Produktresumé
Til stabilisering af hyperthyreoidisme hos katte forud for kirurgisk thyroidektomi.
Til langtidsbehandling af hyperthyreoidisme hos katte.
Til oral anvendelse.
Lægemidlet skal administreres direkte i kattens mund. Må ikke administreres i foder, da produktets virkning ved administration på denne måde ikke er fastlagt.
Den anbefalede startdosis til stabilisering af hyperthyreoidisme hos katte inden kirurgisk thyreoidektomi og til langtidsbehandling af hyperthyreoidisme hos katte er 5 mg thiamazol (0,5 ml af lægemidlet) dagligt.
Den samlede daglige dosis skal deles i to og administreres morgen og aften. Det samme doserings- og fodringsskema skal bruges dagligt for at forbedre stabiliseringen af den hyperthyreoide patient.
Hæmatologi, biokemi og total T4 i serum skal kontrolleres, inden behandlingen starter og efter 3 uger, 6 uger, 10 uger og 20 uger og derefter hver 3. måned. Dosen bør titreres til en virkning ved hvert af de anbefalede kontrolintervaller i henhold til den totale T4 og den kliniske respons på behandlingen. Justeringer af standarddosis bør ske i intervaller på 2,5 mg thiamazol (0,25 ml af lægemidlet), og målet skal være at opnå den lavest mulige dosis. Hos katte med behov for særligt små dosisjusteringer, kan der benyttes intervaller på 1,25 mg thiamazol (0,125 ml af lægemidlet). Hvis koncentrationen af total T4 falder til under den nedre ende af referenceintervallet, bør det overvejes at reducere den daglige dosering og/eller doseringshyppigheden. Dette gælder især, hvis katten udviser kliniske tegn på iatrogen hypothyreoidisme (f.eks. letargi, manglende appetit, vægtstigning og/eller dermatologiske tegn såsom alopeci og tør hud).
Ved behov for mere end 10 mg thiamazol dagligt skal dyret monitoreres særligt omhyggeligt.
Den administrerede dosis bør ikke overstige 20 mg dagligt.
Ved langtidsbehandling af hyperthyreoidisme skal dyret behandles hele livet.
Der er indberettet bivirkninger efter langtidsbehandling af hyperthyreoidisme. Tegnene kan i mange tilfælde være milde og forbigående og ikke give årsag til seponering af behandlingen. De mere alvorlige virkninger er overvejende reversible, når medicineringen ophører.
De mest almindelige kliniske bivirkninger, der er indberettet, omfatter opkastning, manglende appetit/anoreksi, letargi, svær pruritus og ekskoriationer på hoved og hals, blødende diatese og icterus i forbindelse med hepatopati samt hæmatologiske anomalier (eosinofili, lymfocytose, neutropeni, lymfopeni, mild leukopeni, agranulocytose, thrombocytopeni eller hæmolytisk anæmi). Disse bivirkninger går over inden for 7-45 dage efter ophør af thiamazolbehandling.
Der kan i sjældne tilfælde forekomme anæmi, herunder thrombocytopeni og antinukleare antistoffer i serum, og i meget sjældne tilfælde kan der forekomme lymfoadenopati. Behandlingen skal straks seponeres, og der bør overvejes alternativ behandling efter en passende rekonvalescensperiode.
Efter længerevarende behandling med thiamazol hos gnavere er der blevet påvist øget risiko for neoplasi i skjoldbruskkirtlen, men der foreligger ingen evidens for dette hos katte.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelige (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling).
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr).
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr).
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr).
- Meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Bør ikke anvendes til katte, der lider af systemiske sygdomme, som f.eks. primær leversygdom og diabetes mellitus.
Bør ikke anvendes til katte, der udviser tegn på autoimmun sygdom.
Bør ikke anvendes til katte med sygdomme i de hvide blodlegemer, som f.eks. neutropeni og lymfopeni.
Bør ikke anvendes til katte med trombocytforstyrrelser og koagulationsdefekter (især trombocytopeni).
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de(t) aktive stof(fer) eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Bør ikke anvendes til drægtige og diegivende hunkatte (se pkt. 4.7 (Drægtighed, diegivning eller æglægning)).
Samtidig behandling med phenobarbital kan nedsætte thiamazols kliniske virkning.
Thiamazol vides at nedsætte leverens oxidering af ormemidler med benzimidazol og kan føre til stigninger i ormemidlernes plasmakoncentrationer, når det gives samtidigt.
Thiamazol er immunmodulerende, hvilket der skal tages højde for ved overvejelse af vaccinationsprogrammer.
Det samme fodrings- og doseringsskema skal bruges dagligt for at forbedre stabiliseringen af den hyperthyreoide patient.
