Produkt
Gå til produktresumé

Produktresumé

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse af krampeanfald på grund af generaliseret epilepsi.

Dosering og indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

 

Dosering

Epibarb Vet. 25 mg

Den anbefalede startdosis er 2,5 mg phenobarbital pr. kg legemsvægt (svarende til 1 tablet pr. 10 kg), administreret to gange dagligt.

På grund af den krydsformede delekærv, kan phenobarbitaltabletterne deles i to (12,5 mg phenobarbital) eller fire (6,25 mg phenobarbital) lige store dele. De opdelte tabletter bør anvendes ved næste administration.

 

Epibarb Vet. 60 mg

Den anbefalede startdosis er 2,5 mg phenobarbital pr. kg legemsvægt (svarende til 1 tablet pr. 24 kg), administreret to gange dagligt.

På grund af den krydsformede delekærv, kan phenobarbitaltabletterne deles i to (30 mg phenobarbital) eller fire (15 mg phenobarbital) lige store dele. De opdelte tabletter bør anvendes ved næste administration.

 

Epibarb Vet. 100 mg

Den anbefalede startdosis er 2,5 mg phenobarbital pr. kg legemsvægt (svarende til 1 tablet pr. 40 kg), administreret to gange dagligt.

På grund af den krydsformede delekærv, kan phenobarbitaltabletterne deles i to (50 mg phenobarbital) eller fire (25 mg phenobarbital) lige store dele. De opdelte tabletter bør anvendes ved næste administration.

 

Tabletterne skal gives på samme tidspunkt hver dag for at opnå en vellykket behandling.

 

Steady state-serumkoncentrationer nås først 1-2 uger efter behandlingens start. Den fulde virkning af medicinen ses først efter to uger, og dosis bør ikke øges i denne periode.

Det er bedst at foretage eventuelle justeringer af denne dosis på grundlag af klinisk effektivitet, koncentrationen i blodet af phenobarbital og forekomsten af uønskede bivirkninger.

Bestemmelse af blodniveauer er afgørende for en korrekt behandling. Phenobarbitalniveauer, der anses for at være terapeutisk effektive, varierer fra 15 til 40 μg/ml.

På grund af forskelle i udskillelsen af phenobarbital og forskelle i følsomheden, kan endelige effektive doser variere betydeligt mellem patienter (fra 1 mg til 15 mg/kg legemsvægt to gange dagligt)

I tilfælde af utilstrækkelig terapeutisk effekt kan dosis øges i trin på 20 % ad gangen med tilhørende monitorering af serum-phenobarbital-niveauer.

 

Hvis anfaldene ikke forebygges tilfredsstillende, og hvis den maksimale koncentration er omkring 40 μg/ml, bør diagnosen genovervejes og/eller et andet antiepileptikum (såsom bromider) tilføjes til behandlingsprotokollen.

Plasmakoncentrationerne skal altid fortolkes i sammenhæng med det observerede respons på behandlingen og en fuldstændig klinisk vurdering, herunder overvågning for tegn på toksiske virkninger hos hvert dyr.

Bivirkninger

Der er lejlighedsvis rapporteret polyfagi, polyuri og polydipsi, men disse virkninger er sædvanligvis forbigående og forsvinder ved fortsat medicinering.

Toksicitet kan udvikles ved doser over 20 mg/kg/dag, eller når serum-phenobarbital-niveauerne stiger til over 45 μg/ml.

Ved behandlingens start kan ataksi og sedation forekomme, men disse virkninger er sædvanligvis forbigående og forsvinder hos de fleste, men ikke alle, patienter med fortsat medicinering. Nogle dyr kan udvise paradoksal hyperexcitabilitet, især efter første behandlingsstart. Da denne hyperexcitabilitet ikke er forbundet med overdosering, er dosisreduktion ikke nødvendig. Sedation og ataksi giver ofte anledning til betydelig bekymring, efterhånden som serumniveauerne når de højere ender af det terapeutiske område. Høje plasmakoncentrationer kan være forbundet med levertoksicitet. Phenobarbital kan have skadelige virkninger på stamceller fra knoglemarven. Konsekvenserne er immuntoksisk pancytopeni og/eller neutropeni. Disse reaktioner forsvinder efter seponering af behandlingen. Behandling af hunde med phenobarbital kan sænke deres TT4- eller FT4-serumniveauer, men dette er muligvis ikke en indikation på hypothyreoidisme. Behandling med thyreoideahormonsubstitution bør kun påbegyndes, hvis der er kliniske tegn på sygdommen.

Hvis bivirkningerne er alvorlige, anbefales det at reducere den administrerede dosis.

Kontraindikationer

Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, et eller flere af hjælpestofferne eller andre barbiturater. Bør ikke anvendes til dyr med alvorlig leversygdom.

Bør ikke anvendes til dyr med alvorlig nyresygdom eller kardiovaskulær sygdom.

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

En terapeutisk dosis phenobarbital til antiepileptisk behandling kan signifikant inducere plasmaproteiner (såsom α1-acid glykoprotein, AGP), som binder lægemidler. Phenobarbital kan nedsætte aktiviteten af visse lægemidler (f.eks. antiepileptika, chloramphenicol, kortikosteroider, doxycyclin, betablokkere og metronidazol) ved at øge metaboliseringshastigheden gennem induktion af lægemiddelmetaboliserende enzymer i levermikrosomer. Der skal derfor lægges særlig vægt på farmakokinetikken og doserne af samtidigt administrerede lægemidler. Plasmakoncentrationen af en række lægemidler (f.eks. ciclosporin, thyreoideahormoner og theophyllin) nedsættes ved samtidig administration af phenobarbital. Samtidig brug af andre lægemidler med central depressiv virkning (såsom narkotiske analgetika, morfinderivater, phenothiaziner, antihistaminer, clomipramin og chloramphenicol) kan øge virkningen af phenobarbital.

Cimetidin og ketoconazol hæmmer leverenzymer: Samtidig brug af phenobarbital kan inducere en stigning i serumkoncentrationen af phenobarbital. Phenobarbital kan reducere absorptionen af griseofulvin. Samtidig brug af kaliumbromid øger risikoen for pankreatitis. Brug af phenobarbital-tabletter sammen med primidon anbefales ikke, da primidon hovedsageligt metaboliseres til phenobarbital.

Følgende lægemidler kan nedsætte krampetærsklen: quinoloner, høje doser af β-laktamantibiotikum, theophyllin, aminophyllin, cyclosporin og propofol for eksempel. Lægemidler, der kan ændre krampetærsklen, bør kun anvendes, hvis det er strengt nødvendigt, og hvis der ikke findes noget sikrere alternativ.

Særlige advarsler

Det anbefales at overvåge patientens kliniske patologi, første gang 2-3 uger efter behandlingens begyndelse og derefter hver 4.-6. måned. Det er vigtigt at være klar over, at virkningerne af hypoksi kan forårsage forhøjede niveauer af leverenzymer efter et krampeanfald.

Langtidsbehandling med phenobarbital resulterer i vanedannelse og afhængighed, som

kan føre til spontan tilbagevenden af symptomer ved pludselig seponering af behandlingen.

Indgivelse af tabletter på samme tidspunkt hver dag er af væsentlig betydning for at opnå en vellykket behandling.

Nogle af hundene er fri for epileptiske anfald under behandlingen, mens nogle af hundene kun udviser reduktion i antallet af anfald, og andre af hundene anses for ikke at respondere.

VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
LÆGEMIDDELFORM
KLINISKE OPLYSNINGER
Dyrearter
Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen
Drægtighed, diegivning eller æglægning
Overdosering
Tilbageholdelsestid
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
Farmakodynamiske egenskaber
Farmakokinetiske egenskaber
Miljømæssige forhold
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
Hjælpestoffer
Uforligeligheder
Opbevaringstid
Særlige opbevaringsforhold
Emballage
Særlige forholdsregler ved bortskaffelse af rester af lægemidlet eller affald
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
UDLEVERINGSBESTEMMELSE