Produktresumé
Behandling af pruritus forbundet med allergisk dermatitis hos hunde.
Behandling af kliniske manifestering af atopisk dermatitis hos hunde.
Subkutan anvendelse.
Undgå at ryste opløsningen voldsomt eller få den til at skumme. Indgiv alt indholdet (1 ml) i hætteglasset.
Dosis i henhold til nedenstående doseringsoversigt. Til hunde på mere end 40 kg kræves mere end indholdet af et enkelt hætteglas for at kunne indgive en enkelt dosis. I så tilfælde udtrækkes et passende indhold fra de nødvendige hætteglas med samme sprøjte. Vend sprøjten rundt 3-4 gange før indgivelse, så opløsningen bliver blandet.
Doserings- og behandlingsoversigt
Den anbefalede minimums dosis er 1 mg/kg kropsvægt, en gang om måneden. Behovet for gentagen behandling eller langtidsbehandling hos hunde med allergisk dermatitis bør baseres på den enkelte patients behov, herunder en vurdering foretaget af den ansvarlige dyrlæge vedrørende evnen til at undgå/eliminere det allergifremkaldende stimulus (se pkt. 4.5 - Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen). Dosis i henhold til nedenstående doseringsoversigt:
| CYTOPOINT mængde (mg) og antal hætteglas til indgivelse | |||
Hundens kropsvægt (kg) | 10 mg | 20 mg | 30 mg | 40 mg |
3,0-10,0 | 1 |
|
|
|
10,1-20,0 |
| 1 |
|
|
20,1-30,0 |
|
| 1 |
|
30,1-40,0 |
|
|
| 1 |
40,1-50,0 | 1 |
|
| 1 |
50,1-60,0 |
|
| 2 |
|
60,1-70,0 |
|
| 1 | 1 |
70,1-80,0 |
|
|
| 2 |
Overfølsomhedsreaktioner (anafylaksi, ansigtsødem, urticaria) er rapporteret at forekomme i sjældne tilfælde fra spontane rapporter. I sådanne tilfælde skal passende behandling straks gives.
Opkastning og/eller diarré er rapporteret at forekomme i sjældne tilfælde fra spontane rapporter og kan forekomme i forbindelse med overfølsomhedsreaktioner. Behandling bør indgives efter behov.
Neurologiske tegn (anfald, kramper eller ataxi) er sjældent observeret i spontane rapporter efter brug af veterinærlægemidlet.
Forstyrrelser på påføringsstedet (smerter på injektionsstedet, hævelse på injektionsstedet) er meget sjældent blevet rapporteret i spontane rapporter.
Kliniske tegn på immunmedierede sygdomme som f.eks. hæmolytisk anæmi eller trombocytopeni er meget sjældent blevet rapporteret i spontane rapporter.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Må ikke anvendes til hunde med en kropsvægt på mindre end 3 kg.
Der blev ikke observeret interaktioner med lægemidlet i feltstudier, hvor lokivetmab blev administreret samtidigt med veterinærlægemidler som f.eks. endo- og ektoparasiticider, antimikrobielle og antiinflammatoriske stoffer samt vacciner.
Hvis der skal gives vaccine(r) sideløbende med behandling med lokivetmab, skal vaccinen(-erne) indgives et andet sted end lokivetmab.
Lokivetmab kan inducere transitoriske eller persistente antistoffer mod lægemidlet (ADA). Induktion af denne type antistoffer er dog usædvanlig og vil muligvis ikke have nogen indvirkning (transitoriske antistoffer mod lægemidlet) eller kan medføre en markant nedsat effekt (persisterende antistoffer mod lægemidlet) hos dyr, der tidligere har reageret på behandlingen.
