Produktresumé
Induktion og vedligeholdelse af generel anæstesi.
Isofluran skal administreres ved brug af en nøjagtigt kalibreret fordamper i et passende anæstesikredsløb, eftersom anæstesiniveauer skal kunne ændres hurtigt og nemt.
Isofluran kan administreres sammen med ilt-eller ilt-/lattergas blandinger.
MAC (minimal alveolær koncentration) eller effektiv dosis ED50-værdier og foreslåede koncentrationer angivet nedenfor for målarterne, bør anvendes som en vejledning eller som udgangspunkt. De faktiske koncentrationer, der kræves i praksis, vil afhænge af mange variabler, herunder samtidig brug af andre lægemidler under anæstesien og patientens kliniske status.
Isofluran kan anvendes sammen med andre lægemidler, der almindeligvis anvendes i veterinære anæstesi-regimer til præmedicinering, induktion og analgesi. Nogle specifikke eksempler er givet i den enkelte arts oplysninger. Brugen af analgesi til smertefulde procedurer er i overensstemmelse med god dyrlægepraksis.
Opvågning fra isoflurananæstesi er normalt jævn og hurtig. Patientens analgetiske behov bør overvejes, inden afslutning af generel anæstesi.
Selvom anæstetika har et lavt potentiale til at skade atmosfæren, er det god praksis at anvende rensningsudstyr med kulfilter, snarere end at udlede dem i luften.
HEST
MAC for isofluran i hesten er ca. 13,1 mg/g.
Præmedicinering
Isofluran kan anvendes sammen med andre lægemidler, der almindeligvis anvendes i veterinære anæstesi-regimer. Følgende lægemidler har vist sig at være forenelige med isofluran: Acepromazin, alfentanil, atracurium, butorphanol, detomidin, diazepam, dobutamin, dopamin, guaiphenesin, ketamin, morfin, pentazocin, pethidin, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges til den enkelte patient. De potentielle interaktioner herunder skal tages i betragtning.
Interaktioner
Der er rapporteret tilfælde hvor detomidin og xylazin reducerer MAC for isofluran i heste.
Induktion
Da det normalt ikke er praktisk muligt at fremkalde anæstesi hos voksne heste ved brug af isofluran, skal induktion ske ved brug af et korttidsvirkende barbiturat (som thiopentonnatrium) ketamin eller guaiphenesin. Koncentrationer på 30 - 50 mg/g isofluran kan derefter anvendes til at opnå den ønskede dybde af anæstesi i 5 til 10 minutter.
Isofluran i en koncentration på 30 - 50 mg/g under tilstrækkelig ilttilførsel kan anvendes til induktion hos føl.
Vedligeholdelse
Anæstesi kan vedligeholdes ved brug af 15 - 25 mg/g isofluran.
Opvågning
Opvågning er normalt jævn og hurtig.
HUND
MAC for isofluran i hunden er ca. 12,8 mg/g.
Præmedicinering
Isofluran kan anvendes sammen med andre lægemidler, der almindeligvis anvendes i veterinære anæstesiregimer. Følgende lægemidler har vist sig at være forenelige med isofluran: acepromazin, atropin, butorphanol, buprenorphin, bupivacain, diazepam, dobutamin, efedrin, epinephrin, etomidat, glycopyrrolat, ketamin, medetomidin, midazolam, methoxamin, oxymorphon, propofol, thiamylal, thiopenton og xylazin. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges til den enkelte patient. De potentielle interaktioner herunder skal tages i betragtning.
Interaktioner
Der er rapporteret tilfælde hvor morfin, oxymorphon, acepromazin, medetomidin, medetomidin plus midazolam reducerer MAC for isofluran hos hunde.
Samtidig administration af midazolam under isoflurananæstesi kan resultere i markante kardiovaskulære virkninger, især arteriel lavt blodtryk.
De depressive virkninger af propranolol på myokardiets kontraktilitet reduceres under isofluranananæstesi, hvilket indikerer en moderat grad af β-receptoraktivitet.
Induktion
Induktion er mulig ved ansigtsmaske ved brug af op til 50 mg/g isofluran, med eller uden præmedicinering.
Vedligeholdelse
Anæstesi kan vedligeholdes ved brug af 15 - 25 mg/g isofluran.
Opvågning
Opvågningen er normalt jævn og hurtig.
KAT
MAC for isofluran i katte er ca. 16,3 mg/g.
Præmedicinering
Isofluran kan anvendes sammen med andre lægemidler, der almindeligvis anvendes i veterinære anæstesiregimer. Følgende lægemidler har vist sig at være forenelige med isofluran: acepromazin, atracurium, atropin, diazepam, ketamin og oxymorfon. Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør udvælges til den enkelte patient. De potentielle interaktioner herunder skal tages i betragtning.
Interaktioner
Der er rapporteret tilfælde hvor intravenøs administration af midazolam-butorphanol ændrer flere kardio-respiratoriske parametre i isofluran-inducerede katte, ligesom epidural fentanyl og medetomidin. Isofluran har vist sig at reducere hjertets følsomhed over for adrenalin (epinephrin).
Induktion
Induktion er mulig ved ansigtsmaske ved brug af op til 40 mg/g isofluran, med eller uden præmedicinering.
Vedligeholdelse
Anæstesi kan vedligeholdes ved brug af 15 - 30 mg/g isofluran.
Opvågning
Opvågning er normalt jævn og hurtig.
PRYDFUGLE
Få MAC/ED50-værdier er blevet registreret. Eksempler er 13,4 mg/g for prærietraner, 14,5 mg/g for brevduer, som reduceres til 8,9 mg/g ved administration af midazolam, og 14,4 mg/g for kakaduer, som reduceres til 10,8 mg/g ved administration af butorphanol analgetika.
Brugen af isoflurananæstesi er blevet rapporteret for mange arter, fra små fugle som zebrafinker, til store fugle som gribbe, ørne og svaner.
Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet
Propofol er blevet demonstreret i litteraturen til at være kompatibel med isofluran anæstesi i svaner.
Interaktioner
Butorphanol er blevet rapporteret at kunne reducere MAC for isofluran i kakaduer. Midazolam er blevet rapporteret at kunne reducere MAC for isofluran i duer.
Induktion
Induktion med 30 - 50 mg/g isofluran er normalt hurtig. Induktion af anæstesi med propofol, efterfulgt af isofluran til vedligeholdelse, er blevet rapporteret for svaner.
Vedligeholdelse
Vedligeholdelsesdosis afhænger af arten og individet. Generelt, 20 - 30 mg/g er passende og sikker.
Kun 6 - 10 mg/g kan være nødvendigt for nogle storke- og hejrearter.
40 - 50 mg/g kan være nødvendigt for nogle gribbe og ørne.
35 - 40 mg/g kan være nødvendigt for nogle ænder og gæs.
Generelt reagerer fugle meget hurtigt på ændringer i koncentrationen af isofluran.
Opvågning
Opvågning er normalt jævn og hurtig.
KRYBDYR
Isofluran betragtes af flere forfattere til at være førstevalg til anastæsi af mange arter. I litteraturen er beskrevet anvendelse på en bred vifte af krybdyr (f.eks. forskellige arter af firben, skildpadder, leguaner, kamæleon og slanger).
ED50 blev bestemt i ørkenleguan til at være 31,4 mg/g ved 35 ºC og 28,3 mg/g ved 20 ºC.
Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet
Der findes ingen specifikke publikationer om krybdyr, som har gennemgået andre lægemidler kompatibilitet eller interaktioner med isofluran-anæstesi.
Induktion
Induktion er normalt hurtig ved 20 - 40 mg/g isofluran.
Vedligeholdelse
10 - 30 mg/g er den anbefalede koncentration
Opvågning
Opvågning er normalt jævn og hurtig.
ROTTER, MUS, HAMSTERE, CHINCHILLAER, ØRKENROTTER, MARSVIN OG FRITTER.
Isofluran anbefales til anæstesi af en bred vifte af små pattedyr.
MAC for mus er blevet citeret som 13,4 mg/g, og for rotter som 13,8 mg/g, 14,6 mg/g og 24 mg/g.
Lægemiddelinteraktioner/kompatibilitet
Der findes ingen specifikke publikationer om små pattedyr, som har gennemgået andre lægemidlers kompatibilitet eller interaktioner med isofluran-anæstesi.
Induktion
Isofluran koncentration 20 - 30 mg/g.
Vedligeholdelse
Isofluran koncentration 2,5 - 20 mg/g.
Opvågning
Opvågning er normalt jævn og hurtig.
Vejledning til induktion og vedligeholdelse af anæstesi efter art
Dyreart | MAC (%) | Induktion (%) | Vedligeholdelse (%) | Opvågning |
Hest | 1,31 | 3,0-5,0 (føl) | 1,5-2,5 | Jævn og hurtig |
Hund | 1,28 | Op til 5,0 | 1,5-2,5 | Jævn og hurtig |
Kat | 1,63 | Op til 4,0 | 1,5-3,0 | Jævn og hurtig |
Prydfugle | Se dosering | 3,0-5,0 | Se dosering | Jævn og hurtig |
Krybdyr | Se dosering | 2,0-4,0 | 1,0-3,0 | Jævn og hurtig |
Rotter, mus, hamstere, chinchillaer, ørkenrotter, marsvin og fritter | 1,34 (mus) 1,38/1,46/2,40 (rotte) | 2,0-3,0 | 0,25-2,0 | Jævn og hurtig |
Isofluran medfører hypotension og respirationsdepression på en dosisafhængig måde. Hjertearytmier og forbigående bradykardi er kun rapporteret i sjældne tilfælde.
Ondartet hypertermi er blevet rapporteret meget sjældent hos modtagelige dyr.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Bør ikke anvendes i tilfælde af kendt følsomhed over for ondartet hypertermi.
Bør ikke anvendes i tilfælde af kendt overfølsomhed over for isofluran eller over for andre halogenerede stoffer/halogenerede inhalationsanæstetika.
Virkningen af muskelrelaksantia i mennesker, især dem af non-depolariserende (kompetetive) type, såsom atracurium, pancuronium eller vecuronium, forstærkes af isofluran. Lignende potentiering kan forventes at forekomme i målarterne, selvom der kun er få direkte beviser på dette. Samtidig indånding af lattergas øger virkningen af isofluran hos mennesker og lignende potensering kan forventes hos dyr.
Samtidig brug af beroligende eller analgetiske lægemidler vil sandsynligvis reducere det niveau af isofluran, der kræves for at producere og vedligeholde anæstesi. Nogle eksempler er givet i pkt. 4.9 (Dosering og indgivelsesmåde).
Isofluran har i mindre grad en sensibiliserende virkning på myokardiet over for cirkulerende katekolaminer der kan forårsage dysarytmier i forhold til halothan.
Isofluran kan nedbrydes til kulilte af tørrede kuldioxid-absorbenter.
Den lette og hurtige ændring af anæstesidybden med isofluran og dets lave metabolisme, kan betragtes som en fordel ved dets anvendelse til specielle grupper af patienter, såsom gamle eller unge dyr, og patienter med nedsat lever-, nyre- eller hjertefunktion.