Produktresumé
Heste, kvæg, svin og får:
Lokalbedøvelse med en langvarig bedøvende effekt.
Infiltrationsbedøvelse og perineural bedøvelse (se pkt. 4.5 - Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
- Til subkutan og perineural anvendelse.
Lokalbedøvelse eller ved infiltration: sprøjt ind i underhuden eller omkring det pågældende område
2,5-10 ml af produktet/dyr (svarende til 100-400 mg procainhydrochlorid + 0,09 til 0,36 mg epinephrintartrat)
Perineural bedøvelse: sprøjt ind tæt på forgreningen af nerven
5-10 ml af produktet/dyr (svarende til 200-400 mg procainhydrochlorid + 0,18 til 0,36 mg epinephrintartrat)
For underbenene på heste, bør dosis fordeles på mellem to eller flere injektionssteder afhængigt af dosis. Se også pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
Hætteglassets gummiprop kan punkteres op til 20 gange.
Procain kan forårsage hypotension i meget sjældne tilfælde.
Excitabilitet af CNS (agitation, rysten, krampetrækninger) kan observeres i meget sjældne tilfælde efter indgivelse af procain, især hos heste.
Allergiske reaktioner over for procain er ganske almindelige; kun i sjældne tilfælde er der observeret anafylaktiske reaktioner.
En overfølsomhed over for lokalbedøvelse som tilhører ester-undergruppen er kendt.
Takykardi kan opstå (epinephrin) i meget sjældne tilfælde. I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion, forekommer toksiske reaktioner ofte. Disse reaktioner manifesterer sig i en påvirkning af centralnervesystemet (rastløshed, rysten, krampetrækninger), efterfulgt af depression. Efterfølgende indtræffer døden som resultat af respiratorisk lammelse. I tilfælde af CNS-relateret påvirkning, bør korttidsvirkende barbiturater indgives, såvel som produkter til forsuring af urinen, for at understøtte renal udskillelse. I tilfælde af allergiske reaktioner kan antihistaminer eller corticoider gives. Allergisk chok bør behandles med epinephrin.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
– Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
– Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
– Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
– Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
– Meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes til dyr i en tilstand af chok.
Bør ikke anvendes til dyr med kardiovaskulære problemer.
Bør ikke anvendes til dyr, behandlet med sulfonamider.
Bør ikke anvendes til dyr, behandlet med phenothiazin (se pkt. 4.8 - Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion).
Bør ikke anvendes sammen med cyklopropan- eller halothan-baseret inhalationsbedøvelse (se pkt. 4.8 - Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion).
Bør ikke anvendes at til bedøve regioner med terminal cirkulation (ører, hale, penis, osv.) på grund af risikoen for vævsnekrose efter fuldstændigt kredsløbsstop, på grund af tilstedeværelsen af epinephrin (stof med en vasokonstriktorisk effekt).
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer, eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Bør ikke gives intravenøst eller intraartikulært.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for lokalbedøvelse, der tilhører ester-undergruppen eller i tilfælde af mulige allergiske krydsreaktioner med p-aminobenzoesyrer og sulfonamider.
Procain hæmmer virkningen af sulfonamiderne på grund af biotransformation til p-aminobenzoesyre, en sulfonamid-antagonist.
Procain forlænger virkningen af myorelaxanter.
Procain potenserer virkningen af antiarytmika f.eks. procainamid.
Epinephrin potenserer virkningen af analgetiske anæstetika på hjertet.
Må ikke anvendes sammen med cyklopropan- eller halothan-baserede inhalations bedøvelsesmidler, da de øger hjertets følsomhed overfor epinephrin (et sympatomimetisk) og kan forårsage arytmi.
På grund af disse interaktioner, kan dyrlægen justere doseringen og bør omhyggeligt overvåge virkningen på dyret.
Må ikke administreres sammen med andre sympatomimetiske midler, da dette kan resultere i øget toksicitet.
Hypertension kan opstå, hvis adrenalin anvendes sammen med oxytociske stoffer.
En øget risiko for arytmier kan forekomme, hvis adrenalin anvendes sammen med digitalisglycosid (som digoxin).
Visse antihistaminika (som chlorpheniramin) kan forstærke virkningen af adrenalin.
Ingen