. diarré) kan opstå i meget sjældne tilfælde. Disse symptomer er generelt lette og forbigående.
I løbet af perioder med hurtig vækst kan enrofloxacin påvirke artikulært brusk.
- Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes i tilfælde af kendt overfølsomhed over for det aktive stof, over for andre (fluoro)quinoloner eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Bør ikke anvendes til dyr med epilepsi eller der lider af krampeanfald, da enrofloxacin kan føre til CNS-stimulering.
Enrofloxacin bør ikke anvendes sammen med antimikrobielle stoffer med antagonistisk virkning på quinoloner (f.eks. makrolider, tetracykliner eller phenicoler).
Bør ikke anvendes sammen med theophyllin, da eliminationen af theophyllin kan forsinkes.
Den samtidige administration af stoffer, der indeholder aluminium, calcium eller magnesium, kan forhindre absorptionen af enrofloxacin.
Ingen.
