Produktresumé
Til behandling af benzimidazolfølsomme modne og umodne (L4) former af følgende rundorme i mave-tarm-kanalen og luftvejene hos grise:
Hyostrongylus rubidus (rød maveorm)
Oesophagostomum spp. (knudeorm)
Ascaris suum (spolorm)
Trichuris suis (piskeorm)
Metastrongylus apri (syn. M. elongatus) (lungeorm)
Til oral anvendelse via tilsætning af små mængder i foderet umiddelbart før indtagelse hos individuelle grise.
Individuel behandling – enkeltdosis
Den anbefalede terapeutiske dosis er 5 mg fenbendazol pr. kg legemsvægt som individuel behandling med en enkelt dosis, hvilket svarer til 1 g af produktet pr. 10 kg legemsvægt eller 5 g af produktet pr. 50 kg legemsvægt eller 20 g af produktet pr. 200 kg. legemsvægt.
For at sikre korrekt dosering og undgå potentiel underdosering bør legemsvægten og mængden af lægemiddel, der skal administreres, bestemmes så præcist som muligt. Der bør anvendes en tilpas kalibreret vægt til at afmåle den korrekte mængde lægemiddel.
Den anbefalede mængde af veterinærlægemidlet bør opblandes grundigt i en lille portion af det enkelte dyrs beregnede daglige fodermængde i en spand eller lignende beholder umiddelbart før tildeling.
Medicineret foder bør administreres umiddelbart efter klargøring.
Ikke indtaget foder skal bortskaffes sammen med andet affaldsfoder og må ikke gives til andre dyr.
Doseringstabel:
Grisens legemsvægt (kg) | Mængde (g) af produktet |
50 kg | 5g |
100 kg | 10g |
150 kg | 15g |
200 kg | 20g |
Til brug hos individuelle grise på gårde, hvor kun et lille antal grise skal have veterinærlægemidlet. Større grupper bør ormebehandles med et velegnet premix til foderlægemiddel.
Behandling af specifikke infektioner
Til behandling af Trichuris suis anbefales det at opdele dosen og administrere den over syv dage.
Ingen kendte.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, andre benzimidazoler eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Ved indtagelse af fenbendazol kan forværring af paracetamol-induceret levertoksisitet ikke udelukkes.
Følgende fremgangsmåder bør undgås, da de øger risikoen for udvikling af resistens og i sidste ende kan resultere i ineffektiv behandling:
- Hyppig og gentagen brug af anthelmintika fra samme klasse over længere tid.
- Underdosering, som kan skyldes undervurdering af legemsvægt, forkert administration af produktet eller manglende kalibrering af doseringsenheden.
Ved mistanke om kliniske tilfælde af resistens over for anthelmintika bør der foretages yderligere undersøgelser ved hjælp af hensigtsmæssige test (f.eks. fækal ægreduktionstest). Hvis testresultaterne tyder på resistens over for et bestemt anthelmintikum, bør der anvendes et andet anthelmintikum fra en anden lægemiddelklasse med en anden virkningsmekanisme.