Produktresumé
Lægemidlet er indiceret til:
Køer
- Synkronisering eller induktion af brunst;
- Induktion af kælvning efter dag 270 af drægtigheden;
- Behandling af ovariedysfunktion (persisterende corpus luteum, luteincyste);
- Behandling af klinisk endometritis ved tilstedeværelse af funktionelt corpus luteum og pyometra;
- Behandling af forsinket uterin involution;
- Induktion af abort indtil dag 150 af drægtigheden;
- Udstødning af mumificerede fostre.
Søer
- Induktion af faring efter dag 114 af drægtigheden.
Hopper
- Induktion af luteolysis med funktionel corpus luteum.
Kun til intramuskulær anvendelse.
Køer
Administrer 1 dosis (2 ml) per dyr af veterinærlægemidlet (svarende til 150 mikrogram d-cloprostenol/dyr):
Brunstinduktion (også hos køer der viser svag eller stille brunst)
Administrer 1 dosis af veterinærlægemidlet efter at have fastslået tilstedeværelse af et corpus luteum (6. -18. cyklusdag). Brunst forekommer sædvanligvis inden for 48-60 timer. Fortsæt med insemination 72-96 timer efter injektion. Hvis brunst ikke er tydelig, er det nødvendigt at gentage administrationen af veterinærlægemidlet 11 dage efter første injektion.
Brunstsynkronisering
Administrer 1 dosis af veterinærlægemidlet 2 gange (med 11 dages interval mellem hver dosis). Fortsæt derfor med 2 kunstige inseminationer med intervaller på henholdsvis 72 og 96 timer efter 2. injektion.
D-cloprostenol kan anvendes sammen med GnRH, med eller uden progesteron, i behandlingsprocedurer til ovulationssynkronisering (Ovsynch procedurer). Baseret på formålet med behandlingen, bestanden og de dyr, der skal behandles, afgør den ordinerende dyrlæge, hvilken procedure, der skal anvendes. Følgende behandlingsprocedurer er blevet undersøgt og kan anvendes:
Køer med cyklus
Dag 0: GnRH (eller tilsvarende) injiceres.
Dag 7: d-cloprostenol injiceres (1 dosis af veterinærlægemidlet).
Dag 9: GnRH (eller tilsvarende) injiceres.
16-24 timer senere udføres kunstig insemination.
Alternativt hos køer og kvier med eller uden cyklus
Dag 0: Indsæt den intravaginale anordning, der afgiver progesteron og injicer GnRH (eller tilsvarende).
Dag 7: Fjern den intravaginale anordning og injicer d-cloprostenol (1 dosis af veterinærlægemidlet).
Dag 9: Injicer GnRH (eller tilsvarende).
16-24 timer senere udføres kunstig insemination
Induktion af kælvning
Administrer en dosis af veterinærlægemidlet. Kælvning forekommer sædvanligvis inden for 30-60 timer efter behandling.
Ovariedysfunktion (persisterende corpus luteum, luteincyste)
Når tilstedeværelse af corpus luteum er bestemt, administreres 1 dosis af veterinærlægemidlet. Insemination foretages derefter ved første brunst efter injektionen. Hvis brunst ikke er tydelig, foretages der yderligere gynækologisk undersøgelse og injektionen gentages 11 dage efter 1. administration. Insemination skal altid foretages 72-96 timer efter injektionen.
Klinisk endometritis med funktionel corpus luteum, pyometra
Administrer 1 dosis af veterinærlægemidlet. Behandlingen kan om nødvendigt gentages efter 10 dage.
Forsinket uterin involution
Administrer 1 dosis af veterinærlægemidlet og hvis det skønnes nødvendigt, foretages en eller to på hinanden efterfølgende behandlinger med 24 timers intervaller.
Induktion af abort
Administrer 1 dosis af veterinærlægemidlet i første halvdel af drægtigheden.
Mumificerede fostre
Udstødning af fosteret ses inden for 3-4 dage efter administration af 1 dosis af veterinærlægemidlet.
Hopper
Induktion af luteolyse hos hopper med fungerende corpus luteum
Administrer 1 injektion med 1 ml af veterinærlægemidlet/dyr (svarende til 75 mikrogram d-cloprostenol).
Søer
Induktion af faring hos søer
Administrer 1 ml af veterinærlægemidlet svarende til 75 mikrogram d-cloprostenol/dyr ved intramuskulær injektion tidligst på dag 114 i drægtigheden. Injektionen kan gentages efter 6 timer.
Gummiproppen på hætteglasset kan perforeres op til 20 gange. Ellers bør der til 100 ml hætteglassene anvendes automatisk injektionsudstyr eller en egnet optrækskanyle for at undgå overdreven perforering af lukningen.
Der kan forekomme anaerob infektion, hvis anaerobe bakterier trænger gennem vævet på injektionsstedet. Dette er især tilfældet ved intramuskulær injektion og specielt hos køer. De typiske lokale reaktioner ved anaerob infektion er hævelse og krepitation ved injektionsstedet. Ved anvendelse til fødselsinduktion, og afhængigt af behandlingstidspunktet i forhold til konceptionstidspunktet, kan der forekomme tilbageholdt efterbyrd.
De adfærdsændringer, der er observeret hos søer efter behandling for induktion af faring, svarer til de, der er set ved naturlig faring og forsvinder sædvanligvis inden for 1 time.
Bivirkninger hos heste omfatter perspiration (opstår inden for 20 minutter efter behandling), der kan forekomme øget respirations- og hjertefrekvens, tegn på abdominale gener, vandig diarré og depression, når der gives en usædvanligt høj dosis. Bivirkningerne er dog som regel milde og forbigående.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Må ikke anvendes til drægtige hundyr, medmindre induktion af fødsel eller induktion af abort ønskes.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Må ikke anvendes til dyr med kardiovaskulære, respiratoriske eller gastrointestinale forstyrrelser.
Må ikke indgives for at inducere fødsel hos søer og køer med formodet dystoki på grund af mekanisk obstruktion eller hvis der forventes problemer grundet anormal placering af fosteret.
Veterinærlægemidlet må ikke administreres sammen med non-steroide anti-inflammatoriske midler, da disse hæmmer syntesen af endogene prostaglandiner.
Virkningen af andre oxytocinanaloger kan øges efter administration af veterinærlægemidlet.
Køers respons på synkroniseringsbehandlinger er ikke homogen, hverken kvægbestandene imellem eller i den samme kvægbestand og varierer afhængig af dyrets fysiologiske tilstand på behandlingstidspunktet (sensitivitet og funktionel tilstand af corpus luteum, alder, fysisk tilstand, interval siden sidste kælvning etc.).