Produktresumé
Til behandling af infektioner i fordøjelseskanalen, luftvejene, urogenitale kanaler, hud og blødt væv forårsaget af bakterier, der er modtagelige for amoxicillin.
Kvæg, får og svin
Kun til intramuskulær injektion.
Hund og kat
Subkutan eller intramuskulær anvendelse.
Ryst hætteglasset kraftigt for at opnå fuld resuspension før brug.
Dette lægemiddel indeholder ikke et antimikrobielt konserveringsmiddel. Rens proppen inden dosis trækkes lægemiddel op.
For at sikre den rette dosis skal kropsvægten anslås så præcist som muligt for at undgå underdosering.
Den anbefalede dosis er 15 mg pr. kg kropsvægt svarende til 1 ml pr. 10 kg kropsvægt, der skal gentages en gang efter 48 timer.
Dosisvolumen svarer til 1 ml pr. 10 kg kropsvægt. Hvis dosisvolumen overstiger 15 ml hos kvæg og 4 ml hos får og svin, skal den opdeles og injiceres på to eller flere steder.
Proppen må ikke punkteres mere end 40 gange.
I meget sjældne tilfælde kan der forekomme allergiske reaktioner, varierende i sværhedsgrad fra en let hudreaktion som nældefeber til anafylaktisk chok.
Ved allergiske reaktioner skal behandlingen ophøre, og der bør indledes en symptomatisk behandling.
I sjældne tilfælde kan lokal irritation opstå som følge af injektionen af amoxicillin.
Hyppigheden af denne bivirkning kan nedsættes ved at reducere indsprøjtningsvolumen pr. injektionssted. Irritationen har typisk lav intensitet og falder spontant og hurtigt.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Må ikke benyttes via intravenøse eller intratekale ruter.
Må ikke benyttes på kaniner, hamstre, ørkenrotter eller marsvin.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed overfor penicillin, cephalosporiner eller overfor et eller flere af hjælpestofferne.
Det anbefales generelt ikke at anvende bakteriedræbende og bakteriostatiske antibiotika samtidig.
Beta-lactam-antibiotika er kendt for at interagere med antibiotika med bakteriostatiske virkninger, såsom chloramphenicol, macrolider, sulfonamider og tetracycliner. Der er også en synergieffekt af penicilliner med aminoglycosider.
Lægemidlet er ikke effektivt mod beta-lactamase-producerende organismer.
Fuld krydsresistens er blevet påvist mellem amoxicillin og andre penicilliner, især aminopenticilliner.
Anvendelse af lægemidlet/amoxicillin bør overvejes omhyggeligt, når en antimikrobiel følsomhedstest har vist resistens overfor penicilliner, fordi dets effektivitet kan reduceres.