Produktresumé
Behandling af blandingsinfestationer med immature og voksne cestoder (bændelorm) og nematoder (rundorm) af følgende arter:
Cestoder
Dipylidium caninum
Taenia spp.
Echinococcus multilocularis
Nematoder
Ancylostoma tubaeforme
Toxocara cati
Forebyggelse mod hjerteorm (Dirofilaria immitis), hvis samtidig behandling mod cestoder er indiceret.
Oral anvendelse.
For at sikre korrekt dosering bør kropsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Mindste anbefalede dosis: 2 mg milbemycinoxim og 5 mg praziquantel pr. kg givet som en oral engangsdosis. Veterinærlægemidlet bør gives sammen med foder eller efter indtagelse af foder. Dette sikrer optimal beskyttelse mod hjerteorm.
Veterinærlægemidlet kan anvendes i et program til forebyggelse af hjerteorm, hvis
samtidig behandling mod bændelorm er nødvendig. Til forebyggelse af hjerteorm:
Veterinærlægemidlet dræber Dirofilaria immitis larver i op til en måned efter transmission af myg. Til regelmæssig forebyggelse af hjerteorm bør et enkeltstofpræparat foretrækkes.
Katte (små katte og killinger):
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten
indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den
nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Bør ikke anvendes til katte, som er under 6 uger gamle og/eller som vejer mindre end
0,5 kg.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et
eller flere af hjælpestofferne.
makrocykliske lakton, selamectin, under samtidig behandling med milbemycinoxim og
praziquantel i de anbefalede doser. I mangel af yderligere studier bør der udvises
forsigtighed ved samtidig brug af veterinærlægemidlet og andre makrocykliske laktoner.
Der er heller ikke udført studier med reproducerende dyr.
Det anbefales at behandle alle dyr i hjemmet samtidigt.
For at udvikle en effektiv ormekontrol bør lokal epidemiologisk viden samt kattens levevis og risiko for eksponering tages i betragtning, hvorfor det anbefales at søge professionel rådgivning (f.eks. hos en dyrlæge).
Når D. caninum infektion er til stede, bør samtidig behandling mod mellemværter, såsom lopper og lus, overvejes for at forhindre reinfektion.
Parasitresistens over for en specifik klasse af ormemidler kan udvikles som følge af
hyppig, gentagen brug af et ormemiddel fra den pågældende klasse.