Produktresumé
Til behandling af kongestiv hjerteinsufficiens hos hunde, som skyldes valvulær insufficiens (mitral og/eller tricuspidal tilbagestrømning) eller dilateret kardiomyopati.
Til oral anvendelse.
Pimobendan bør administreres cirka 1 time før fodring.
Lægemidlet skal administreres oralt med dosering inden for intervallet 0,2 mg til 0,6 mg pimobendan/kg legemsvægt pr. dag. Den daglige dosis bør fordeles på 2 lige store administrationer (dvs. 0,1 mg til 0,3 mg pimobendan/kg legemsvægt svarende til 0,3 ml til 0,8 ml af lægemidlet pr. 10 kg legemsvægt, to gange dagligt); halvdelen af dosen om morgenen og den anden halvdel cirka 12 timer senere.
Den anbefalede daglige dosis er 0,5 mg pimobendan/kg legemsvægt fordelt på 2 doser hver 12. time (dvs. 0,25 mg/kg svarende til 0,7 ml af lægemidlet pr. 10 kg legemsvægt, pr. administration). Lægemidlet kan gives direkte i munden ved brug af sprøjten, som medfølger i pakningen.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt før ordination. Sprøjten, som medfølger sammen med lægemidlet, er ikke egnet til behandling af hunde under 3,5 kg (dosering under 0,1 ml).
I tilfælde af mild kongestiv hjerteinsufficiens kan en daglig dosis i den lavere ende af dosisområdet være tilstrækkelig. Hvis der ikke observeres en klar reaktion på behandlingen inden for en uge, bør dosis dog øges.
Vedligeholdelsesdosis bør justeres individuelt af den ansvarlige dyrlæge i overensstemmelse med sygdommens sværhedsgrad.
Lægemidlet kan kombineres med et diuretikum, f.eks. furosemid.
I sjældne tilfælde kan let positiv kronotrop effekt (øget hjertefrekvens) og opkastning forekomme. Dog er disse bivirkninger dosisafhængige og kan undgås ved at reducere dosis. I sjældne tilfælde er der observeret forbigående diarré, appetitløshed eller letargi.
I sjældne tilfælde er der observeret en øget mitralklap regurgitation (tilbagestrømning af blodet) ved kronisk pimobendanbehandling hos hunde med mitralklapsygdom.
Selvom der ikke er påvist en klar sammenhæng med pimobendan, kan der i meget sjældne tilfælde observeres tegn på primær hæmostase (petekkier på slimhinder, subkutane blødninger) under behandlingen. Disse symptomer forsvinder, når behandlingen seponeres.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Bør ikke anvendes i tilfælde af hypertrofisk kardiomyopati eller kliniske tilstande, hvor en øgning af minutvolumen ikke er mulig på grund af funktionelle eller anatomiske årsager (f.eks. aorta stenose).
Bør ikke anvendes hos hunde med svært nedsat leverfunktion, da pimobendan hovedsageligt metaboliseres via leveren.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Den pimobendan-inducerede forbedring af hjertets kontraktionsevne svækkes ved brug af calciumantagonisterne verapamil og diltiazem og af beta-antagonisten propranolol.
I farmakologiske studier sås ingen interaktion mellem hjerteglycosidet ouabain og pimobendan.
Ingen kendte.