Produktresumé
Heste:
Oftalmisk kontaktanæstesi, infiltrationsanæstesi, intraartikulær anæstesi, perineural anæstesi og epidural anæstesi.
Hunde, katte:
Anæstesi ved oftalmologi og tandbehandling, infiltrationsanæstesi og epidural anæstesi.
Til subkutan, intraartikulær, (intra-)okulær, perineural og epidural anvendelse.
Den samlede administrerede dosis (herunder tilfælde af flere anvendelsessteder eller
gentagen administration) bør ikke overstige 10 mg lidocain pr. kg kropsvægt (0,5 ml/kg)
hos hunde, 6 mg lidocain pr. kg kropsvægt (0,3 ml/kg) hos katte og 4 mg lidocain pr. kg
kropsvægt (0,2 ml/kg) hos heste.
I alle tilfælde bør dosen holdes på det minimale, der er nødvendigt for at frembringe den
ønskede virkning.
For virkningens start og varighed, se pkt. 5.1 (Farmakodynamiske egenskaber).
Heste
Oftalmisk kontaktanæstesi: 0,4 - 0,5 ml (8 – 10 mg lidocain) i konjunktivale fornix
Infiltrationsanæstesi: 2 – 10 ml (40 – 200 mg lidocain) som adskillige appliceringer
Intraartikulær anvendelse: 3 – 50 ml (60 – 1000 mg lidocain) afhængig af leddets størrelse
Perineural anæstesi: 4 – 5 ml (80 – 100 mg lidocain)
Sakral eller posterior epidural anæstesi: 10 ml (200 mg lidocain) til en hest, der vejer
600 kg
Hunde, katte
Oftalmologi:
Kontaktanæstesi: 0,1 - 0,15 ml (2 - 3 mg lidocain) i konjunktivale fornix
Retrobulbær infiltration: op til 2 ml (40 mg lidocain)
Palpebral infiltration: op til 2 ml (40 mg lidocain)
Tandbehandling:
Til tandekstraktion: op til 2 ml (40 mg lidocain) i infraorbitale foramen
Infiltrationsanæstesi: flere injektioner af 0,3 - 0,5 ml (6 – 10 mg lidocain)
Epidural lumbosakral anæstesi: 1 – 5 ml (20 – 100 mg lidocain) alt efter dyrets størrelse.
Hos katte er den maksimale dosis 1 ml (20 mg lidocain) pr. dyr.
Gummiproppen kan punkteres maksimalt 25 gange.
Der kan forekomme motorisk kluntethed eller moderat, forbigående excitation.
Kardiovaskulære virkninger, såsom myokardiedepression, bradykardi, hjertearytmi, lavt
blodtryk og perifer vasodilation kan også observeres. Disse bivirkninger er sædvanligvis
forbigående. Overfølsomhedsreaktioner over for lokalanæstetika, især midler af
amidtypen, er sjældne. Krydsoverfølsomhed mellem lokalanæstetika af amidtypen kan
ikke udelukkes.
Anvendelse af lægemidlet ved infiltration kan medføre en forsinket heling.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af
en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede
rapporter).
Bør ikke anvendes til:
- inflammatorisk vævsændring på injektionsstedet
- inficeret væv
- nyfødte dyr
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Lidocain kan interagere med:
- antibiotika: Samtidig administration af ceftiofur kan medføre en stigning i
koncentrationen af frit lidocain på grund af en interaktion med plasmaproteinbinding.
- antiarytmika: Amiodaron kan forårsage stigninger i plasmakoncentrationer af lidocain
og derfor øge dets farmakologiske virkninger. Denne virkning kan også observeres,
når det administreres sammen med metoprolol eller propanolol.
- injicerede anæstetika og anæstesigasser: Samtidig administration af anæstetika forøger
deres virkning, og det kan være nødvendigt med en justering af doserne deraf.
- muskelrelaksantia: En betydelig dosis lidocain kan booste virkningen af
succinylcholin og kan forlænge succinylcholininduceret apnø.
Samtidig anvendelse af vasokonstriktive midler (f.eks. epinephrin) forlænger den
lokalbedøvende virkning. Morfinlignende analgetika kan mindske metabolismen af
lidocain og derfor forstærke dets farmakologiske virkninger.
