Kortvarig dæmpning af situationsbetinget angst og frygt hos hunde, fremkaldt af lyde, eller ved adskillelse fra ejer.

Oral anvendelse.

Produktet er beregnet til kortvarig brug men kan administreres sikkert i op til 9 dage i træk.

Produktet skal administreres oralt i en dosis på 0,1 ml/kg kropsvægt (svarende til 30 µg/kg) ved situationsangst og frygt hos hunde, fremkaldt af lyde eller ved adskillelse fra ejer.

Hvis produktet er beregnet til brug i situationer, hvor hunden skal være alene efter administration, skal der gives en testdosis. Efter administration af testdosen skal hunden observeres i 2 timer for at sikre, at den valgte dosering ikke er forbundet med uheldige bivirkninger, og at det er sikkert at efterlade den
behandlede hund uden opsyn. (se pkt. 4.5 - Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).

Hunden må ikke fodres fra en time før behandling til en time efter behandlingen, da det kan forsinke optagelsen. En lille godbid kan gives for at sikre, at hunden synker opløsningen. Vand kan indtages frit.

Observer hunden. Hvis den angstprovokerende begivenhed fortsætter, og hunden begynder at vise tegn på uro og angst igen, kan en redosering udføres mindst 3 timer efter den foregående dosis. Produktet kan doseres op til 3 gange i døgnet.

Reduktion af dosis
Hvis hunden virker døsig, dens bevægelser er ukoordinerede, eller den reagerer abnormt langsomt på ejerens kald efter administration, kan dosis være for høj. Den efterfølgende dosis skal reduceres til 2/3 af den foregående dosis, svarende til 20 µg/kg legemsvægt. Reduktion af dosis må kun ske i samråd med dyrlægen.

Uro og angst fremkaldt af lyde:
Første dosis skal gives en time før den forventede start på den angstudløsende stimulus, så snart hunden viser de første tegn på uro, eller når ejeren observerer en typisk stimulus, der udløser uro eller angst hos den pågældende hund.

Uro og angst udløst ved adskillelse fra ejer:
Dosis skal administreres en time før det forventes, at ejeren forlader hunden.

Anvisninger om administration:

Letargi og kvalme var meget almindelige bivirkninger i kliniske forsøg.

Sedation, adfærdsforstyrrelser (vokalisering, skyhed, desorientering, overreaktion), blege slimhinder, ataksi, diarré, urininkontinens, kvalme, mave-tarminfektion, polydipsi, leukopeni, overfølsomhedsreaktioner, døsighed og anoreksi var almindelige bivirkninger i kliniske forsøg.

Desuden blev fald i hjertefrekvens, blodtryk og kropstemperatur konstateret i prækliniske forsøg hos ikke-angste dyr.

Hyppigheden af bivirkninger defineres er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Må ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.
Må ikke bruges til hunde med moderate eller alvorlige systemiske sygdomme (klassificeret som ASA III eller højere), for fx moderat til alvorligt nyre- eller leversvigt eller kardiovaskulære sygdomme.
Må ikke bruges til hunde, der er tydeligt sederet (viser tegn på døsighed, ukoordinerede bevægelser, nedsat reaktionsevne) af den foregående dosis.
Se pkt. 4.7 (Anvendelse under drægtighed, laktation eller æglægning).

Brug af midler, der virker dæmpende på centralnervesystemet, forventes at forstærke virkningen af tasipimidin, og derfor skal der foretages en passende justering af dosis.

Tasipimidin er blevet undersøgt i kombination med clomipramin, fluoxetin, dexmedetomidin, metadon, propofol og isofluran.

I undersøgelser på laboratoriehunde, der fik en kombination af fluoxetin (1,1–1,6 mg/kg dagligt administreret i 12 dage) og tasipimidin (20 µg/kg administreret én gang på dag 12, N = 4 hunde) eller tasipimidin (20 µg/kg) og clomipramin (1,2–2,0 mg/kg), begge administreret to gange dagligt i løbet af 4 dage til 6 hunde, blev der ikke observeret nogen kliniske interaktioner. Når tasipimidin anvendes samtidig med clomipramin eller fluoxetin, bør dosis af tasipimidin reduceres til 20 µg/kg kropsvægt.

Har hunden tidligere haft behov for en dosisreduktion af tasipimidin til 20 µg/kg, kan denne dosis opretholdes. Der bør gives en testdosis i henhold til instruktionerne i pkt. 4.9 (Dosering og indgivelsesvej), når kombinationsbehandlingen påbegyndes. Lavere doser af tasipimidin er ikke undersøgt ved kombinationsbehandling.

Tasipimidin inducerede mild til moderat kardiovaskulær depression, når det blev givet alene eller i kombination med metadon eller metadon og dexmedetomidin til raske hunde. Hvis en hund behandlet med tasipimidin kræver generel anæstesi, skal den nødvendige propofol-induktionsdosis og isoflurankoncentration reduceres.

Typiske tegn på angst og frygt er gispen, rysten, rastløshed (hyppige skift af plads, løben omkring, hvileløshed), søger hen til mennesker (holder sig tæt på, skjuler sig bag, gnider sig op ad, følger efter), søger skjul (under møbler, i mørke rum), forsøg på flugt, anspændthed (ubevægelighed), spisevægring for både foder og godbidder, uhensigtsmæssig urinering og afføring, savlen m.m. Disse tegn kan dæmpes men vil ikke altid fjernes helt.

Hos meget nervøse, ophidsede eller urolige dyr er niveauet af endogene katecholaminer ofte højt. Den farmakologiske effekt af alfa-2 agonister kan være nedsat hos disse dyr.

Der bør også overvejes adfærdsmodificerende træning, især ved kroniske tilstande som separationsangst.

Hver ml indeholder:

Aktivt stof:
Tasipimidin (tasipimidine) 0,3 mg
(svarende til 0,427 mg tasipimidinsulfat)

Hjælpestoffer:
Natriumbenzoat (E211) 0,5 mg
Tartrazin (E102)
Brilliant blue (E133)

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1 (Fortegnelse over hjælpestoffer)

Særlige forsigtighedsregler vedrørende brug til dyr

Se også pkt. 4.9 (Dosering og indgivelsesve).

Hvis hunden er sederet (viser tegn på sløvhed, ukoordinerede bevægelser, nedsat reaktionsevne), måhunden ikke efterlades alene, og den må ikke få foder og vand.

Sikkerheden ved anvendelse af tasipimidin til hunde, der er yngre end 6 måneder og ældre end 14 år, eller som vejer mindre end 3 kg, er ikke undersøgt. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit-risk forholdet.
Sprøjtens nøjagtighed er kun undersøgt ved doser på 0,2 ml og derover. Hunde med behov for doser under 0,2 ml kan derfor ikke behandles.

Da et fald i kropstemperaturen kan forekomme efter administration, skal det behandlede dyr holdes varmt.

Tasipimidin kan indirekte fremkalde en øget blodglykose. Anvend veterinærlægemidlet til dyr med diabetes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit-risk forholdet.

Ved opkastning efter indtagelse af veterinærlægemidlet overholdes det anbefalede interval mellem to administrationer (mindst 3 timer) før næste administration.

Særlige forsigtighedsregler for personer, som administrer lægemidlet til dyr
Eksponering for tasipimidin kan forårsage utilsigtede bivirkninger som sedation,
respirationsdepression, bradykardi og hypotension.

Undgå oral indtagelse og hudkontakt, herunder hånd-til-mund-kontakt.

For at forhindre, at børn skaffer sig adgang til produktet, må den fyldte doseringssprøjte ikke ligge uden opsyn, mens hunden klargøres til administration. Den brugte sprøjte og den lukkede flaske lægges tilbage i den ydre emballage og opbevares utilgængeligt for børn.

I tilfælde af hudkontakt vaskes den udsatte hud straks med vand, og forurenet tøj fjernes. Søg straks lægehjælp ved utilsigtet indtagelse, og vis indlægssedlen eller etiketten til lægen. Undlad kørsel, da sedation og ændringer af blodtrykket kan forekomme.

Dette produkt kan forårsage let øjenirritation. Undgå kontakt med øjnene, herunder hånd-til-øjekontakt. Hvis der opstår kontakt med øjnene, skylles øjnene omgående med vand.

Dette veterinærlægemiddel kan forårsage overfølsomhedsreaktioner (allergi). Personer med kendt overfølsomhed over for tasipimidin eller hjælpestofferne bør undgå kontakt med veterinærlægemidlet.

Vask hænder efter brug.

Laboratorieforsøg på rotter har vist evidens for udviklingstoksicitet ved maternotoksiske doser, der forårsagede tydelige sedationsrelaterede kliniske tegn, nedsat foderindtagelse og tab af vægt hos moderdyret.

Veterinærlægemidlets sikkerhed er ikke fastlagt under drægtighed og laktation hos de dyrearter, som lægemidlet er beregnet til.

Anvendelse frarådes under drægtighed og laktation.

Hvis dosis overskrides kan der forekomme tegn på sedation. Sedationsgraden og varigheden afhænger af dosis, der er administreret . Hunde, der får en høj overdosis af produktet, har større risiko for at få fejlsynkning på grund af den emetiske effekt og CNS-depressive effekt, der er forbundet med det aktive stof. En meget stor overdosis kan være livstruende.

En nedsat hjertefrekvens kan ses efter administration af større doser end anbefalet af tasipimidin. Blodtrykket falder til lidt under det normale. Respirationsfrekvensen kan i nogle tilfælde blive langsommere. Tasipimidin oral opløsning i højere doser end anbefalet kan også fremkalde en række andre alfa-2 adrenoceptormedierede virkninger, som forhøjet blodtryk, fald i kropstemperatur, letargi, opkastning og en QT-forlængelse.

I et præklinisk studie er det påvist at virkningen af tasipimidin kan modvirkes med en specifik modgift, atipamezol (alfa-2 adrenoceptorantagonist). En time efter behandling med tasipimidin ved 60 µg/kg kropsvægt blev der indgivet i.v. en dosis atipamezol på 300 µg/kg kropsvægt, svarende til 0,06 ml/kg kropsvægt i en opløsning på 5 mg/ml. Resultaterne af studiet viste, at virkningen af tasipimidin kunne modvirkes. Men da tasipimidins halveringstid er længere end halveringstiden på
atipamezol, kan der komme tegn på effekt af tasipimidin igen.

Veterinærlægemidlet indeholder det aktive stof tasipimidin. Tasipimidin er en stærk og selektiv alfa-2A adrenoceptoragonist (som påvist i humane adrenoceptorer), som hæmmer udskillelsen af noradrenalin fra noradrenerge neuroner, blokerer ubetingede reflekser og modvirker dermed ophidselse.

Tasimipidin reducerer som en alpha-2 adrenoceptoragonist overaktiveringen af den noradrenerge neurotransmission (forhøjet udskillelse af noradrenalin i locus coeruleus), der er påvist at fremkalde uro og frygt hos forsøgsdyr, der udsættes for stressende situationer.

Sammenfattende udøver tasipimidin sin virkning ved at nedsætte den noradrenerge neurotransmission. Foruden den angstdæmpende virkning kan tasimipidin forårsage andre kendte dosisafhængige alfa-2 adrenoceptor-medierede farmakologiske virkninger som sedation, smertelindring og nedsat hjertefrekvens, blodtryk og rektaltemperatur.

Virkningen indtræder normalt indenfor 1 time efter administration af behandlingen. Virkningens varighed viser individuelle udsving og kan vare i op til 3 timer eller længere.

Optagelse
Efter oral administration optages tasipimidin hurtigt hos fastende hunde. I et farmakokinetisk forsøg med fastende hunde blev en moderat biotilgængelighed for tasipimidin observeret med et gennemsnit på 60%. Efter oral administration på 30 µg/kg til fastende hunde, er den maksimale plasmakoncentration af tasipimidin cirka 5 ng/ml, som indtraf efter 0,5-1,5 timer. Når doseringen gentages 3 timer senere, viste den efterfølgende maksimale plasmakoncentration sig at være moderat (30%) højere, men der er ingen påvirkning af tiden for maksimal koncentration. Fodring på
doseringstidspunktet gør optagelsen langsommere og nedsætter de maksimale plasmaniveauer. I fodret tilstand er den maksimale koncentrationen lavere, 2,6 ng/ml og indtræffer senere, efter 0,7–6 timer. Den totale plasmaeksponering (AUC) for tasipimidin i hhv. fastende og fodret tilstand er sammenlignelige. Den systemiske eksponering øges omtrent proportionalt inden for et doseringsområde på 10–100 µg/kg. Der konstateres ingen tegn på akkumulering efter gentagen administration.

Distribution
Tasipimidin har et højt distributionsvolumen. Hos hunde er distributions-volumen 3 l/kg. Hos hunde passerer tasipimidin blod/hjerne barrieren (trænger ind i hjernevævet), og efter gentagne administrationer er koncentrationen højere i hjernen end i plasma. In vitro-bindingen af tasipimidin til hundens plasmaprotein er lav, cirka 17%.

Metabolisme
Tasipimidin metaboliseres primært ved demethylering og dehydrogenering, og hovedparten af de cirkulerende metabolitter er demethylerings- og dehydrogeneringsprodukter. De demethylerede dehydrogeneringsprodukter fra tasipimidin findes ved sporingsniveauer i hundeplasma efter høje doser. De cirkulerende metabolitter er meget mindre potente end moderstoffet, som det er påvist i humane og rotteadrenoceptorer.

Elimination
Tasipimidin elimineres hurtigt med en samlet elimination på på 21 ml/min/kg efter 10 µg/kg i.v. bolusdosis. Den gennemsnitlige terminale halveringstid er 1,7 timer efter oral indgivelse under faste. Andelen af tasipimidin, der er udskilt uændret i urinen, er 25%. Alle cirkulerende metabolitter udskilles i meget mindre grad i urinen i forhold til tasipmidin.

Da der ikke foreligger undersøgelser vedrørende eventuelle uforligeligheder, må dette lægemiddel ikke blandes med andre lægemidler.

Opbevaringstiden for veterinærlægemidlet i salgspakning: 3 år.
Opbevaringstid efter første åbning af den indre emballage: 12 måneder i køleskab (2–8°C), eller 1 måned under 25°C.

15 ml klar glas type III flaske med en børnesikret aflukning i polypropylen og en adapter i lavdensitetspolyethylen samt en forsegling i højdensitetspolyethylen. En sprøjte til oral brug i lavdensitetspolyethylen medfølger i pakken.

Pakkestørrelser:
Papæske med 1 flaske og en oral sprøjte.

Ikke anvendte veterinærlægemidler eller affald fra sådanne veterinærlægemidler bør bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

Orion Corporation
Orionintie 1
FI-02200 Espoo
Finland

Der findes detaljerede oplysninger om dette veterinærlægemiddel i EU-lægemiddeldatabasen (https://medicines.health.europa.eu/veterinary).

FORBUD MOD SALG, UDLEVERING OG/ELLER BRUG
Ikke relevant.