Produktresumé
Kvæg
Behandling og metafylaksi af respiratorisk sygdom hos okser (BRD) i forbindelse med Mannheimia haemolytica, Pasteurella multocida, Histophilus somni og Mycoplasma bovis med følsomhed overfor tulathromycin. Tilstedeværelse af sygdommen i besætningen skal fastslås, inden produktet anvendes.
Behandling af infektiøs keratokonjunktivitis hos kvæg (IBK) i forbindelse med Moraxella bovis med følsomhed overfor tulathromycin.
Svin
Behandling og metafylaksi af respiratorisk sygdom hos grise (SRD) i forbindelse med Actinobacilluspleuropneumoniae, Pasteurella multocida, Mycoplasma hyopneumoniae, Haemophilus parasuis og Bordetella bronchiseptica med følsomhed overfor tulathromycin. Tilstedeværelse af sygdommen i besætningen skal fastslås, inden produktet anvendes. Veterinærlægemidlet må kun anvendes, hvis dyrene forventes at udvikle sygdommen inden for 2–3 dage.
Får
Behandling af de tidlige stadier af infektiøs pododermatitis (klovsyge) i forbindelse med virulent Dichelobacter nodosus, der kræver systemisk behandling.
Kvæg
Subkutan anvendelse.
En enkelt subkutan injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/40 kg legemsvægt). Til behandling af kvæg over 300 kg legemsvægt opdeles dosis, således at der ikke injiceres mere end 7,5 ml på ét sted.
Svin
Intramuskulær anvendelse.
En enkelt intramuskulær injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/40 kg legemsvægt) i nakken.
Til behandling af svin over 80 kg legemsvægt opdeles dosis, således at der ikke injiceres mere end 2 ml på ét sted.
Ved enhver respiratorisk sygdom anbefales det, at behandle dyrene i de tidlige stadier af sygdommen og at evaluere respons på behandlingen inden for 48 timer efter injektionen. Hvis kliniske tegn på respiratorisk sygdom vedvarer eller forværres, eller hvis der forekommer recidiv, bør behandlingen ændres ved brug af et andet antibiotikum og fortsættes, indtil de kliniske tegn er forsvundet.
Får
Intramuskulær anvendelse.
En enkelt intramuskulær injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/40 kg legemsvægt) i nakken.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt for at undgå underdosering. Ved brug for gentagen adgang til hætteglasset anbefales en aspirationskanyle eller multi-dosissprøjte for at undgå overdreven gennembrydning af proppen.
Hætterne på 20 mm kan punkteres sikkert op til 30 gange og hætterne på 30 mm op til 50 gange.
Subkutan administration af veterinærlægemidlet til kvæg medfører forbigående smertereaktioner og lokal hævelse på injektionsstedet, hvilket kan vare ved i op til 30 dage med hyppigheden "meget almindelig". Der er ikke blevet observeret sådanne reaktioner hos svin og får efter intramuskulær administration.
Patomorfologiske reaktioner på injektionsstedet (inklusive reversible ændringer i blodophobning, ødem, fibrose og blødning) er meget almindelige i cirka 30 dage efter injektion i kvæg og svin.
Hos får er forbigående tegn på ubehag (rysten på hovedet, gnubben på injektionsstedet, bakken tilbage) meget almindelige efter intramuskulær injektion. Disse tegn ophører inden for få minutter.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Må ikke anvendes ved kendte tilfælde af overfølsomhed over for makrolide antibiotika eller over for nogen af indholdsstofferne.
Ingen kendte.
Krydsresistens med andre makrolider forekommer. Må ikke administreres samtidig med antimikrobielle midler med samme virkningsmekanisme såsom makrolider og lincosamider.
Får:
Virkningen af antimikrobiel behandling af klovsyge kan blive reduceret af andre faktorer, såsom våde tilstande i omgivelserne, såvel som uhensigtsmæssig driftsledelse på gården. Behandling af klovsyge bør derfor gennemføres sammen med andre tiltag for besætningen, for eksempel at sørge for tørre omgivelser.
Antibiotisk behandling af godartet klovsyge betragtes ikke som passende. Tulathromycin udviste begrænset virkning hos får med kraftige kliniske tegn eller kronisk klovsyge og bør derfor kun gives på et tidligt stadium af sygdommen.